Bilen vil ikke køre, opvaskemaskinen giver op eller der opstår et uheldigt tandlægebesøg.

Uventede regninger kan komme fra mange sider, især hvis man ikke har en opsparing at tage fra.

Men hvad kan man gøre, hvis man får en uventet regning, man ikke har råd til? Fagbladet 3F har spurgt privatøkonomisk rådgiver Erik Fraas, og projektchef i Forbrugerrådet Tænks Økonomi- og Gældsrådgivning, Signe Gammeltoft, om hvad de vil anbefale at gøre, hvis en uventet regning ender i postkassen.

1. Kan du undvære?

Signe Gammeltofts første anbefaling er at undersøge, om du kan finde en anden løsning. Kan du låne en telefon af en ven eller familiemedlem? Eller har naboen en vaskemaskine, du kan låne i en periode?

Det bedste er altid at undgå at stå med en regning, man ikke har penge til. Samtidig pointerer hun vigtigheden af at kende den præcise pris, inden man siger ja til et køb eller en reparation.

2. Skab overblik over din økonomi

Hvis du ikke har en opsparing, er det enormt vigtigt, du får styr på, hvor mange penge du har, og hvad du bruger dem på.

Så skab et overblik over dine indtægter og udgifter, og overvej, om der er unødvendige udgifter, der kan skæres ned på. Når man står over for en regning, man ikke kan betale, er det nødvendigt at prioritere og måske undvære ting, man normalt er glad for som f.eks. en streamingtjeneste.

3. Kontakt afsenderen

Hvis du får en regning, du ikke kan betale, er det en god ide at starte med at kontakte afsenderen og fortælle om din situation. Både Signe Gammeltoft og Erik Fraas fra rådgivningsvirksomheden PØR oplever som oftest, at virksomhederne er samarbejdsvillige.

Ifølge Erik Fraas vil langt de fleste virksomheder bare gerne have deres penge. Derfor vil de i mange tilfælde sige ja til, at man betaler regningen over nogle måneder.

Fortæl dem, hvad du kan betale og hvornår, så du viser, du har lagt en plan og rent faktisk gerne vil betale regningen. 

4. Gør et godt indtryk

Det er også vigtigt, hvilket indtryk dem, du skylder penge, har af dig. Hvis de ser dig som pålidelig og villig til at betale, er de mere tilbøjelige til at indgå en aftale.

Derfor anbefaler Erik Fraas, at man altid er ærlig, ordentlig og aldrig lover noget, man ikke kan holde.

5. Undgå helst lån

Man skal være forsigtig med at optage lån for at betale en regning.

For så har man bare en anden regning, man skal betale.

- Det er som at tisse i bukserne for at holde varmen, siger Erik Fraas.

For det kan nemlig være dyrere at tage et lån, end at betale regningen i flere bidder.

Signe Gammeltoft er dog mindre nervøs for at låne, så længe man ikke går til det grå lånemarked, som begge rådgivere fraråder kraftigt. Det er for eksempel kviklån, sms-lån eller lån på for eksempel sociale medier. 

I stedet anbefaler Signe Gammeltoft, at man snakker med sin bankrådgiver om, hvad de vil anbefale. For måske er et lån ikke den bedste løsning. En kassekredit eller et bevilget overtræk i en periode kan også være en løsning. Hun fremhæver, at man skal se efter den laveste ÅOP, der betyder årlige omkostninger i procent. Det er de udgifter, lånet alt i alt koster med renter og gebyrer. 

6. Søg rådgivning

Det kan være svært at navigere i ens økonomi, og det bliver ikke nemmere, hvis der kommer en uventet regning. Derfor mener Signe Gammeltoft, at det kan være en god ide at søge hjælp hos en økonomirådgiver.

De kan hjælpe med at finde ud af, hvad der er allerbedst i lige præcis din situation.

7. Det værste, du kan gøre, er ingenting

De to økonomirådgivere er dog helt enige om, at det værste, man kan gøre, er ingenting. Det vil nemlig bare gøre det hele værre.

For uanset om det er lån, ubetalte regninger eller andet, vil det at gøre ingenting blive dyrt. Så får du en uventet regning, skal du gøre noget.

8. Spar op

Og hvis du ikke har modtaget en uventet regning endnu, så er de også enige om, at det er en god ide at komme i gang. For alle får en uventet regning på et tidspunkt.

- Uventede regninger er som sådan ikke uventede. Vi ved, at de kommer, vi ved bare ikke hvornår eller hvorfor, siger Signe Gammeltoft.

Privatøkonomisk rådgiver Erik Fraas anbefaler, at man laver en separat opsparingskonto. Så undgår man nemlig at bruge af den, og man ved, hvor meget, man reelt har sparet op.