Ledighed blandt danskere er faldet næsten dobbelt så meget som blandt indvandrere de sidste to år, viser nye tal. 3F: Brug for en radikal holdningsændring hos arbejdsgivere.
Selvom mange indvandrere kommer i arbejde som følge af den høje beskæftigelse, så falder ledigheden blandt indvandrere og efterkommere mindre, end blandt ledige af dansk oprindelse. Det er især ledige fra ikke-vestlige lande, der halter bagefter.
Det viser tal fra Danmarks Statistikbank.
Fra 3. kvartal 2004 til 3. kvartal i år er ledigheden generelt faldet med 30 procent. Blandt ledige af dansk herkomst faldt den med 32 procent. Men blandt ledige af udenlandsk oprindelse var faldet kun på 20 procent, og når det gælder indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande var faldet kun på 18 procent.
Dermed er danskernes ledighed faldet næsten dobbelt så meget de seneste to år, som ledigheden blandt indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande.
Det sorte guld
Anthony Sylvester, konsulent i 3F’s ligestillingssekretariat, siger at tallene viser, at på trods af den stigende beskæftigelse blandt indvandrere, er der endnu ikke sket det ekstra store skub, der er brug for.
- Der er brug for en radikal holdningsændring blandt arbejdsgiverne. Der er brug for flere hænder og hjerner på arbejdsmarkedet, så det er nu, vi skal blive meget bedre til at bruge de uudnyttede ressourcer, der er blandt folk af anden etnisk herkomst, siger Anthony Sylvester.
- For vi har ikke kun det grå guld, som ikke er efterspurgt på arbejdsmarkedet. Vi har også det sorte guld, siger han.
Anthony Sylvester mener, at de brancher, der mangler arbejdskraft, skal gøre sig attraktive over for etniske minoriteter.
- Blandt etniske minoriteter er der brancher, der har et dårligt brand. Eksempelvis bygge - og anlægsbranchen, som mange etniske minoriteter mener kun vil ansætte danskere. Nu vil branchen gerne have dem, men det går langsomt. Derfor skal branchen klart vise, at de gerne vil have etniske minoriteter og beholde dem. Det vil måske kræve opkvalificering og omskoling, men det er det eneste alternativ, set ud fra en samfundsøkonomisk betragtning, mener Anthony Sylvester.
Kommuner er for sløve
Men på trods af forskellene mellem ledige danskere og indvandrere, er der som det fremgår kommet flere indvandrere og efterkommere i arbejde. I Århus for eksempel, er antallet af ledige indvandrere og efterkommere faldet fra knap 3.000 for to år siden og nærmer sig i dag 1.500, skriver flere medier.
- Det er selvfølgelig opsvinget, der gør sig gældende. Min fornemmelse er, at der er sket en holdningsændring blandt mange arbejdsgivere, så de i dag er parate til at give ledige af udenlandsk herkomst en chance, også selv om det måske kræver mere introduktion og opfølgning på arbejdspladserne. De er blevet mere åbne overfor at ansætte dem, siger Christian Aagaard, formand for det regionale arbejdsmarkedsråd i Århus, og regionskonsulent i 3F.
Hans vurdering er, at de fleste indvandrere og efterkommere fortrinsvis har fået ufaglært arbejde.
Men ud over de ledige, der er registreret i AF-systemet, er der tusinder af ledige på kontanthjælp og andre ydelser i det kommunale system.
- Det eksisterende AF-system er parate til at støtte de ledige, alt efter hvad de har brug for, for at komme i arbejde. Det kan være truckkort eller lagerkurser. Men det store problem er, at kommunerne er alt for sløve til at støtte de ledige med uddannelse, så de kan komme tættere på arbejdsmarkedet. De vil ganske enkelt ikke betale for det, og det rammer især flygtninge og indvandrere i det kommunale system, mener Christian Aagaard.
3F har tidligere påvist ,at 43 kommuner slet ikke tilbyder uddannelse til ledige på kontanthjælp, og samlet set udgør uddannelse af ledige kun 15 procent af den kommunale aktivering. Det tilsvarende tal fra Arbejdsformidlingen er cirka 50 procent.
