Stadig flere virksomheder inden for landbruget i Danmark bliver meldt til politiet på grund af mistanke om, at de benytter sig af ulovlig, udenlandsk arbejdskraft.

Det viser tal, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI, har givet Fagbladet 3F aktindsigt i. Det er netop SIRI, som står bag anmeldelserne til politiet.

I 2018 anmeldte SIRI 13 landbrugsvirksomheder til politiet. I 2020 var antallet mere end det dobbelte, nemlig 30. Og i løbet af alene de fire første måneder af 2021 har SIRI politianmeldt 13 virksomheder på landbrugsområdet.

I alt 110 landbrugsvirksomheder har SIRI anmeldt fra 1. januar 2018 til og med april 2021.

Lektor ved Aalborg Universitet Marlene Spanger har interviewet en lang række ukrainske landbrugspraktikanter og fodermestre i forbindelse med bogen “Migranters mobilitet mellem kriminalisering, menneskehandel og udnyttelse på det danske arbejdsmarked”, der udkom i september 2020. Hun er ikke overrasket over stigningen i antallet af politianmeldelser for ulovligt arbejde på landbrugsområdet.

- Nogle migranter fortalte mig, at andre migranter begynder at arbejde i Danmark, inden at de får en gyldig arbejdstilladelse. Og at andre migranter fortsætter med at arbejde i Danmark, selvom deres arbejdstilladelse er udløbet, siger Marlene Spanger og fortsætter:

- For landbruget handler det om at skaffe billig arbejdskraft. For migranterne kan det være svært at sige nej til ulovligt arbejde. De har betalt mange penge for at få en kontrakt i Danmark og ønsker ikke at blive sendt hjem til deres hjemland.

Læs også: Fodermester fik kun penge til mad – nu får han løn

Usikker situation

Først i 2018 begyndte SIRI at føre “valid” statistik på landbrugsområdet, oplyser styrelsen. 

SIRI oplyser også til Fagbladet 3F, at styrelsen har politianmeldt 88 udlændinge for ulovligt arbejde på landbrugsområdet i perioden fra 1. januar 2018 til og med september 2020.

Fagbladet 3F har været i kontakt med en lang række ukrainere, der arbejder eller har arbejdet på danske gårde og gartnerier i Danmark. De oplyser, at de selv, familiemedlemmer, kollegaer, venner eller bekendte har arbejdet ulovligt i Danmark. I en kortere eller længere periode. 

De fleste udlændinge på danske gårde og gartnerier kommer fra Ukraine, og mange ukrainske medarbejdere står i en usikker situation i Danmark. For hvis de bliver fyret, mister de retten til at arbejde i Danmark.  

Det skyldes, at ukraineres tilladelse til både at arbejde inden for landbruget og i gartnerierhvervet i Danmark er knyttet til en specifik arbejdsgiver. Ukrainere og andre såkaldte tredjelandsborgere fra lande uden for EU kan altså ikke uden videre skifte arbejdsplads fra én gård til en anden.

De er nødt til at søge en ny opholds- og arbejdstilladelse knyttet til en anden arbejdsgiver i Danmark. Det gælder både praktikanter, der tjener ned til 72 kroner i timen før skat, samt fodermestre, der skal have en månedsløn på minimum 26.000-27.000 kroner eksklusive pension.

Dette kan sagtens koste mindst 6.000 kroner i form af et nyt ansøgningsgebyr til den danske stat og eventuel betaling til en jobagent, der kan skaffe ukraineren et nyt arbejde. Og samtidig kan ansøgningsprocessen snildt vare flere måneder.

Myndighed advaret om snyd

Flere jobbureauer, der formidler ansættelseskontrakter mellem danske landmænd og ukrainere, har også kontaktet myndighederne om ulovligt arbejde. Jobbureauet Agrilida skrev i februar 2018 til SIRI, at de møder “et stigende antal ukrainere, som arbejder uden arbejdstilladelse i Danmark”.

