Asger Westh260 millioner kroner. Så meget kunne man spare på erstatninger til førtidspensionister, mente regeringens ekspertudvalg. Men besparelserne er baseret på et skøn og gamle tal, erkender udvalgets formand Jørgen Søndergaard.
I 2013 trådte reformen af førtidspension og fleksjob i kraft. Siden er antallet af tilkendte førtidspensioner styrtdykket. Men det er der slet ikke taget højde for i de beregninger, som ligger til grund for regeringens ekspertudvalgs anbefalinger til et moderne arbejdsskadesystem.
Alligevel anbefalede ekspertudvalget i en artikel i Ugebrevet A4 fornylig, at førtidspension fremover skal modregnes i en erstatning for tab af erhvervsevne. Det ville betyde, at den arbejdsskadede højest vil kunne få 83 procent af den årsløn, som han eller hun havde før arbejdsskaden. Ifølge ekspertudvalget vil det kunne spare samfundet for op mod 260 millioner kroner om året.
Beregningerne vækker harme i 3F.
- Rapporten er baseret på historisk data for skadesårgangene 2006-2008. Ikke den virkelighed, som er i dag, hvor meget få får tilkendt førtidspension. I dag skal flere i ressourceforløb, hvor der som hovedregel ikke kommer en erstatning til udbetaling, siger Ellen K. Lykkegård, socialpolitisk ansvarlig i 3F.
Dybt uenig
Hun er dybt uenig i forudsætningerne for beregningerne. Hun tager samtidig stærkt afstand fra ekspertudvalgets konklusion om, at førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere i dag bliver økonomisk overkompenserede, så det er nødvendigt at lave modregninger i de offentlige ydelser.
- Ekspertudvalget tager heller ikke højde for, at mange har haft økonomiske huller undervejs i sagsbehandlingen. Ofte er der udgifter til medicin og hjælpemidler. Udgifter, som ikke dækkes gennem den sociale lovning, men som de skadelidte selv betaler ud af deres erstatning, siger Ellen K. Lykkegård.
Et "overkantsskøn"
Formanden for ekspertudvalget, Jørgen Søndergaard, erkender, at beregningerne bygger på gamle tal og et skøn.
- Jeg erkender, at vi sandsynligvis har lavet et overkantsskøn (at beløbet er sat for højt, red.) i forhold til, at vores forslag vil medføre, at forsikringsudbetalingerne vil kunne falde med 260 millioner kroner. Vi har ikke præcise tal på, hvad der vil ske med ulykkesramte i fremtiden. Konkret har vi ikke tal på, hvor mange ulykkesramte der fremover vil få både førtidspension og erstatning for arbejdsskader. Men vi er nødt til at foretage vores beregninger på den ene eller anden måde. Vi har set på det historiske materiale og den statistik, der var til rådighed, siger Jørgen Søndergaard.
Læs Beskæftigelsesministeriets svar til Fagbladet 3F her
