Der fulgte ikke umiddelbart en pose penge med, da et enigt folketing besluttede at skærpe indsatsen mod illegal arbejdskraft. Men der er alligevel tro på, at livet kan gøres mere hedt for de illegale og ikke mindst deres arbejdsgivere.

Der skal oprettes en national specialstyrke under Rigspolitiet, og det regionale samarbejde mellem politi, andre myndigheder samt ikke mindst fagbevægelse og arbejdsgivere skal formaliseres og styrkes. Disse initiativer skal regeringen iværksætte senest i oktober.

Men selv uden beslutninger om bevillinger, er Socialdemokratiet og SF, der stod bag forespørgselsdebatten, ganske fortrøstningsfulde.

- Når et enigt flertal pålægger regeringen nogle konkrete initiativer, så har vi da også en forventning om, at de føres ud i livet. Ellers ved regeringen også, at vi kommer efter den - igen, sagde den socialdemokratiske forslagsstiller Lissa Mathiasen.

Også SF-forslagsstiller Ole Sohn var godt tilfreds:

- Når man nu ikke kan bringe regeringen i mindretal, så er det mindst lige så godt, at der kan samles bred erkendelse af, at indsatsen mod illegal arbejdskraft i landet skal styrkes. Vi har med dagsordenen sendt et fælles signal om, at vi ikke vil finde os i, at nogle snylter ved at bruge den ulovlige arbejdskraft og at der nu skal mere handling til.

Regeringens kovending

Bare et døgn før forespørgselsdebatten var der udsigt til, at regeringen kunne komme i mindretal i sagen. Ikke fordi regeringen er for illegal arbejdskraft, men nok mere fordi man ville se tiden an og afvente resultatet af et par retssager, der er appelleret. Kovendingen betød imidlertid, at regeringspartierne endte med at blive medforslagsstillere.

Derfor var justitsminister Lene Espersen glad for den brede opbakning om en skærpet indsats. Og hun var ikke bekymret over, at der ikke umiddelbart bliver flere penge til politiet af den politiske enighed.

- Penge løser ikke alle problemer, og det er ikke sikkert, at alle initiativer behøver koste ekstra, sagde hun - ligesom hun slog fast, at en del af forslagene kan iværksættes tidligere end oktober.

Tålmodigheden tabt

Med hensyn til kovendingen, så erkendte justitsministeren, at hun ved et samråd i arbejdsmarkedsudvalget for snart fire måneder siden havde været indstillet på at afvente et par principielle appelsager, hvor spørgsmålet om konfiskation af fortjenesten ved at bruge illegal arbejdskraft bliver afprøvet.

- Men jeg har tabt tålmodigheden. De nævnte sager er end ikke berammet, sagde hun og slog fast, at brug af illegal arbejdskraft - lønnet såvel som ulønnet - ikke må kunne betale sig.

Derfor vil Rigsadvokaten snarest udsende nye retningslinjer om det tilsigtede bødeniveau og lovens intention om konfiskation af fortjeneste.

Lissa Mathiasen bad om, at alle illegale arbejdere, der bliver anholdt, afhøres ved et såkaldt indenretligt forhør, inden de sendes ud af landet.

- De er ofte de bedste vidner, og derfor er det vigtigt at kunne bruge deres viden og udsagn, sagde hun.

Ministeren erklærede sig enig.

Kristeligt Folkeparti ville gå videre

Alle partierne sluttede som nævnt op om forslagene. Kristeligt Folkepartis Tove Videbæk ønskede at gå et skridt videre, så også de illegale arbejdstagere straffes hårdere ved at deres fortjeneste - det vil sige deres løn - konfiskeres.

- Der er ikke noget at sige til, at det illegale arbejde er i vækst, når både arbejdsgivere og arbejdstagere får lov til at beholde deres fortjeneste, sagde hun.

Forslagsstillerne og Enhedslisten mente imidlertid ikke, at man skulle gå efter de illegale arbejdere.

- De illegale arbejdere har ingen gevinst. De er blevet groft udnyttet. Derfor er det vigtigere at få dem til at samarbejde med myndighederne om at afsløre bagmændene, sagde Enhedslistens Søren Søndergaard.