Mange kommuner har forsømt løbende vedligeholdelse og udbygning af kloaknettet, og det har mange husejere oplevet konsekvensen af. Stribevis af rapporter har gennem adskillige år dokumenteret problemerne.
Vand i kælderen. Eller endnu værre i stueetagen, forretningslokalet eller fabrikshallen.
Det har hundredvis af danskere og danske virksomheder oplevet i den seneste måned.
Tre-fire skybrud og voldsomme regnskyl i øvrigt har i sat store områder forskellige steder i landet under vand og samtidig sat fokus på et nedslidt kloaknet.
- Kloakker er noget uinteressant noget, som kun får omtale, når de ikke kan løse deres opgave med at lede regn- og spildevand væk, siger Gunde Odgaard, daglig leder af Bygge-, Anlægs- og Trækartellet.
Kartellet udarbejdede i 2004 en analyse af vedligeholdelsesefterslæbet i bygge- og anlægssektoren. Dengang vurderedes det på baggrund af tilgængeligt materiale, at det offentlige kloaksystem havde et samlet vedligeholdelsesefterslæb på 20,9 milliarder kroner - i 2001-priser. Det er mere end 25 milliarder kroner i dagens penge.
- Vores vurdering var alene baseret på, hvad det ville koste at føre det eksisterende kloaknet op til et nutidigt niveau. Vi havde ikke i vores beregninger medtaget noget om eventuel ny dimensionering af kloakkerne som følge af klimaændringer med stadigt voldsommere regnskyl, siger Gunde Odgaard.
Enslydende vurderinger
BAT-kartellet er langt fra ene om at kalde kloaknettet for generelt dårligt vedligeholdt.
Det er konstateret i rapport efter rapport og af institution efter institution. Miljøministeriet, Kommunernes Landsforening (KL), Entreprenørforeningen/Dansk Byggeri, Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) har inden for de seneste seks-otte år i forskellig sammenhæng vurderet de danske kloakkers stand.
Konklusionerne er nogenlunde enslydende, om end vurderingerne af efterslæbets størrelse omsat i kroner er forskellig.
Aftale fra 1994 ikke overholdt
Erkendelsen af kloakkernes forfald er ikke af ny dato.
I 1994 indgik Miljøministeriet en aftale med KL om fremrykning af investeringerne i kloakrenovering i en 15-årig periode. Aftalen er imidlertid ikke fulgt.
- Problemet er, at der ikke er foretaget de investeringer, som oprindelig blev planlagt, siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri, som dermed giver politikerne skyld for en del af de oversvømmede kældre.
- Var der investeret i fornyelse som aftalt, ville vi ikke have oplevet de omfattende oversvømmelser, som vi har set den seneste måneds tid, siger han.
BAT-kartellet opfordrede på baggrund af sin analyse i 2004 politikerne til at lave en national handlingsplan for vedligeholdelse af den danske infrastruktur.
- Prioriteringen af kloakkerne ses tydeligt ved, at de ikke indgår i det arbejde, som en af regeringen nedsat Infrastrukturkommission er i gang med, siger Gunde Odgaard.
Mangelfuld forskning
Kloakkerne er mange steder med andre ord ikke i stand til at klare de store mængder regnvand.
Hvad så i fremtiden, hvis det viser sig, at vi skal vænne os til voldsommere og voldsommere vejr også på vores breddegrader?
På Danmarks Tekniske Universitet mener man, at der gøres alt for lidt for at fremtidssikre afløbs- og spildevandssystemer. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra DTU, men til Politiken sagde Mogens Henze, professor i spildevand og leder af DTU's Institut for Miljø og Ressourcer, for en måned siden efter en omgang oversvømmelser:
"Vi taler meget om klimaforandringer, men gør meget lidt ved det, så vi er meget forsinkede i vores tilpasning til dem".
Akademiet for de Tekniske Videnskaber efterlyser mere forskning i forbindelse med renovering, udvikling og nyetablering af afløbssystemer i Danmark. ATV udgav i 2004 en rapport med en række forslag til øget forskning og med forslag til nye afløbssystemer.
