Vi skal arbejde længere og længere. Hvert femte år skal politikerne forhøje folkepensionsalderen i takt med, at vi lever længere. Folkepensionsalder op til 68 år er allerede vedtaget, og meningen er, at politikerne i dette efterår skal forhøje pensionsalderen til 69 gældende fra 2035.

Men nu siger formandskabet for det økonomiske råd – de økonomiske vismænd – i en ny rapport i dag, at der faktisk godt kan lempes i automatikken, uden at det ødelægger statens økonomi.

Det er en god nyhed, mener 3F’s forbundsformand, Per Christensen, der i øvrigt er medlem af Det Økonomiske Råd.

- Jeg er meget glad for den nye aftale om ret til tidlig pension og mere lempelig seniorpension. For mulighederne for tidlig tilbagetrækning er strammet ekstremt meget siden 2006 og igen i 2011, og har ramt vores medlemmer hårdt. Nu ser vi endelig noget, der trækker den anden vej, til gavn for mennesker der har haft et langt arbejdsliv. Når det er sagt, så er vi fortsat stærkt bekymrede over den automatik, som betyder, at pensionsalderen fortsat vil stige og stige, siger han.

Det er den såkaldte velfærdsaftale fra 2006, der betyder, at folkepensionsalderen løbende skal sættes op, fordi vi lever længere. I 2011 blev det vedtaget at forringe efterlønnen, blandt andet med afkortning og hård modregning for pension.

3F formanden finder det meget positivt, at vismændenes fremskrivning viser, at der faktisk er plads til at ændre på mekanismen.

- Det er oplagt input til pensionskommissionen, og derfor anbefaler vi, at en yderligere stigning i pensionsalderen nu sættes på pause, indtil den nye pensionskommission har gjort sit arbejde færdigt, siger Per Christensen.

Pensionskommissionen skal blandt andet afdække, hvilke konsekvenser det vil få, hvis levetidsindekseringen bliver mere lempelig, og skal aflevere sin rapport senest i starten af 2022.

Tre modeller

Vismændene har haft regnemaskinerne fremme og set på tre måder, man kan justere pensionsalderen. Hvis folkepensionsalderen stopper ved 69 eller 70 år, vil det ikke være finanspolitisk holdbart. Men en fastlåsning af pensionsalderen på for eksempel 71 vil derimod kunne gå an.

Eksperterne har også regnet på konsekvenserne af, kun at lade pensionsalderen stige med det halve af den forventede levealder fra og med 2040. Det vil sige, at når levealderen stiger med et år, stiger pensionsalderen kun med et halvt år. Det vil være økonomisk forsvarligt, selvom det samtidigt giver en langt mildere stigning i folkepensionsalderen end i dag, mener vismændene.

Endelig kan man vedtage, at de fremtidige generationer skal have samme andel af livet på pension – nemlig en femtedel. Det vil også betyde, at pensionsalderen stiger langsommere.

Danmark får højst pensionsalder

Med den stigning i pensionsalderen, som der er lagt op til herhjemme, vil pensionsalderen for unge mennesker, som er i starten af 20’erne i dag, ende med at blive 74 år. Det er en suveræn førsteplads blandt alle OECD-lande. Ser man på Italien, Holland og Estland, som er de lande, der kommer lige efter os, vil højeste pensionsalder blive 71 år.

Dermed vil den danske pensionsalder blive hele tre år højere end alle andre. Gennemsnittet i OECD er 66 år.

Samtidig er andre lande, der ligesom Danmark har en levetidsindeksering af pensionsalder, begyndt at bakke. I Holland for eksempel, som indtil nu har haft samme én til én stigning som i Danmark, blev det sidste år aftalt at bremse stigningen, så pensionsalderen kun skal stige med otte måneder, når levealderen stiger med 12 måneder.