Der dør flere danskere af asbest-relaterede kræftsygdomme, end der dør i trafikken og i arbejdsulykker. Alligevel registrerer Arbejdstilsynet ikke systematisk sager om asbest på en måde, som gør det let hurtigt at få overblik over problemerne med dræbermineralet i Danmark.

Det fremgik af tirsdagens samråd om asbest med beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V), som Christian Juhl (EL) havde indkaldt til. På baggrund af Fagbladet 3F's artikler om Arbejdstilsynets manglende evne til eksempelvis at svare på, hvor mange anmeldelser om fund af asbest i forbindelse med nedrivninger der har været de seneste fem år.

- Jeg vil gerne spørge, om ministeren ikke mener, at vi bør have mere styr på tingene og en systematisk indsats. Jeg tror ikke, at vi ligger på en førsteplads i det her, sagde Christian Juhl, der undrede sig over, at Arbejdstilsynet havde så svært ved at svare på en række banale spørgsmål om registrering af asbest.

- I en tid, hvor Arbejdstilsynet har adgang til edb, burde det være en overkommelig opgave, sagde Christian Juhl.

Kræver 250 timers manuelt arbejde

Men så let er det ikke. Jørn Neergaard Larsen oplyste, at registreringen af asbest først og fremmest skal understøtte Arbejdstilsynets arbejde. Og at tilsynet fra 1. januar 2010 til juli i år har haft over 800 afgørelser om udsættelse for kræftfremkaldende stoffer, hvoraf omkring en tredjedel vurderes at handle om asbest.

- Et eksakt tal vil forudsætte en manuel gennemgang af Arbejdstilsynets journalsystem, lød det fra ministeren.

Ifølge Jørn Neergaard Larsen vil det tage Arbejdstilsynet 250 arbejdstimer at svare på de tre spørgsmål, som Fagbladet 3F tidligere har stillet tilsynet.

Såfremt beskæftigelsesudvalget i Folketinget ønsker det, vil ministeren dog bede Arbejdstilsynet fremskaffe tallene, lød det.

Vanskelig kortlægning

Jørn Neergaard Larsen afviste trods de manglende data, at Arbejdstilsynet ikke har overblik over asbest-faren i Danmark.

- Det er min opfattelse, at Arbejdstilsynet tager opgaven meget alvorlig og lever op til ansvaret og forpligtelserne som tilsynsmyndighed, sagde han.

- Allerede i dag er der en omfattende viden om, hvilke type bygninger og i hvilken periode der blev anvendt asbest. Arbejdstilsynets vurdering er, at en fuldstændig kortlægning af asbest i bygninger i Danmark vil være meget vanskelig, og omkostningerne ikke vil stå mål med udbyttet, sagde Jørn Neergaard Larsen.

Afviser plan

Christian Juhl spurgte under samrådet direkte Jørn Neergaard Larsen, om Enhedslisten kunne lave en aftale med ham om at gøre Danmark asbest-frit omkring år 2040. Og om ministeren vil tage initiativ til en national handlingsplan, som for eksempel Polen har det, og blandt andre Enhedslisten og 3F er fortalere for.

- Vi må gerne sætte os mål for for vores virke på denne klode, lød det fra Christian Juhl.

Jørn Neergaard Larsen afviste dog behovet for en national handlingsplan, men understregede, at det er vigtigt, at man fra både branchen, fagforeningerne og andre aktørers side fastholder den viden og de regler, der er om asbest, håndtering af asbest samt forebyggelse og sikkerhed.

- Jeg er helt med på, hvor livsfarligt det er, hvis man i sit job eller utilsigtet bliver udsat for asbest. Men jeg tror ikke, at der kommer noget godt ud af at gå ud og lede efter asbest i bygningsmassen, sagde Jørn Neergaard Larsen.

- Og jeg tror ikke, at vi vinder noget ved at udvinde måltal for, hvornår Danmark skal være asbest-frit, sagde ministeren.