Ni nye linjer til lovgivningen samt lige så mange siders bemærkninger til lovforslaget.

Sådan vil arbejdsmarkedets parter og regeringen sikre, at der også i fremtiden kan stilles samme overenskomstkrav til udenlandske virksomheder som til danske.

Det er EF-domstolens dom i den såkaldte Vaxholm- eller Lavalsag fra det svenske arbejdsmarked, der kræver handling også i Danmark.

Et særligt udredningsudvalg, som regeringen har nedsat efter dommen, har netop færdiggjort sit arbejdet. Udvalget under ledelse af teaterchef og jurist Michael Christiansen foreslår, at den danske lov om udstationering af lønmodtagere skal strammes.

- Det er meget tilfredsstillende og ærligt talt også bedre, end det jeg havde turdet håbe på. Det betyder for mig at se, at vi som hidtil kan konflikte mod udenlandske firmaer på så godt som samme grundlag som over for danske firmaer, der står uden for en arbejdsgiverorganisation. Det er et meget flot og robust forsvar for den danske model.

Sådan lyder den umiddelbare reaktion fra John Larsen, gruppeformand i Byggegruppen i 3F.

Ikke mindst fagforbund og fagforeninger, der organiserer inden for byggeriet, har været stærkt bekymret siden EF-domstolens afgørelse i Vaxholmsagen i december 2007. Man har frygtet, at der ville blive tale om kraftig forskel på konfliktgrundlaget afhængig af, om virksomheden er dansk eller udenlandsk og at danske bygningsarbejdere derfor ville blive udsat for unfair konkurrence.

Løn er mere end ren løn

Med forslaget fra udvalget lægges der op til, at fagforeninger kan kræve og konflikte for lønkrav, der ligger ud over mindstelønnen i danske overenskomster.

Udgangspunktet er at "stille udenlandske tjenesteydere og danske arbejdsgivere i samme sektor eller erhvervsgren lige", hedder det. Derfor er det afgørende, at det udenlandske firma ikke diskrimineres. Omvendt skal danske arbejdsgivere sikres mod social dumping.

Det er de samlede udgifter, der påhviler en dansk arbejdsgiver i henhold til kollektiv overenskomst, der kan lægges til grund for lønkravene over for en udenlandsk virksomhed. Også andre elementer end ren løn, for eksempel ferie ud over ferielovens bestemmelser, søgnehelligdagsbetaling, arbejdsmarkedspension og barsel, kan tages i betragtning ved udmålingen af de lønkrav, det udenlandske firma mødes med. Derimod kan man ikke konvertere elementer - bidrag til uddannelsesfonde for eksempel - som det udenlandske firma ikke kan få glæde af.

Ud over ligebehandling er nøgleordet i forslaget klarhed. Det skal være helt klart for et udenlandsk firma, der præsenteres for et overenskomstforslag, hvad det koster.

Lønkravene i overenskomsterne med udenlandske firmaer skal basere sig på landsdækkende brancheoverenskomster. Der kan henvises til overenskomstbestemmelser om arbejde i akkord og resultatløn. Det er også muligt at henvise til fagretlig praksis og statistisk materiale. Det kunne for eksempel være DA's lønstatistik for det pågældende arbejde.

Betaler en udenlandsk virksomhed for eksempel arbejdsmarkedspension i sit hjemland, vil pligten til at betale til dansk arbejdsmarkedspension derfor ikke eller kun delvist konverteres til lønkrav.

Det er Arbejdsretten, der afgør, om overenskomstforslag opfylder betingelserne og dermed også, om en konflikt er lovlig.

Holder også en prøve i EU

De danske lovændringer skal hindre, at Danmark udsættes for en sag ved EF-domstolen svarende til den svenske Vaxholm-sag.

Det er derfor afgørende, at de danske ændringer i udstationeringsloven ikke er i modstrid med EU's udstationeringsdirektiv.

- Og med godkendelse af den juridiske ekspertise fra hele tre ministerier føler jeg mig sikker på, at det er grundigt undersøgt og holder EU-retligt, siger Gunde Odgaard, sekretariatschef i BAT-kartellet, som selv var en del af udredningsgruppen.

Forslagene fra udredningsgruppen skal nu gøres til lovgivning. Det sker, når Folketinget mødes efter sommerferien.

Repræsentanter for Folketingets arbejdsmarkedsudvalg og Europaudvalg blev fredag formiddag orienteret om betænkningen og forslagene til handling.

Overenskomstparterne på arbejdsmarkedet skal i gang med at udfylde modellens rammer.

Det lægger nemlig i løsningsmodellens forudsætninger, at det vil være ønskeligt, om det grundlag, som de tilpassede tiltrædelsesoverenskomster overfor udstationerende virksomheder udarbejdes på, sker i fællesskab og under fælles godkendelse mellem overenskomstparterne.