Danske landmænd mangler arbejdskraft og har stort udbytte af udenlandske elever fra danske landbrugsskoler.

Det fremhæver flere af landets landbrugsskoler i en redegørelse til Undervisningsministeriet, som lige nu kører en stor tilsynssag mod syv landbrugsskoler.

- Skolernes uddannelse af udenlandske elever inden for landbrugssektoren har været til stor glæde og nytte for landbruget, der i stigende grad har haft vanskeligt ved at få kvalificeret arbejdskraft, skriver advokaten for Dalum Landbrugsskole og Asmildkloster Landbrugsskole i et brev, som Nyhedsbrevet 3F har fået aktindsigt i.

Tre elever har gennemført uddannelse

Undervisningsministeriet har til hensigt at kræve det statstilskud tilbage, som Dalum Landbrugsskole, Asmildkloster Landbrugsskole og Grindsted Landbrugsskole i de seneste år har fået til uddannelse af elever fra Ukraine, Rusland, Moldavien, Zambia, Gambia og Brasilien. Det skyldes, at flere hundrede elever fra de nævnte lande ifølge ministeriet kun må opholde sig i Danmark i to år - og dermed ikke har mulighed for at gennemføre en hel uddannelse til faglært landmand, som varer tre et halvt år her i landet.

De tre landbrugsskoler er dog uenige og truer nu Undervisningsministeriet med en retssag, hvis det fortsat vil kræve et endnu ukendt millionbeløb tilbage fra skolerne.

Dalum Landbrugsskole i Odense - der i 2006 fik et statstilskud på 26,6 millioner kroner - har fra 2006 til 2008 optaget 202 udenlandske elever på uddannelsen til faglært landmand. Ifølge redegørelsen fra skolens advokat til ministeriet har to ukrainere i 2007 og en japaner i 2001 gennemført uddannelsen. Det fremgår dog ikke, hvordan det har kunnet lade sig gøre.

Høster millioner på udlændinge

Undervisningsministeriet gransker også uddannelsen af udlændinge på Borris Landbrugsskole. Den omstridte skole uddanner udelukkende udenlandske elever - og fungerer nu nærmest som en rumænsk landbrugsskole i Danmark.

Da Nyhedsbrevet 3F og den lokale 3F-afdeling i Skjern var på besøg på landbrugsskolen 20. maj 2008, lavede skolens ledelse en præsentation af institutionens forretning under overskriften:

"Succes med udenlandsk arbejdskraft".

Borris Landbrugsskole fik i 2006 og 2007 et samlet tilskud på 16,6 millioner kroner fra de danske skatteborgere. Skolen havde et overskud for 2006 og 2007 på i alt 2,9 millioner kroner.

3F: Billig arbejdskraft

For Den Grønne Gruppe i 3F er det ikke svært at se, at udenlandske elever er en stor gevinst som arbejdskraft for landbruget og for flere af landbrugsskolerne, som har meget svært ved at tiltrække danskere.

Men ifølge fagforbundet er der en fundamental forskel på, om udlændingen er almindelig arbejdskraft, der skal have normal voksenløn - eller om udlændingen er elev på landbrugsuddannelsen og dermed får en langt lavere løn.

- Danske landmænd bruger udenlandske elever som villig og billig arbejdskraft. Og derudover udnytter danske landbrugsskoler udlændingene til at få statstilskud til meget forkortede landbrugsuddannelser, siger Morten Fischer-Nielsen, forhandlingssekretær i Den Grønne Gruppe i 3F, til Nyhedsbrevet 3F.

En udenlandsk elev koster en dansk landmand kun omkring det halve i løn i forhold til en ufaglært medarbejder fra Danmark eller udlandet på almindelig voksenløn. Til gengæld udløser en udenlandsk elev det samme statstilskud til de danske landbrugsskoler som en dansk elev.

- Vi har intet imod, at danske landmænd har udenlandsk arbejdskraft. Men udlændingene skal ikke spises af med halv løn under et falsk påskud om, at de er elever, når de reelt fungerer som helt almindelig arbejdskraft på gårdene, siger Morten Fischer-Nielsen.