Morten HalskovArbejdsgivere i dansk landbrug stiller ofte krav om, at deres almindelige medarbejdere kan snakke mindst ét fremmedsprog.
Hvis du vil have et arbejde som landmand i Danmark, skal du kunne malke en ko, fodre en gris, muge ud i stalden - og tale russisk.
Arbejdsgivere inden for landbruget stiller i stor stil krav om, at deres ansatte skal kunne tale minimum et fremmedsprog for at få et job på gården. Det viser Nyhedsbrevet 3F's gennemgang af aktuelle jobannoncer på landets største jobportal Jobnet, som Beskæftigelsesministeriet står bag.
"Desuden forventes det, at der tales godt og forståeligt russisk, dansk og evt. engelsk," skriver en arbejdsgiver i forbindelse med sin søgning af en medarbejder til sin svinestald nær Bjerringbro.
Mange udlændinge i stalden
Gennemgangen af jobannoncer på Jobnet viser, at arbejdsgivere inden for landbrug i 28 procent af tilfældene forlanger eller ønsker, at deres kommende medarbejder kan snakke mindst et andet sprog end dansk. Kravet skyldes i høj grad, at andre ansatte på gården er udlændinge - ofte fra Østeuropa.
"Modtagelse og oplæring af nye praktikanter fra Ukraine, som også taler russisk og engelsk," lyder jobbeskrivelsen fra en arbejdsgiver nær Kalundborg.
Denne arbejdsgiver søger en landbrugsmedhjælper, der kan passe grise, udlevere slagtesvin og vaske stalde.
3F: Urimeligt krav
Ledelsen i 3F undrer sig over, at arbejdsgivere inden for landbruget kræver, at ganske almindelige medarbejdere ofte skal have meget specielle sprogfærdigheder:
- Det er helt urimeligt, at det skal være så svært at få et almindeligt job i landbruget. Krav om at kunne tale russisk med en østeuropæisk kollega vil forhindre mange danskere i at kunne passe køer og grise, siger Arne Grevsen, formand for Den Grønne Gruppe i 3F, til Nyhedsbrevet 3F.
