Tømrerfirmaet Egerbyg i Hvidovre har for længst gjort dét, som regeringen nu satser 128 millioner kroner fra satspuljemidlerne på at få flere til at gøre: Slå dørene op for medarbejdere med handicaps eller psykiske lidelser.

Foruden omkring 20 eksterne samarbejdspartnere har Egerbyg cirka 20 fastansatte medarbejdere. Af dem vurderer Jørgen Damkiær, der er partner i Egerbyg, at omkring 12 har en diagnose.

- Det første, som vi spørger folk om ved en ansættelsessamtale, er, om de har en plettet straffeattest eller nogle lidelser. Men de psykiske diagnoser og andre lidelser er ikke noget, som vi specifikt går op i, siger Jørgen Damkiær.

- I bund og grund havner folk med en psykisk diagnose eller lidelse næsten altid i et håndværkerfag, og i dag kan du få stillet en diagnose for næsten hvad som helst. Jeg er glad for, at der ikke var så mange diagnoser, da jeg gik i skole. Så var jeg nok ikke nået så langt, siger han.

Naturligt at skabe plads

Onsdag lancerede regeringen en bred indsats på handicapområdet. Målet er frem mod 2025 at få 13.000 flere personer med større handicap i job, da virksomhederne har behov for arbejdskraft.

For Jørgen Damkiær og hans kolleger har det altid været naturligt at skabe plads - og give en chance - til medarbejdere, som andre ser skævt til eller har opgivet.

Egerbyg, der har overenskomst med 3F, var i 2016 nomineret til CSR People Prize, som uddeles af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar til virksomheder, der udviser et socialt ansvar over for deres medarbejdere og lokalsamfundet.

- Vi har en ung tømrer, som tilbragte halvdelen af 8. og 9. klasse i folkeskolen i en kælder, fordi han led af angst. Han var på vej mod at få en førtidspension, men blev ansat hos os og kom tre måneder senere ind på en teknisk skole. Han er lige kommet tilbage til os fra sit seneste skoleforløb med flere 10-taller, siger Jørgen Damkiær.

- Når folk, der er vant til at blive mødt med et ”nej”, får et ”ja”, får du nogle utroligt engagerede medarbejdere, siger han.

Barrierer hos arbejdsgivere

Hos Dansk Handicap Forbund, hvis medlemsskare er personer med fysiske handicaps, oplever man ikke, at alle arbejdsgivere ser på handicaps med samme milde øjne som Jørgen Damkiær.

-  Vi oplever, at virksomhederne er usikre på, hvad de begiver sig ud i, hvis de ansætter en person med handicap. Der er nogle myter om, at der skal noget helt specielt til for at ansætte et menneske med et handicap, og dén usikkerhed fylder meget for arbejdsgiverne, siger Susanne Olsen, der er landsformand for Dansk Handicap Forbund.

- Så er der også en barriere, der handler om, at hvis man ansætter en person med handicap, ja, så skal det helst gå hurtigt og smidigt i forhold til at få for eksempel hjælpemidler. Det handler om virksomhedens samarbejde med jobcentret og kommunen, og det er rigtigt ærgerligt, hvis den potentielt nye medarbejder med handicap mister jobbet, fordi dén del går for langsomt, siger hun.

Skeptiske over for handicappede kolleger

En helt ny undersøgelse, som analysefirmaet Epinion har lavet for Det Centrale Handicapråd, viser desuden, at danskernes skepsis over for at have en handicappet kollega stiger.

Siden 2017, hvor en tilsvarende undersøgelse blev lavet, er der for eksempel sket en stigning på 13 procentpoint i danskernes bekymring for, om en kollega med et fysisk handicap vil kunne løse sine arbejdsopgaver. Bekymringen går igen ved udsigten til at have en kollega med et psykisk handicap. Her svarer 40 procent af de 1.005 deltagere i undersøgelsen, at det vil gøre dem urolige.

De negative resultater kommer bag på Susanne Olsen.

- Tallene fortæller mig, hvor vigtigt det er at få slået muren ind og få talt om det her. Hvis folk ikke har nogen i deres familie eller omgangskreds, der har et handicap, så gør man sig mange tanker om, hvad det vil sige at få en kollega med handicap: Kræver det noget af mig? Skal jeg gøre noget ekstra? Hvad har det af indflydelse på mit job? Det gør, at man som kollega bliver usikker, siger Susanne Olsen.

- Derfor er det så vigtigt at få brudt fordommene ned, så vi i stedet kan se på mulighederne og alt det, der kan lade sig gøre, frem for at se på begrænsningerne, siger hun.

Redefinér normalitetsbegrebet

Også Jørgen Damkiær mener, at flere virksomheder bør følge Egerbygs eksempel, og at der i samfundet er behov for at redefinere, hvad det vil sige at være ”unormal” eller handicappet.

- Hvis du har siddet i kørestol hele dit liv, er det jo normalt for dig. Så skal du selvfølgelig ikke kravle rundt og lægge teglsten på et tag, men så må man se på dine andre evner og muligheder, siger han.

Jørgen Damkiær peger på, at det også er et handicap at være ordblind, men at det ikke er nogen forhindring for at kunne håndtere en boremaskine eller en sømpistol.

- Jeg vil hellere ansætte en tømrer med krudt i røven og ADHD (en neuropsykiatrisk lidelse, der giver problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet, red.), end en, der slapper af hele tiden, siger Jørgen Damkiær.

- Og prøv lige at se dig til højre og venstre på din arbejdsplads. Der vil være folk med handicaps eller diagnoser alle vegne, og de kan sagtens være gode kolleger, siger han.