En femtedel af danskerne i alderen 16-64 år har et fysisk eller psykisk handicap, og kun knap 6 ud af 10 er i arbejde. 

Det skal der laves om på, mener regeringen, der frem til 2025 vil have 13.000 flere borgere med større handicap i arbejde.

- Vi kan se, at det går den rigtige vej, men vi er langt fra i mål, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

- Vi skal holde fast i indsatsen for at få flere med handicap i arbejde – uanset om det er i et almindeligt job på fuld tid, fleksjob eller skånejob. Det vil gøre en enorm forskel for den enkelte og samtidig være positivt rent samfundsøkonomisk, siger han.  

Særlig fokus på området

Over en periode på fire år er der sat knap 130 millioner kroner af til at styrke indsatsen for at få borgere med handicap i arbejde, og trods corona-krisen er det ifølge beskæftigelsesministeren stadig et af regeringens mål på beskæftigelsesområdet.

- Det betyder, at kommunerne også skal have et særligt fokus på at få borgere med handicap ind på arbejdsmarkedet i år, siger Peter Hummelgaard.

- Jeg ser fortsat et uudnyttet potentiale. For mennesker med handicap har meget at bidrage med på en arbejdsplads, når rammerne er de rigtige, siger han.

Har ingen præcise tal

Ambitionen om at få flere borgere med handicap i arbejde er ikke ny. Den blev allerede i 2019 lanceret af den forrige regering.

Præcis hvor mange personer, det siden er lykkedes at få i beskæftigelse, har hverken Danmarks Statistik eller Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star) under Beskæftigelsesministeriet dog tal på.

- Der findes ikke et centralt register for handicap. Vi er derfor ikke i besiddelse af registerdata, som vi kan sende, skriver Star i et svar til Fagbladet 3F.

Jobmatch er en udfordring

Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – udgav i november sidste år rapporten “Handicap og beskæftigelse 2019”. Den viser blandt andet, at 58 procent af danskerne med handicap i 2019 har et job, mens 84 procent af danskerne uden et handicap er i arbejde.

Ifølge seniorforsker Mona Larsen, Vive, der var med til at udarbejde rapporten, har den særligt fokus på personer med et større selvoplevet handicap, da de har de største udfordringer. De er længst væk fra arbejdsmarkedet og er i fokus i forhold til den politiske målsætning om at øge beskæftigelsen blandt handicappede.

- En af de store udfordringer er at matche dem med arbejdsopgaver, som de kan løse. Det handler i høj grad om at udnytte den enkeltes potentiale og ressourcer, siger Mona Larsen.

Vive forventes at udgive en ny rapport om handicappede og beskæftigelse i tredje kvartal af 2021, og Mona Larsen fremhæver, at beskæftigelsen blandt handicappede borgere generelt har været stødt stigende siden 2012.

- Perioder med højkonjuktur gavner beskæftigelsen for alle. Især borgere med handicap. Til gengæld bliver de hårdere ramt af perioder med lavkonjuktur, hvor de risikerer at miste deres job eller blive fyret, siger hun.

Går fremad

Thorkild Olesen er formand for Danske Handicaporganisationer, der er fælles talerør for 35 handicaporganisationer med tilsammen cirka 340.000 medlemmer.

Han er enig i, at det generelt går fremad.

- Tallene fra før corona viser, at den største fremgang er i ordinær beskæftigelse. Men der er stadig tale om en gruppe på kanten af arbejdsmarkedet, hvor mange kan have svært ved at tage et almindeligt arbejde, siger Thorkild Olesen.

- Efter finanskrisen kunne vi se, at beskæftigelsen blandt borgere med handicap faldt hurtigere for mennesker med handicap end for mennesker uden, mens den samtidig var længere tid om at rejse sig igen. Sådan skal det ikke gå efter denne krise, siger han.

3F: Arbejdsmarkedet skal gøres mere rummeligt

3F arbejder dagligt på at få flere medlemmer med handicap i arbejde og ser gerne, at der kommer endnu flere i beskæftigelse.

Ifølge 3F’s næstformand Tina Christensen kræver det dog flere ting.

- Dels skal arbejdsmarkedet gøres mere rummeligt, hvilket kræver, at virksomhederne løfter opgaven og ansætter endnu flere af de personer, som er på kanten af arbejdsmarkedet. Dels ved vi, at revalidering har bedre effekter end andre arbejdsmarkedspolitiske redskaber, siger hun.

Revalidering er et effektivt redskab

En analyse fra den uafhængige, selvejende organisation Cabi, som arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, viser dog, at brugen af revalidering er faldet med 62 procent i perioden 2011-2018.

Det store fald medvirker ikke til at få flere handicappede i beskæftigelse, påpeger Tina Christensen.

- Jeg synes, det er ærgerligt, at revalidering er faldet så meget. Vi har i 3F stillet forslag til ændringer i lovgivningen, så omfanget af revalidering kan øges, siger hun.

- Revalideringsforløb er umiddelbart dyrere end andre redskaber, men revalidering er et meget effektivt redskab til at bane vej tilbage til arbejdsmarkedet. Så set ud fra en investeringsstrategi er revalidering ofte – og brugt på den rigtige måde – pengene værd, siger Tina Christensen.