95 procent af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Sådan lyder regeringens mål for 2015, og målet støttes af alle Folketingets partier.

Men nu viser nye tal fra Undervisningsministeriet, at det går den stik modsatte vej. De nyeste tal, som er fra 2006, viser at under 80 procent af de unge fik en ungdomsuddannelse. Det er mindre end året før, hvor knap 81 procent fik en ungdomsuddannelse, og det laveste tal siden 1993.

- Det er fuldstændig grotesk. Allerede i 2010 er målet, at 85 procent af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og nu viser det sig at andelen falder, og at tallet er lavere nu, end da regeringen kom til, siger Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini.

- Derfor vil jeg efter sommerferien rejse en forespørgselsdebat, så vi kan få en redegørelse fra ministeren over, hvad han har tænkt sig at gøre for at vende udviklingen. For det skal ske nu, pointerer hun.

Haarder: Tallet vil stige

Undervisningsministeriet har tiltro til, at kurven de kommende år vil stige. Det skyldes blandt andet, at de store aftaler der skal få flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse – globaliseringsaftalen og velfærdsaftalen - ikke var trådt i kraft i 2006, og derfor ikke kan aflæses i tallene endnu. Blandt andet skal der tilføres en milliard kroner til ungdoms- og videregående uddannelser i 2008 fra globaliseringspuljen, og der indføres diverse ordninger, såsom brobygningsforløb, mere vejledning og mentorordninger.

Undervisningsminister Bertel Haarder:

- Det bekymrer mig, at der ikke er nogen fremgang fra 2005-2006. Men ingen af de foranstaltninger, vi har sat i værk, kunne nå at virke i 2006, og derfor har jeg stadig et håb om, at det vil se bedre ud i 2007 og 2008, siger han.

- Jeg bygger det blandt andet på, at al erfaring viser, at mentorordninger virker. Mentorordninger har rundt på skolerne reduceret frafaldet mellem 50 og 100 procent, og fra sidste år i august blev det obligatorisk at give elever, der er truet af frafald, en mentor. Og jeg tror, at det vil hjælpe, siger Bertel Haarder.

Afviser kritik

Christine Antorini er ikke tilfreds.

- I alle de år, hvor regeringen har lavet finanslovsaftaler med Dansk Folkeparti, er enhedsudgiften faldet pr. elev på alle uddannelser. Og ét er at lave nogle gode, fælles aftaler om mentorer, vejledning med videre – men de udhules år efter år af de finanslovsaftaler som regeringen laver med Dansk Folkeparti. Regeringen har haft siden 2001 til at investere i ungdomsuddannelserne, men har gjort det modsatte.
For eksempel er erhvervsskolernes økonomi blevet udsultet. Man giver med den ene hånd, men tager med den anden, siger Christine Antorini.

Undervisningsministeren afviser kritikken.

- Det har heldigvis intet på sig. Det er grebet ud af luften. Hvis enhedsudgiften et par år er faldet, skyldes det alene stigende elevtal. Vi har tilført Folkeskolen ekstra penge, også målt i faste priser og lønninger. Der er ikke én ung, der er faldet fra af den grund, siger Bertel Haarder.

Bertel Haarder mener stadig, det er realistisk at 85 procent af en årgang vil få en ungdomsuddannelse allerede i 2010.

- Skoler og kommuner, der virkelig spænder sig selv for vognen, vil kunne nå det mål i 2010, fastslår han.