Arbejdsmarkedets parter skal have fuld indsigt i, hvilke udenlandske virksomheder der sender arbejdskraft til Danmark, hvor de skal arbejde, og hvilke personer der sendes på arbejde i Danmark.

Sådan lyder et af forslagene fra de københavnske byggefagforeninger samlet i Byggefagenes Samvirke som reaktion på, at Østaftalen og Udlændingeloven ikke håndhæves effektivt.

I praksis forestiller man sig, at registreringen skal ske i de regionale arbejdsmarkedsråd, inden de udenlandske virksomheder udstationerer arbejdskraft til Danmark.

- Der er tale om en enkel og i den store sammenhæng ubureaukratisk model, hvor man benytter eksisterende organer. Det afgørende er, at registreringen er juridisk bindende. Det vil sige, at hvis der ikke er foretaget anmeldelse, så er arbejdet ulovligt, og politiet kan standse det på stedet, sagde Bo Rosschou, formand for organisationsudvalget i Byggefagenes Samvirke, da man præsenterede forslagene torsdag eftermiddag.

Politiet på en umulig opgave

Baggrunden for byggefagforeningernes udspil med forslag til stramning af Østaftalen og udlændingeloven er oplevelser af, at hverken politiets eller anklagemyndighedens indsats er tilfredsstillende.

Antallet af såkaldt udstationerede er måske op til ti eller 20 gange flere end de cirka 1.400 østarbejdere, der i øjeblikket har arbejdstilladelse i byggebranchen i henhold til Østaftalen.

- Det siger sig selv, at det er en umulig opgave for både politiet og fagbevægelsen at opspore dem alle. Politiet er sat på en opgave, der ikke kan løses med de nuværende redskaber. Derfor er der brug for at stramme op på Østaftalen og udlændingeloven nu, inden vi på det danske arbejdsmarked får engelske, irske eller tyske tilstande, hvor gangstere styrer den udenlandske arbejdskraft og smadrer arbejdsmarkedet, siger Bo Rosschou, der også er næstformand i Malernes Fagforening i Storkøbenhavn.

Flere ressourcer til politiet

Byggefagene er på det rene med, at Folketinget i foråret strammede skattelovgivningen vedrørende udstationerede inden for byggebranchen.

- Hvis vi skal have nogen som helst mulighed for at sikre, at den danske model overlever, kræver det viden om, hvor vi kan finde de udenlandske arbejdstagere, og vi får ikke adgang til oplysninger i et skatteregister. Derfor skal der ske en registrering, som arbejdsmarkedets parter har adgang til og kan bruge offensivt, siger Bo Rosschou.

Ud over det helt afgørende ønske om en åben registrering af udstationerede arbejdstagere ønsker Byggefagenes Samvirke i København flere ressourcer til politi og anklagemyndighed, udvidelse af straframmen for overtrædelser af udlændingeloven samt pligt til skiltning ved alle byggeprojekter med oplysninger om alle deltagende firmaer.

- Det er såre enkelt, og de, der ikke har noget at skjule, kan ikke have noget imod det. Omvendt overtræder alle andre loven, og det vil gøre politiarbejdet lettere, lyder ræsonnementet.

På kant med EU-regler

Formanden for Byggefagenes Samvirke i København, Anders Olesen, der også er formand for TIB's afdeling i København, føler sig ret overbevist om, at den første indsigelse, fagforeningerne vil møde fra politikerne, er, at et par af initiativerne er på kanten af EU-reglerne.

- Dertil vil vi sige, at så må vi udfordre EU-reglerne. Vi så ved det hollandske og det franske nej til forfatningsforslaget, at europæerne ikke mener, EU-samarbejdet skal anvendes til undergravning af arbejdsmarkedet. Vi ønsker ikke lukkede grænser, men vi skal heller ikke acceptere, at man med henvisning til EU-regler undlader at gøre, hvad der er nødvendigt for at sikre et dansk arbejdsmarked uden social dumping, siger Anders Olesen.

Byggefagenes Samvirke i København og Nordsjælland har for at understrege behovet for et indgreb meddelt Københavns Politi, at de har stillet deres deltagelse i en kontaktgruppe i bero. Gruppen koordinerer arbejdet med omgåelse af Østaftalen og udlændingeloven på arbejdsmarkedet i Storkøbenhavn. Ud over fagforeningerne består kontaktgruppen også af repræsentanter for arbejdsgiverne, politi, skattemyndigheder og Udlændingeservice.