Regeringen vil holde sit valgløfte om at skaffe 60.000 ekstra i arbejde - blandt andet med øget brug af løntilskud og indslusningsløn.

Her bør regeringen skele til de muligheder for indslusning, der allerede findes på arbejdsmarkedet og forhandle konstruktivt med fagbevægelsen.

Overenskomsterne skal respekteres, ellers bliver arbejdsmarkedet endnu mere skrøbeligt og regeringen kommer på kollisionskurs med fagbevægelsen.

Sådan lyder meldingen fra flere af 3F's grupper på baggrund af regeringsgrundlagets ukonkrete vendinger om løntilskud, indslusningsløn og brud med fastlåste dogmer.

Regeringen fortæller ikke hvordan, men lægger i første omgang op til forhandlinger med blandt andet fagbevægelsen om indførelse af indslusningsløn for at skaffe 25.000 indvandrere i arbejde:

"Vi kan kun løse opgaven, hvis der skabes accept af, at indvandrere, som har været uden arbejde gennem længere tid, ikke altid kan få job til fuld overenskomstmæssig løn. Og at ansættelse på særlige lønvilkår kan være det springbræt, som efter en periode giver mulighed for job på normale vilkår", hedder det i regeringsgrundlaget.

Masser af muligheder i dag

Allerede i dag er der masser af muligheder for jobåbninger og indslusning via overenskomsterne.

I transportoverenskomsterne er der mulighed for at ansætte folk som lærlinge, hvor lønnen er under 70 kroner i timen. Men det kræver vilje hos arbejdsgiverne

- Ansættelser af lærlinge er en form for indslusning, der i den grad kan opkvalificere folk, der ikke har brancheerfaring. Men det forpligter arbejdsgiverne til at ansætte på kontrakt og gøre folk til svende, siger Leif Rasmussen, der er næstformand i 3F's Transportgruppe.

I 3F's Byggegruppe er der ligeledes mulighed for indslusning. Gruppeformand i 3F's Byggegruppen John Larsen er enig med regeringen i, at der skal gøres en ekstra indsats for at få flere med anden etnisk baggrund i arbejde.

- I bygge- og anlægsbranchen har vi selv taget forskellige initiativer for at få flere nydanskere ind på byggepladserne, desværre ikke helt med de ønskede resultater, og vi er åbne for, at vi i samarbejde med regeringen gør en ny indsats, siger han.

John Larsen gør opmærksom på, at eksempelvis den store bygge- og anlægsoverenskomst mellem 3F og Dansk Byggeri åbner mulighed for indslusningsløn i en kortere periode til "nyansatte uden brancheerfaring".

- Det viser, at både vi og arbejdsgiverne har en positiv tilgang til at gøre plads til medarbejdere, der ikke har erfaring og skal have en vis tilvænningsperiode, inden de får samme løn som kollegerne, siger John Larsen.

Han går ud fra at regeringen vil respektere indgåede overenskomster.

Klart nej til indslusning

I første omgang vil blandt andre repræsentanter fra fagbevægelsen blive indbudt til forhandlinger.

"Regeringen vil drøfte med arbejdsmarkedets parter, hvordan vi bedst kan skabe denne accept. Og opnå forståelse for, at det ikke er en vej til at undergrave vilkårene på det danske arbejdsmarked. Men at det tværtimod kan åbne det danske arbejdsmarked for disse grupper", hedder det i regeringsgrundlaget.

3F vil deltage i forhandlingerne. Men fra Industrigruppen lyder et klart nej til indslusningsløn:

- Med indslusningsløn forstår jeg mennesker, der kan tages ind på virksomheden til en lavere løn end den aftalte. Og det afviser vi, siger formanden for 3F's Industrigruppe Børge Frederiksen:

- Hvis en virksomhed skal bruge 10 mennesker og får at vide, at dem med dansk baggrund koster 150 kroner i timen, mens dem med udenlandsk baggrund koster 75 kroner, hvordan vil man så sikre, at virksomheden ikke vælger dem med udenlandsk baggrund ud fra økonomisk synsvinkel. Eller sagt på en anden måde: Hvordan vil man sikre, at det er humanistiske motiver, der ligger bag valget, spørger Børge Frederiksen.

Løndumping og jobtrylleri

Det er med baggrund i erfaringerne, når 3F frygter for udviklingen med flere ansættelser med løntilskud og indslusningsløn uden om overenskomsterne.

Ansættelser med løntilskud har længe været problematisk i såvel den private som den offentlige sektor. Og her er ufaglærte stillinger langsom forsvundet til fordel for job med løntilskud.

Den udvikling skal regeringen tage alvorligt og analysere nærmere inden man sætter planerne om 25.000 flere indvandrere i arbejde og gør sig forhåbninger om 60.000 ekstra job inden 2010:

- Ellers bliver der tale om tilskudsarbejdspladser der erstatter nuværende job på ordinære vilkår, siger Poul Hansen.

Han er arbejdsmarkedspolitisk sekretær i 3F og henviser til udviklingen i kommunerne.

Her er der siden 2001 forsvundet 2.040 job i 3F-brancherne rengøring, gartner og pedel samtidig med at 1.312 ekstra aktiverede i jobtræning og andre former for støttet beskæftigelse trådt ind som arbejdskraft på de samme områder.

Ingen udhuling af overenskomsterne

I regeringsgrundlaget skriver regeringen, at man nu vil gennemgå løntilskudsområdet. Men ikke hvad det er man konkret vil foretage sig og hvad formålet er:

- Det bliver en svær øvelse at ændre på udviklingen. Det vil betyde, at der skal være langt mere indflydelse på aktiveringen både for fagforeninger og lønmodtagere på arbejdspladserne.

- Der må under ingen omstændigheder forekomme en udhuling af overenskomsterne. Ekstraordinære job med tilskud og virksomhedspraktik må ikke erstatte ordinære job. Hvis disse betingelser ikke bliver opfyldt, vil regeringens initiativer blot betyde endnu mere modstand mod regeringens udformning af beskæftigelsespolitikken end der allerede er i dag, siger Poul Hansen.