Ved 17.30-tiden mandag 17. august 2015 kyssede Gitte Larsen som altid Kurt Pedersen farvel, inden den 61-årige lastvognschauffør og 3F'er tog på arbejde.

Hos Sax-Trans i Sakskøbing satte Kurt Pedersen sig bag rattet på den store, lyseblå og mindre end et år gamle Scania-lastbil med sættevogn.

På grund af lastbilens længde og størrelse kørte Kurt Pedersens pakketransport ad tvungne ruter på de sjællandske, fynske og jyske veje, som han kendte ind og ud.

- Kurt var altid min GPS, hvis jeg ikke kunne finde vej. Han kendte alle de små, krogede veje og genveje, siger 57-årige Gitte Larsen, der arbejder som teknisk assistent.

Hendes samlever gennem 31 år havde det bedst med et arbejdsliv på landevejen.

- Kurt stod engang i lære som lagerekspedient. Men det støvede liv blandt reolerne på et lager var ikke lige ham, fortæller Gitte Larsen.
 

Vækket om natten

Ud på aftenen mandag 17. august talte hun i telefon med Kurt Pedersen.

- Når Kurt var på arbejde, ringede jeg altid og sagde godnat til ham mellem klokken 21.30 og 22.30. Og ellers ringede Kurt og sagde: ”Nu er det tid til at gå i seng”, siger hun.

Inden Kurt Pedersen satte kursen hjem mod Sax-Trans i Sakskøbing og parrets hjem lidt ud for Nykøbing Falster, skiftede han sættevogn i den jyske by Taulov.

Gitte Larsen forventede ham hjem ved 16.30-tiden om morgenen, men hun blev vækket ved, at det ringede på døren klokken 03.40.

- Jeg lå og sov på førstesal af vores hus og troede først, at det var Kurt, som havde glemt sin nøgle. Da jeg kiggede ud, kunne jeg se, at der var nogle skygger uden for. Jeg nåede lige at tænke, at det kunne være hjemmerøvere. Så vendte den ene person sig om, og jeg kunne se, at der stod politi på ryggen af hans jakke, siger Gitte Larsen.

- Da jeg gik ned ad trappen, vidste jeg, at Kurt var kørt galt, siger hun.
 

Ramte vindmølle-vinge

På vejen hjem var den lyseblå Scania kørt ind på rastepladsen Kongsted Syd på Vestmotorvejen mellem Ringsted og Køge.

Her var Kurt Pedersen med fire kilometer i timen kørt ind i en vindmølle-vinge, som ragede cirka 10 meter ud fra bagenden på en særtransport, der holdt parkeret for natten i det midterste af tre spor på rastepladsen.

Uden en følgebil bag sig.

Ulykken skete klokken 01.41. Chaufføren på særtransporten lå og sov og slap chokeret men uskadt fra ulykken. Kurt Pedersen blev dræbt på stedet.

På rastepladsen holdt der en patruljevogn fra politiet med blå blink, som havde standset en bil med ulovlige nummerplader. Betjentene var nærmeste vidner til ulykken og løb straks hen til Kurt Pedersens lastbil og slog alarm. Bilen med de ulovlige nummerplader benyttede lejligheden til at stikke af fra rastepladsen.
 

Sad helt paralyseret

I hjemmet uden for Nykøbing Falster ringede Gitte Larsen som det første til et nært familiemedlem, som kunne være hos hende.

- Betjente kørte ikke, før der dukkede nogen op hos mig, og de gjorde alt, hvad der stod i deres magt for at oplyse mig om, hvad der var sket. Jeg har dyb respekt for politiets måde at håndtere situationen på, siger Gitte Larsen.

- Men jeg sad bare helt paralyseret og stirrede ud i luften resten af natten. Jeg havde aldrig forestillet mig, at Kurt skulle køre galt, siger hun.

Hvorfor Kurt Pedersen kørte ind på rastepladsen, er der i dag ingen, som ved.

- Nogle gange kørte Kurt ind på en rasteplads for at få en is eller en kop kakao, hvis han havde behov for lidt sukker. Men der var ingen kiosk på den rasteplads. Måske ville han bare holde en lille pause, siger Gitte Larsen.
 

Arrangerede bisættelsen

Da den lange nat blev til morgen tirsdag 18. august, gik Gitte Larsen i gang med at arrangere Kurt Pedersens bisættelse.

Hun ringede til en bedemand, talte med præsten og bestilte blomster til kisten. Samme dag hentede hun parrets bil, som Kurt Pedersen havde parkeret ved Sax-Trans i Sakskøbing, hvor han nåede at være ansat i godt fire år. Her talte hun med Kurt Pedersens arbejdsgiver.

- Han var også i chok. Firmaet havde ikke været involveret i en sådan ulykke før, siger hun.

Gitte Larsen og Kurt Pedersen havde talt meget om, hvad der skulle ske, hvis en af dem gik bort. Parret havde besluttet, at de ville på de ukendtes grav. Men efter et ønske fra Kurt Pedersens nevøer ændrede de den beslutning året før ulykken. Det er Gitte Larsen glad for. I dag ligger Kurt Pedersen på Nordre Kirkegård i Nykøbing Falster.

I kirken sluttede bisættelsen til tonerne af ”Om lidt bli'r her stille” af Kim Larsen. Det havde Kurt Pedersen ønsket.

- Jeg kan huske de første strofer. Så husker jeg ikke mere, siger Gitte Larsen og tilføjer:

- Kurt havde chauffør på sin sidste tur. Så det var jo fornemt.
 

Må aldrig ske igen

Gitte Larsen har ikke haft behov for at se ulykkesstedet på rastepladsen. Allerhelst vil hun lægge ulykken bag sig.

- Den er fortid. Jeg kan ikke lave om på fortiden. Jeg kan kun forme min egen fremtid, siger Gitte Larsen.

- Men selvfølgelig er jeg trist. Der er dage, hvor jeg er meget ked af det. Det tager lang tid at reparere et sønderknust hjerte, siger hun.

Knap et år efter ulykken sidder Gitte Larsen tilbage med savnet og spørgsmålet om, hvordan ulykken overhovedet kunne ske. Og hvordan myndighederne fremover vil forhindre lignende ulykker.

- Det, der fylder mest, er, hvordan man kan få lov til at parkere en særtransport med en vindmølle-vinge på den måde på en mørk rasteplads om natten? Det kan jeg simpelt hen ikke forstå. Man bør sikre, at sådan en ulykke aldrig kan ske igen. Næste gang er det måske en kvinde på 40 år med tre børn, der sidder alene tilbage, siger Gitte Larsen.