Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Beskæftigelsesministeren vil ikke kommentere Vejles aktiveringsprojekt, hvor ledige er udliciteret til at pakke tyggegummi for private. Nye spørgsmål om firma, der scorer kassen.

Det er den selvejende institution ejet af handicaporganisationer "Vejle Lædervarefabrik", der står for aktiveringsopgaverne i Produktionshuset - blandt andet i form af pakkearbejde for tyggegummikoncernen Gumlink.

Det er kommunerne, der har ansvaret for, at aktivering ikke forvrider konkurrencen.

Men bortset fra den melding er ledige, der pakker Gumlinks tyggegummi i Vejle Kommune som betingelse for kontanthjælpen, ikke en sag, beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil forholde sig til.

Det fremgår af et svar i Folketinget til Enhedslistens aktiveringsordfører Line Barfod.

Hun bad for 14 dage siden ministeren om at gøre rede for, om det er lovligt, når Vejle Kommuner sender ledige i aktivering i et såkaldt produktionshus drevet af en institution for handicappede.

Det er den selvejende institution ejet af handicaporganisationer "Vejle Lædervarefabrik", der står for aktiveringsopgaverne - blandt andet i form af pakkearbejde for tyggegummikoncernen Gumlink.

Og da Vejle Kommune står for udbetalingen af kontanthjælpen kan "Vejle Lædervarefabrik stikke et eventuelt overskud fra produktionen for Gumlink i egen lomme.

Det eneste konkrete og nye ministeren vil ud med i sit svar til Enhedslisten er, at det er Vejle Kommune, der er ansvarlig for, at der ikke sker konkurrenceforvridning i projektet.

Men Landsorganisationen af Arbejdsledige har netop klaget over projektet til det regionale Arbejdsmarkedsråd i Vejle Amt. Og det får ministeren til at melde hus forbi.

- Sagen vil nu blive behandlet, og det vil derfor ikke på nuværende tidspunkt være rigtigt af mig at udtale mig om aktiveringstilbuddet, oplyser Claus Hjort Frederiksen i sit svar til Enhedslisten.

Flere spørgsmål

Men sagen om Vejle Produktionshus får ikke lov at ligge stille indtil arbejdsmarkedsrådet har set på forholdene.

I Vejle Lædervarefabriks årsrapport for 2003 står det nemlig klart, at hensigten med at drive Produktionshuset er at skæppe i Lædervarefabrikkens slunkne kasse:

"Regnskabsåret har været præget af, at der ikke er opnået den forventede produktion i produktionshuset i første halvdel af året. Som følge af omsætningsfremgang i produktionshuset, er det ledelsens forventning, at resultatet for 2004 bliver væsentligt forbedret. Der er således budgetteret med et positivt resultat".

Den melding - og Vejle Lædervarefabriks direktør Bo Petri Jeppesens udsagn til Fagbladet om at Vejle Lædervarefabrik blandt andet er gået ind i samarbejdet om Produktionshuset for at tjene penge, får nu Enhedslisten til at rejse flere spørgsmål til beskæftigelsesministeren:

- Hjort Frederiksen må fortælle, om han finder det i orden. at den ene svage gruppe i samfundet tjener penge på den anden. Og om det er hensigten med dansk lovgivning at aktiveringsprojekter skal være så uigennemskuelige som muligt, siger Line Barfod.

Melding vækker undren

Samtidig skal beskæftigelsesministeren forklare, hvad det er for en type aktiverede, der bliver sat i sving i Vejles Produktionshus.

Det fremgår nemlig, at her er plads til både svage ledige og ledige, der er klar til en plads på arbejdsmarkedet men blot har det problem at de ikke kan få et job.

- Det harmonerer meget dårligt med beskæftigelsesministerens påstand fra folketingets talerstol i sidste uge om at det kun er meget svage ledige, der kommer i projekter som det i Vejle.

Det kræver en nærmere forklaring, siger Line Barfod og henviser til følgende ord fra beskæftigelsesministeren i Folketinget 1. december:

"De mennesker, vi taler om, som kan komme i disse projekter, er mennesker, som er langt fra arbejdsmarkedet, og som vi skal hjælpe til at få noget, der ligner et job, og derfor må vi altså også udvise den forståelse, at de mennesker kan altså ikke gå ind på almindelig overenskomstmæssig løn, men må igennem en periode, hvor man træner så tæt på en rigtig virksomhed som muligt og træner til et så vidt muligt ordinært job".

SiD: En god ting ved Hjorts svar

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) oplyser i sit svar i Vejle-sagen til Line Barfod (Ø), at det altid er kommunerne, der har ansvaret for at der ikke foregår konkurrenceforvridning i aktiveringsprojekter.

Det bør vække opsigt i de kommuner, der har udliciteret aktivering af ledige til private firmaer, påpeger SiD.

- I Vejle, Odense og Vissenbjerg Kommuner har politikerne udliciteret aktivering af kontanthjælpsmodtagere til private aktiveringsfabrikker som Vejle Lædervarefabrik og Flexi Kurser. Men det er kommunerne der skal holde øje med om de ledige udfører konkurrenceforvridende produktion. Det tror jeg ikke, at kommunerne har gjort sig klart, og de bør se at få undersøgt hvad de ledige bliver sat til, siger uddannelsessekretær i SiD Poul Hansen.

- Nu er kommunerne i hvert fald advaret, påpeger han.