Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Lediges ugentlige bekræftelse af jobsøgning på jobnet.dk giver sved på panden blandt ledige og a-kasser: cv'er forsvinder, koder virker ikke. Arbejdsmarkedsstyrelsen erkender fejl.

Koder, der ikke virker. Oplysninger, der forsvinder fra cv'er på nettet. Rykkerbreve, der kommer før det oprindelige brev.

Det er bare nogle af de problemer, der er opstået, efter at ledige fra midt i januar hver uge har skullet gå på jobnet.dk og bekræfte, at de søger job. Problemerne har betydet, at tusinder af ledige har ringet både til deres a-kasser og Arbejdsmarkedsstyrelsens support.

En af de ledige, der blev ramt af problemer, er Ole Windfeldt-Schmidt fra Aalborg.

- Jeg sad og ville ordne det i søndags. Men min computer gav besked om, at jeg først skulle slå min firewall fra, med risiko for virus på harddisken, og det ville jeg ikke. Så i dag gik jeg ned i min a-kasse og fik ændret kodeordet, som der stod i brevet. Men så var oplysningerne i mit cv væk, fortæller Ole Windfeldt-Schmidt.

- Nu er jeg åbenbart nødt til at skrive det hele igen. Det er noget møg. Jeg har før haft problemer med at komme ind i cv-banken, fordi systemet er nede, siger Ole Windfeldt-Schmidt.

5.000 rykkerbreve kom først

Et andet problem er, at cirka 5.000 ledige har fået et brev med en rykker om, at de ikke har gentilmeldt sig på jobnet.dk. Derimod har de ikke fået det første brev med en kode, som fortæller hvordan og hvorledes de skal gøre.

Flere af 3F's lokale Akasser er frustrerede og vrede.

- Vi har fået mange henvendelser fra medlemmer, der ikke længere kan komme ind på deres cv og endnu ikke har modtaget et brev med adgangskode. På jobcentret får de at vide, at brevet er sendt. Samtidig oplever vi, at et allerede oprettet cv ikke automatisk bliver overført, når medlemmerne så får koder til at bekræfte deres jobsøgning, fortæller Anders Rasmussen, Akasseleder i 3F Aalborg.

- Vores medlemmer bliver selvfølgelig nervøse og er ved at gå i panik. De er jo bange for at gøre noget forkert og miste deres dagpenge. Det er ganske enkelt noget makværk, konstaterer Anders Rasmussen, der har skrevet til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Også a-kasseleder Søren Andersen fra 3F Bygge, Jord og Miljøarbejdernes Fagforening i København har brokket sig.

- Når man har lavet et system, der i sidste instans handler om penge og om medlemmernes retssikkerhed, så skal det bare virke, og der er altså problemer med det, så folk bliver virkelig utrygge, siger han.

Frist forlænget til 14 dage

Fungerende kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrelsen, Andreas Nikolajsen, genkender nogle af de beskrevne problemer.

- Det er klart, at når man over tre uger indfaser så stort et system overfor 130.000 ledige borgere, vil det skabe et stort pres i vores support, i jobcentre og a-kasser, siger Andreas Nikolajsen, der også godt forstår, at nogle ledige er gået i panik og har haft kraftige reaktioner.

- Vi er meget opmærksomme på, at nogen har fået påmindelser, selvom de ikke har fået velkomstbrev endnu. Derfor har vi givet alle en ekstra uge til første gang at gå ind og bekræfte deres jobsøgning, så de får 14 dage i stedet for syv dage. Først når man har logget ind første gang med sin kode, gælder reglen om syv dage, siger Andreas Nikolajsen.

Han mener ikke, der har været fejl i it-systemet som sådan, bortset fra en enkelt opstartsfejl, som er rettet nu.

- Vi har gjort, hvad vi kan for at sikre den bedst mulige support og opruste jobcentrene til at klare opgaven. Der har været problemer på den forretningsmæssige del, såsom breve der var forsinkede, siger Andreas Nikolajsen.