Helene OlesenKirkeministeren er orienteret om betænkelighederne ved flytning af lig fra Roskilde til Gentofte. S-kirkeordfører vil have ministeren til at redegøre for eventuelle fortilfælde.
Torsdag modtog kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) et brev fra 3F, hvori forbundet beskriver de betænkeligheder, man ser i en aktuel sag om flytning af et lig fra Roskilde til Gentofte.
3F er forundret over, at Roskilde Stift har givet tilladelse til at flytte et lig, der har ligget i jorden i 13 år, da det ikke drejer sig om hverken en flygtningefamilies afdøde eller en fejlplacering, vurderer forbundet. Normalt er der nemlig en gravfred på 20 år.
- Vi finder, at man i denne sag ikke har inddraget de arbejdsmiljømæssige konsekvenser, der er for de ansatte, der skal foretage opgravningen og ligflytningen, skriver 3F-miljøkonsulent Jesper Lund-Larsen i brevet, der også er sendt til Roskilde Stift, som har givet den foreløbige tilladelse.
Hvis der gives endelig tilladelse, kræver Jesper Lund-Larsen, at der udarbejdes en arbejdspladsvurdering, der klart fortæller, hvordan arbejdspladsen vil sikre, at medarbejderen ikke udsættes for unødig fysiske og psykiske påvirkninger.
Det har Arbejdstilsynet også anbefalet.
Forventer at pårørende er tilstede
Biskop Jan Lindhardt har til DR P4 sagt, at oplevelsen ikke vil være så slem, da liget har ligget i jorden i 13 år.
Dertil siger 3F’s miljøkonsulent Jesper Lund-Larsen.
- Netop på Roskilde Kirkegård er jorden så lerholdig, at nedbrydningen ikke sker så hurtigt, så liget er formentligt kun delvist opløst.
- Gives der denne tilladelse, forventer vi, at de pårørende og repræsentanter fra stiftet er til stede ved opgravningen, således at de på egen krop kan opleve, hvad det er de udsætter vores medlemmer for. Og så vil vi arbejde for, at det enkelte stift ikke har den afgørende kompetence, men at en sag skal omkring Kirkeministeriet og sendes ud til høring hos alle involverede parter, siger Jesper Lund-Larsen.
En bred debat
Også kirkepolitisk ordfører fra Socialdemokraterne, Karen Johanne Klint, er gået ind i sagen og har bedt Kirkeministeren om blandt andet at redegøre for, hvilke begrundelser der hidtil er givet for godkendelser af ligflytning, samt om de ansatte eventuelt kan nægte at udføre arbejdet på grund af psykiske hensyn.
- Vi får stadigt flere flygtninge, der måske sendes hjem og ønsker afdøde slægtninge med sig. Og generelt er vi borgere ikke så stationære som tidligere, og der opstår i den forbindelse nye behov for at få vores afdøde slægtninge tæt på. Med de nye vaner bør vi undersøge, om reglerne er gode nok – om for eksempel beskyttelsen af personalet, der skal udføre opgaven, er god nok, siger Karen Johanne Klint.
Hun inviterer til en bred debat om emnet.
- Man kunne forestille sig, at man besluttede, at for eksempel kun urner kan flyttes, og at man som pårørende giver sit samtykke til, at en kistebegravelse ikke kan medføre flytning senere hen. Men jeg vil faktisk gerne have en bred debat om det her, for døden er jo noget, der tales om i små lukkede fora og slet ikke i den brede befolkning. Og vi er nødt til at støtte folk i, at det kan hjælpe og have stor betydning at kunne få sine afdøde kære tæt på, siger Karen Johanne Klint.