Efterfølgende inviterer SIRI bureauet til et møde, hvor Agrilida fortæller, at landmænd får at vide, at det kan lade sig gøre at få ukrainere, der kan arbejde tre måneder i landet uden arbejdstilladelse og fortsætte med at arbejde under sagsbehandlingstiden.

- Når arbejdsgiverne hører, at Agrilida ikke tilbyder dette, og oplyser dem om, at det er ulovligt, stopper de som kunde. Når Agrilida senere besøger arbejdsgiverne, møder de regelmæssigt de samme ukrainere, som så ikke blev formidlet gennem Agrilida, uden opholdstilladelse, står der i referatet fra mødet, som Fagbladet 3F har fået aktindsigt i.

Agrilida tilføjer, at det især foregår på større landbrug, hvor der i forvejen er en eller flere ukrainere ansat som fodermester, hvorfor det ikke er noget problem for praktikanten straks at påbegynde arbejdet.

I juni samme år skriver en anden agent, at han oplever, at ukrainske agenter overtaler landmænd til at tro, at praktikanter gerne må arbejde, så snart de kommer til Danmark, og før praktikansøgning er godkendt. Efterfølgende ringer landmænd til ham og er “skrækslagne” for at have gjort noget forkert.

SIRI svarer, at de har fokus på problemet gennem at vejlede om reglerne og foretage kontroller. Det fremgår af et notat, som Fagbladet 3F har fået aktindsigt i.

Fire former for snyd

Ifølge Fagbladet 3F’s aktindsigt i et dokument fra 2019 hos Udlændinge- og Integrationsministeriet om udenlandske praktikanter konstaterer myndighederne oftest følgende fire former for “misbrug” i Danmark:

1. Udlændinge, der arbejder inden, at de har fået opholds- og arbejdstilladelse
2. Udlændinge, der arbejder under skift af praktikvært
3. Udlændinge, der arbejder for en anden arbejdsgiver end den, de har tilladelse til at arbejde for
4. Udlændinge, der arbejder, efter at deres opholds- og arbejdstilladelse er udløbet.     

SIRI oplyser til Fagbladet 3F, at sammenkøring af registre fører til politianmeldelser. Andre gange laver styrelsen anmeldelser på baggrund af oplysninger, som den for eksempel har fået i forbindelse med ansøgninger om forlængelse af opholds- og arbejdstilladelser.   

Hvis politiet og statens anklagemyndighed konstaterer, at udlændinge arbejder ulovligt i Danmark, kan det resultere i bøder til både udlændingen og landmanden.   

SIRI oplyser, at styrelsen ikke har tal for, hvor mange af dens anmeldelser til politiet som har medført bøder til virksomheder og udlændinge for ulovligt arbejde.

Tager afstand

Fagbladet 3F har bedt om kommentarer fra formanden for Landbrug & Fødevarer, landmand Søren Søndergaard, til, at en lang række ukrainske landbrugsmedarbejdere oplyser, at de har arbejdet ulovligt i Danmark i en kortere eller længere periode. Og spurgt, om organisationen vil gøre noget ved det. Men det er ikke lykkedes at få kommentarer fra Søren Søndergaard.

I stedet har erhvervsorganisationen sendt følgende på e-mail til Fagbladet 3F:

- Landbrug & Fødevarer er ikke en arbejdsgiverforening, og derfor kan vi heller ikke udtale os som sådan. Arbejdsgiverforeningen på området er GLS-A. Det er Landbrug & Fødevarers klare holdning, at man om virksomhedsejer skal sikre sig, at man på alle måder behandler sine medarbejdere ordentligt.

Direktør for GLS-A, Jens Poulsen, skriver i en e-mail til Fagbladet 3F:

- GLS-A går ind for “ordnede forhold” på arbejdsmarkedet – og det skal gælde for både danskere og udlændinge. Ulovligt arbejde – arbejde uden gyldig arbejdstilladelse – tager vi afstand fra.