Morten HalskovLedelsen for flere landbrugsskoler nægter at tilbagebetale statstilskud for halve uddannelser til udlændinge og advarer Undervisningsministeriet om retssag.
Ledelsen på tre af landets største landbrugsskoler mener, at det er helt rimeligt, at skolerne i årevis har scoret statstilskud til udenlandske elever, selvom udlændingene ikke kan få en hel landbrugsuddannelse i Danmark.
Nu truer to ud af de tre landbrugsskoler direkte Undervisningsministeriet med at slæbe ministeriet i retten i forsøget på at beholde skattekronerne til deres stærkt forkortede landbrugsuddannelser - hvis ministeriet fastholder dets foreløbige krav om tilbagebetaling.
Det fremgår af breve fra landbrugsskolerne til ministeriet, som Nyhedsbrevet 3F har fået aktindsigt i:
”En afgørelse om, at skolerne vil skulle tilbagebetale tilskud oppebåret i forbindelse med udenlandske elevers deltagelse i uddannelsen til faglært landmand, vil være uacceptabel, og såfremt den måtte fremkomme, vil afgørelsen blive indbragt for domstolene til efterprøvelse af dens lovmedholdelighed og proportionalitet,” skriver advokaten for Dalum Landbrugsskole og Asmildkloster Landbrugsskole i et brev til Undervisningsministeriet.
Skoler står til millionregning
Undervisningsministeriet har tænkt sig at forlange det statstilskud tilbage, som Dalum Landbrugsskole i Odense har fået til uddannelse af 169 elever fra Ukraine, Brasilien, Gambia og Zambia i årene 2006 til 2008. Det samme gælder tilskuddet til 44 ukrainske elever på Asmildkloster Landbrugsskole i Viborg samt statsstøtten til et ukendt antal elever fra Ukraine, Rusland og Moldavien på Grindsted Landbrugsskole.
Tidligere på året forlangte ministeriet i en lignende tilsynssag, at Aalborg Tekniske Skole betalte et tilskud på godt en million kroner tilbage, som erhvervsskolen havde fået i statstilskud til en ulovlig uddannelse for 32 ukrainske landbrugselever. Den nordjyske erhvervsskole fulgte ministeriets afgørelse og sendte statsstøtten til discountuddannelsen på et års tid retur til de danske skatteydere uden en retssag.
Men flere landbrugsskoler vil altså ikke give sig frivilligt.
Udlændinge fylder landbrugsskoler
Antallet af danske elever på landets landbrugsskoler er faldet drastisk i løbet af de senere år. I stedet henter skolernes ledelse i stærkt stigende grad udlændinge - som udløser samme statstilskud - ind til at sidde på de ellers tomme stole i klasselokalerne.
I langt de fleste tilfælde får de udenlandske elever en meget afkortet uddannelse, fordi udlændinge uden for EU ikke har tilladelse til at studere i Danmark i mere end maksimalt to år. Selvom udlændingene dermed ikke har mulighed for at tage en hel landbrugsuddannelse i Danmark - som varer mindst tre et halvt år - shanghajer skolerne dem alligevel.
Ledelsen på Dalum Landbrugsskole har erkendt, at det er de færreste udlændinge, som kan få en hel landbrugsuddannelse i Danmark:
”En generel mulighed for at gennemføre hele uddannelsen kan - ved optagelsen - være meget vanskelig at vurdere, idet det som regel vil kræve, at deres ophold her i landet forlænges”, hedder det i en redegørelse til Undervisningsministeriet 30. april 2008 fra Jørgen P. Jensen, forstander for Dalum Landbrugsskole.
Dansk Landbrug indblandet i tilsynssag
På Asmildkloster Landbrugsskole varede Modul 1 på grunduddannelsen til faglært landmand for 25 ukrainere i 2006 blot fra 2. til 27. oktober.
Til sammenligning har stort set samtlige danske landbrugselever måttet bruge otte uger på at tage modul 1A på grunduddannelsen til faglært landmand.
Asmildkloster Landbrugsskole fik statsstøtte til den amputerede uddannelse udelukkende for ukrainere. Skolen lavede uddannelsen i samarbejde med LandboUngdom og formidlingsbureauet Travel To Farm, som Dansk Landbrug står bag.
Asmildkloster Landbrugsskole og Dalum Landbrugsskole mener ikke, at Undervisningsministeriet ud fra loven kan kræve, at skolerne skal tage stilling til, om eleverne kan gennemføre hele landbrugsuddannelsen på normal vis.
”Hvis skolerne skal forholde sig til, om udenlandske elever kan gennemføre uddannelsen på normal tid baseret på opholds-
og arbejdstilladelser eller andet lovligt ophold i landet, vil skolerne vel også skulle undersøge, om eleverne ud fra helbredsmæssige, økonomiske, sociale og andre forhold vurderes at kunne gennemføre uddannelsen på normal tid,” skriver landbrugsskolernes advokat i redegørelsen til ministeriet.
