Fra 1. maj i år fik udstationerende udenlandske virksomheder pligt til at foretage registrering i et nyt dansk register (RUT). Formålet er at få bedre mulighed for at kontrollere, at virksomhederne overholder landets love og betaler skat og moms. Meget tyder imidlertid på, at et stort antal virksomheder ikke lader sig registrere.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har de første knap fem måneder af registrets levetid kun modtaget 305 anmeldelser. I samme tidsrum har Skat's såkaldte Tønder-register foretaget 429 momsregistreringer af udenlandske virksomheder.

Det oplyser beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i et svar til Folketingets arbejdsmarkedsudvalg.

Det fremgår af svaret, at kriterierne for pligten til at lade sig registrere er forskellige i de to registre.

"Derfor er tallene for de to registre heller ikke direkte sammenlignelige", skriver ministeren.

"Således vedrører registeringspligten i RUT de udenlandske virksomheder, som udstationerer medarbejdere, mens registreringspligten i Tønder-registret vedrører momsafregning og omfatter alle udenlandske virksomheder uden et fast driftssted i Danmark - uanset om de udstationerer medarbejdere eller ej", hedder det.

Claus Hjort Frederiksen mener derfor, at det er for tidligt at vurdere, i hvilken udstrækning der sker registrering i RUT som det kræves.

Brug for store bøder

I BAT-kartellet, byggefagforbundenes samarbejdsorgan, er man imidlertid ikke i tvivl om, at mange virksomheder ikke lader sig registrere som de skal.

- Der er tale om en kraftig underrepræsentation. Hvor mange, der ikke har ladet sig registrere, ved vi naturligvis ikke, men vi tror, det er en hel del, siger sekretariatsleder Gunde Odgaard.

- Den ene del handler naturligvis om, at RUT-registret skal markedsføres bedre, så det i det hele taget kommer til virksomhedernes kendskab, at der er en pligt til at anmelde sig til registret. Denne bedre markedsføring har ministeren lovet.

- Den anden del er, at det skal have konsekvenser, hvis virksomheder ikke tilmelder sig et lovpligtigt register. En administrativ bøde på 5.000 kroner er på ingen måde afskrækkende for virksomheder, som ikke vil lade sig registrere. Vi synes derfor, at manglende registrering i RUT skal sidestilles med brug af illegal arbejdskraft, for det er jo lige det, der i så fald er tale om, siger Gunde Odgaard.

Bødetaksterne for brug af illegal arbejdskraft er 10.000 kroner pr. mand pr. påbegyndt måned, og ved skærpende omstændigheder tilsvarende 20.000 kroner plus konfiskation af fortjeneste.

Begrænset adgang til RUT

Gunde Odgaard håber, at klækkelige bøder bliver en del af den plan for anvendelse af registret, som flere ministerier arbejder på i øjeblikket. Samme plan skal gøre det muligt for blandt andet fagbevægelsen at abonnere på registret.

Det bliver imidlertid ikke alle registrets informationer, der bliver tilgængelige for offentligheden. Således får fagbevægelsen ikke opfyldt et ønske om at få adressen for "levering af tjenesteydelsen", det vil i praksis i byggebranchen sige byggepladsens beliggenhed.

Det skyldes, oplyser Beskæftigelsesministeriet, at der ikke må ske forskelsbehandling af udenlandske virksomheder i forhold til danske - og arbejdsmarkedets parter har ikke i offentlige registre adgang til danske virksomheders arbejdssteder i Danmark.

Der kan kun gives adgang til RUT-registrets oplysninger om virksomhedens navn, kontaktperson i Danmark, om virksomheden har aktivitet i Danmark samt om hvilken branche, den virker i.