Kinesiske og litauiske lønforhold er på vej ind ad bagdøren til det danske arbejdsmarked.

I flere og flere kommuner er et hav af små og store aktiveringsfabrikker skudt op. Og Bodumsagen - hvor bistandsklienter i aktivering samlede kaffekander for firmaet - er langt fra det eneste eksempel på, at store koncerner bruger ledige i aktiveringsfabrikker som billig arbejdskraft. Det påviser SiD's Fagbladet, der udkommer fredag.

Et eksempel er fra Thisted, hvor den berømte producent af høreapparater - Oticon - i 2002 kom med et tilbud, der så cirka sådan ud.

"Vi har en ny type høreapparat som kan produceres i Kina eller i Thisteds Jobværksted. Vi betaler Thisted Kommune samme pris for arbejdet som det ville koste at få det udført i Kina. Til gengæld beholder vi produktionen i Danmark og redder et enkelt job".

Det tilbud accepterede Thisted Kommune. Men byens borgmester Erik Hove Olesen (S) forklarer nu, at projektet følger de gældende regler, og at den pris Oticon betaler netop er blevet sat en smule op - for at følge et sæt nye regler, der kan hjælpe kommunerne med at undgå konkurrenceforvridning.

Derudover forsvarer Thistedborgmesteren i dag projektet for cirka 15 flexjobbere og kontanthjælpsmodtagere på følgende vis:

- Når et produkt er på vej til at blive out-sourcet til et lønbilligt område er der som ofte tale om en reel produktion, som har været udført af det lokale erhvervsliv, samtidig med at det er ikke sandsynlig at produktionen udføres af andre danske virksomheder, hvorfor disse produktioner er velegnet til beskæftigelsesprojekter. For den produktion som Thisted kommune udfører for Oticon udmærker den sig yderligere ved, at der kan tages endog meget store skånehensyn, idet emnerne vejer under 100 gram, forklarer han til Fagbladet.

- Hvorvidt det er en god idé at undgå udflagning kan ikke generelt besvares med et ja eller nej, det må vurderes i hvert enkelt tilfælde, for produktionssamarbejdet med Oticon finder vi det fortsat yderst formålstjenstlig, uddyber han.

SiD: Horribel politik

SiD er lodret uenig og kalder den måde at lave kommunal aktivering en skrue uden ende.

- Det er en horribel måde at føre socialpolitik på i Danmark. Enhver virksomhed kan jo true med at flytte ud, hvis kommunen ikke i stedet sørger for, at de kan få udført arbejdet af kontanthjælpsmodtagere til lavpris, siger uddannelsessekretær i SiD Poul Hansen.

I Odsherred har tre kommuner fået samme ide som i Thisted. Dragsholm, Trundholm og Nykøbing-Rørvig fik et tilbud fra en lokal metalvirksomhed i efteråret.

Firmaet oplyser, at man vil flytte en del af sin produktion til Litauen. Men at dette kan undgås, hvis kommunerne i stedet lader ledige udføre arbejdet for kontanthjælpen i en fælles aktiveringsfabrik. I så fald kan kommunerne få den samme indtægt som det ville koste virksomheden at få svejset og pudset metalrør i Litauen.

Kommunerne er lune på projektet, fordi det kan opkvalificere svage kontanthjælpsmodtagere og flygtninge.

- Den holder ikke vand. Hvorfor sætte folk til arbejde, der i stedet bliver udført i Kina eller Litauen til lavpris. Det er der intet perspektiv i. God aktivering kræver at kommunerne investerer i uddannelse og reel opkvalificering til de ledige således at de ledige bliver i stand til at udfører arbejde og produktion på normale vilkår i danske virksomheder, siger Poul Hansen.

Klemt af konkurrencen

I Give slås et firma og tre ansatte med svigtende ordrer fra hovedkunden og mod to konkurrenter, der begge har aktiverede kontanthjælpsmodtagere i mindst fire kommuner til at udføre arbejdet med at fylde poser med skruer og beslag til møbel-samlesæt.

Det foregår til lavpris og er langt fra det eneste eksempel på, at aktiveringsfabrikker udfører helt almindeligt arbejde.

Kun få af de kommuner Fagbladet har undersøgt, bruger de nye regler, der er lavet for at hindre konkurrenceforvridning. I stedet bruger flere kommuner og virksomheder argumentet om, at alternativet til aktiveringen er, at arbejdet ellers vil blive udført i udlandet, i fængsler eller i andre former for sociale projekter.

Dermed er grænsen for, hvad der er acceptabel aktivering langt overskredet mener SiD. På den baggrund kræver forbundet nu en tilbundsgående undersøgelse og handling fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V).

- Vi vil ikke have skabt et tredje arbejdsmarked, hvor ledige groft udnyttes i et perspektivløst aktiveringscirkus, siger SiD's udannelsessekretær Poul Hansen.

Ikke imod aktivering

Poul Hansen understreger at SiD ikke er imod aktivering. Men pligt og ret-princippet må ikke gå ud over arbejdsmarkedet.

- Der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet. Men der må ikke være mulighed for at personer i aktivering overtager arbejde fra ordinært ansatte. Det giver ikke flere job men usikkerhed på et skrøbeligt arbejdsmarked.

At almindeligt arbejde udføres i en lang række aktiveringsfabrikker, bliver beskrevet i Fagbladet, der udkommer i morgen.

Her nævnes en lang række eksempler på pakkeopgaver og let montagearbejde for store firmaer, der i stedet for at blive udført på overenskomstmæssige vilkår i dag udføres i kommuner rundt om i landet.

SF's arbejdsmarkedspolitiske ordfører Ole Sohn vil rejse sagen i Folketinget og kræve en forklaring fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.

- Det er en omfattende og grov udnyttelse af kontanthjælpsmodtagere, og det har aldrig været politisk besluttet, at vi skal have omdannet rigtigt arbejdspladser for især de ufaglærte til lavtlønsjob i kommunale aktiveringsfabrikker, der arbejder for private firmaer, siger Ole Sohn.

- Regeringen må melde klart ud om hvorvidt man vil stoppe udviklingen, inden det tager overhånd. Hvis ikke, må regeringen sige det, så vi kan få debatten om hvorvidt det er vejen frem, at sætte ledige i perspektivløs aktivering frem for at uddanne og opkvalificere dem til arbejdsmarkedet i stadigt mere globaliseret verden, fortsætter han.