Den nordiske aftalemodel er på spil, når EF-domstolen tirsdag 18. december afgør, om brug af blokade og sympatikonflikt over for udenlandske firmaer er i strid med EU-retten.
I svensk fagbevægelse har man i ramme alvor talt om svensk udmeldelse af EU, hvis EF-domstolen i den såkaldte Vaxholmsag slår fast, at det strider mod EU-retten at bruge konfliktvåbnet til at gennemtvinge en overenskomst med en udenlandsk virksomhed.
Den danske regering har i en udtalelse til domstolen sagt, at hvis dommen er klar og går imod Sverige, så er vi i Danmark ikke i stand til at opretholde den danske aftalemodel.
Der er med andre ord rigtig meget på spil, når EF-domstolen tirsdag 18. december afsiger dom i sagen.
Det er det svenske bygningsarbejderforbund Byggnads' brug af blokade og sympatikonflikt i en sag mod et lettisk byggefirma, der er sagens kerne. I den korte udgave handler det om brug af disse konfliktredskaber for at få et udenlandsk firma til at tegne overenskomst er i strid med EU-rettens bestemmelser om arbejdskraftens frie bevægelighed.
Der er spænding og forsigtig optimisme hos såvel svenske som danske bygningsarbejdere.
- Jeg både håber og tror, fornuften og juraen er én og samme sag, og at vi derfor også i fremtiden kan sikre, at udenlandske bygningsarbejdere ikke arbejder på ringere vilkår end svenske, og at arbejdsmarkedet ikke udvikler sig til kaos, siger Hans Tilly, forbundsformand i Byggnads.
Formanden for Byggegruppen i 3F, John Larsen, er på samme linje:
- Anbefalingen fra generaladvokaten for et halvt år siden giver anledning til forsigtig optimisme, men jeg tager intet for givet.
På den ene side og på den anden
John Larsen henviser til, at en af EF-domstolens dommere, generaladvokat Paolo Mengozzi, i maj kom med forslag til afgørelse af sagen. Han skriver, at udstationeringsdirektivet ikke er til hinder for, at faglige organisationer ved hjælp af kollektive kampskridt i form af blokade og sympatikonflikt forsøger at gennemtvinge et lønniveau, som gennem overenskomst finder anvendelse på indenlandske virksomheder inden for samme sektor.
Generaladvokaten gør derudover en række bemærkninger om, at de kollektive kampskridt skal være forholdsmæssige og bidrage væsentligt til social beskyttelse af de udstationerede medarbejdere.
Hans Tilly: - Vi mener derfor ikke, at generaladvokatens anbefaling er så klokkeklar en sejr for fagbevægelsen, som andre har gjort den til. Det er lidt på den ene side anerkendelse af retten til at bruge kollektive kampskridt, på den anden om det så er rimeligt i det konkrete tilfælde. Jeg håber, at dommen er mere entydig og klar i en opbakning til brug af blokade og sympatikonflikt.
En bombe under aftalemodellen
Både i Sverige og Danmark er der som nævnt brugt store ord om en eventuel underkendelse af konfliktretten.
- Det er en bombe under aftalemodellen, der uden muligheden for anvendelse af blokade og sympatikonflikt vil blive tandløs, siger John Larsen.
De to byggeformænd vil dog før afgørelsens time ikke sige noget om, hvad der vil ske, hvis dommen går imod fagbevægelsen og de nordiske aftalemodeller.
- Vi har naturligvis gennemtænkt de mulige scenarier, men nu afventer vi dommen, inden vi meddeler, hvad vi gør. Og som sagt er jeg fortsat optimistisk, siger Hans Tilly.
Det er den svenske arbejdsret, Arbetsdomstolen, der har bedt EF-domstolen om en såkaldt præjudiciel afgørelse. Sagen skal derfor tilbage til Arbetsdomstolen til endelig afgørelse.
