Asger Havstein EriksenFolkeskoleforlig kommer 3F's kritik af kommuner og skolers svigt af unge med læseproblemer i møde, siger forbundssekretær Per Christensen.
3F er tilfredse med, at det netop indgåede forlig om folkeskolen imødekommer den kritik, som 3F i flere år har rejst om kommunerne og skolernes produktion af unge med svære læseproblemer.
Forbundssekretær i 3F Per Christensen pointerer, at det er godt, at læsning og skrivning nu er en del af skolens faglighed.
- Det har aldrig hjulpet børn med læsevanskeligheder at lade som om, der intet er i vejen, siger han.
Byge af stævninger
I forliget ligger også en opstramningen af det kommunale ansvar for læsning, og han understreger, at det falder sammen med en byge af klager og stævninger, som er regnet ned over kommuner i den senere tid. Primært fra forældre til børn, der ikke har lært at læse efter 10 år i folkeskolen.
- Det kan ikke være meningen, at man skal i byretten for at få kommunerne til at leve op til deres ansvar, siger Per Christensen, og tilføjer:
- Derfor er test af læsefærdighederne også et naturligt arbejdsredskab, som mange pligtopfyldende lærere også allerede anvender. Ingen kan jo arbejde uden en gang imellem at checke efter om det går den rigtige vej.
3F-støtte til elevplan
3F støtter derfor også elevplanen, hvor der for hver elev skal sættes plan og mål i forhold til testresultaterne.
- Men planen skal være en hjælp til samarbejde, og må ikke udvikle sig til at blive et juridisk dokument, siger Per Christensen.
3F er derimod modstandere af ændringen af formålsparagraffen.
- Vi står uforstående overfor, at børnene nu ikke mere skal forberedes til medbestemmelse. Vi har ikke ridefogder og hovbønder mere, men samarbejdsudvalg og sikkerhedsorganisationer. Hele arbejdsmarkedet og den danske model bygger på medbestemmelse. Evnen til at kunne tage beslutninger under ansvar er nøgleordet. Men det er regeringen tilsyneladende imod, fremhæver han.
Folket og ikke adlen
3F håber samtidig på, at udvidelsen af historietimerne ikke betyder at det er kongernes og adelens historie, men folkets og de demokratiske kræfters historie, som skal opprioriteres.
- Arbejderklassens børn har krav på at vide, at det var arbejdere og andre underprivilegerede, som skabte velfærdssamfundet, påpeger Per Christensen.
