Morten HalskovDanske landbrugsskoler har selv vurderet, om udenlandske elever må få merit fra tidligere uddannelse, så udlændingene kan gå på skolernes afkortede uddannelser.
Danske landbrugsskoler har ikke søgt og fået en kollektiv tilladelse til at afkorte deres halve uddannelser for udenlandske elever.
Derimod har skolerne selv besluttet, hvor meget merit de udenlandske elever skulle have for deres tidligere uddannelse i hjemlandet. Det viser et brev fra Udvalget for Landbrugets Lederuddannelse, som Nyhedsbrevet 3F har fået aktindsigt i:
"Landbrugsuddannelsesudvalget og dets Praktikudvalg er således ikke ansvarlig for og har ikke taget stilling til udenlandske elevers opholdsgrundlag og optagelsesgrundlag. Det samme gælder for skoleerklæringer og uddannelsesbeviser, som skolerne har ansvaret og står for."
Del af stor tilsynssag
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) iværksatte før sommerferien en stor tilsynssag af syv danske landbrugsskolers uddannelse af udenlandske elever. I den forbindelse bad hans ministerium midt i august Udvalget for Landbrugets Lederuddannelse oplyse, hvilke skoler der har fået fritagelse for dele af landbrugsuddannelsen for udenlandske elever.
Af udvalgets svar fra 28. august fremgår det, at kun Kalø Økologiske Landbrugsskole har fået en kollektiv dispensation til at afkorte uddannelsen for dens udenlandske elever.
Uddannelsen til faglært landmand varer normalt tre et halvt år. Men en stor del af de udenlandske elever på landets statsstøttede landbrugsskoler må kun opholde sig i Danmark i to år. Dermed har udlændingene ingen mulighed for at få en hel landbrugsuddannelse her i landet.
Merit per automatik
Grindsted Landbrugsskole er blandt de skoler, som selv har besluttet, hvor meget merit de udenlandske elever skal have. Og skolen har konsekvent givet udlændingene dispensation for første skolemodul - uden at vurdere den enkelte elevs uddannelsesmæssige baggrund.
Det viser landbrugsskolens egen redegørelse fra 17. august til Undervisningsministeriet:
"Skolen har givet merit uden yderligere dokumentation, da eleven inden ankomst til Danmark har fået dokumenteret sit uddannelsesforløb inden for landbruget af enten Udlændingeservice eller den danske ambassade i elevens hjemland, inden der er udstedt praktikantvisum. Eleverne er dermed alle i gang med en landbrugsuddannelse i deres hjemland og dermed efter skolens vurdering berettiget til merit for Modul 1A."
Falske praktikanter
Grindsted Landbrugsskole underviser omkring 100 udenlandske elever om året. Hver tredje såkaldte årselev var i 2006 fra udlandet, og den sønderjyske landbrugsskole fik dengang et statstilskud på 13,6 millioner kroner. De fleste udlændinge kommer fra Ukraine.
De danske udlændingemyndigheder offentliggjorde i april i år en stikprøvekontrol af 100 ansøgninger - fra ukrainere - som har fået tilladelse til at komme i praktik på en gård i Danmark.
Konklusionen var, at Udlændingeservice tvivlede på, at ukrainernes uddannelsespapirer var ægte i en tredjedel af sagerne. I en anden tredjedel af sagerne vidste myndighederne ikke, om dokumenterne var regulære - og ville undersøge dem nærmere. I blot 34 ud af de 100 kontrolsager vurderede myndighederne umiddelbart, at ansøgernes papirer var i orden.
Nyhedsbrevet 3F har mandag forgæves forsøgt at få en kommentar fra Gert Karkov, viceformand i Dansk Landbrug, som sidder i Praktikudvalget under Udvalget for Landbrugets Lederuddannelse.
