Det er de svageste på arbejdsmarkedet, der skal betale for at give de bedst stillede lønmodtagere skatterabat, og det gør finansloven skæv, siger 3F's forbundsformand.
Skæv og uretfærdig.
Sådan lyder skudsmålet fra 3F's forbundsformand, Poul Erik Skov Christensen, til den finanslovsaftale, som regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Allicance er blevet enige om.
- Ved at lade dagpengestramninger overfor de svageste ledige betale for skattelettelser til de bedst stillede lønmodtagere, har regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance gjort sig skyldige i en af de mest uretfærdige og skæve omfordelinger af goderne i mange, mange år, siger 3F's forbundsformand.
Det vurderes, at omkring 3.000 3F-medlemmer vil blive ramt af dagpengestramningerne. Det er især ufaglærte kvinder, ældre lønmodtagere og ledige i udkantsområder, som vil have mere end svært ved at finde fuldtidsarbejde.
- Til gengæld skal dagpengebesparelsen finansiere regeringens forslag om at give de ældre en skatterabat på 100.000 kroner, hvis de er i arbejde som 64-årige. Den bonus er der ikke mange rengøringsassistenter, bygningsarbejdere, tjenere, postbude eller skovarbejdere, der får glæde af. Det gør derimod de akademikere, folkeskolelærere, bankassistenter og bogholdere, som i forvejen har tradition for at blive på arbejdsmarkedet helt frem til folkepensionsalderen, siger Poul Erik Skov Christensen.
Han hæfter sig også ved, at det trods små ændringer fortsat grundlæggende er den offentlige sektor, der skal dæmpe aktiviteten i dansk økonomi.
- Samtidig fastholder regeringen sine egne skattelettelser på trods af, at det er med til at øge efterspørgslen efter arbejdskraft og dermed forværrer den pressede situation på arbejdsmarkedet, siger forbundsformanden.
Brug for flere penge til uddannelse
3F er heller ikke imponeret over finanslovsaftalens ambition på uddannelsesområdet.
- Et ambitiøst signal havde været at åbne kassen for efter- og videreuddannelse på vid gab, siger forbundssekretær Per Christensen.
3F er dog tilfreds med, at den bebudede opsparing på én procent på hele statens område, kun bliver på en halv procent på uddannelsesområdet, og at der ifølge finansminister Lars Løkke Rasmussen bliver tale om reel opsparing, så uddannelsesinstitutionerne kan regne med at få de opsparede penge i 2009.
- Men uanset om man kalder det opsparing eller besparelse, så er effekten den samme: Færre penge til rådighed i det kommende finansår for de institutioner, der skal føre regeringens politik ud i livet.
- For at nå regeringens mål om at 85 procent af en ungdomsårgang allerede i 2010 skal have en kompetencegivende uddannelse, er der brug for flere og ikke færre penge, siger Per Christensen.
