Gå til hovedindhold

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at aftalen om tidlig pension ikke får dækket alle, men den er målrettet faglærte og ufaglærte i videst mulige omfang, mener han. Læs også ministerens mening om den stignede pensionsalder i Fagbladet 3F's interview her.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har hørt og forstår godt bekymringerne for, at pensionsalderen stiger. Det er netop derfor - og fordi efterlønnen er "smadret", som han kalder det - at der skal være en tidlig pension, som skal skabe balance, mener han.
Philip Davali/Ritzau Scanpix

At almindelige lønmodtagere efter et langt arbejdsliv skal have mulighed for at parkere rengøringsvognen, lægge murerskeen og stemple ud fra arbejdspladsen nogle år før, har været hjerteblod for 3F i flere år. Også for beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og den socialdemokratiske regering var det et centralt ønske og løfte fra valgkampen sidste år.

Natten mellem fredag og lørdag lykkedes det ved at lande en aftale, der betyder, at har man været 42, 43 eller 44 år på arbejdsmarkedet, når man er 61, får man ret til at trække sig tilbage ét, to eller tre år før folkepensionsalderen. Arne-pensionen er dermed målrettet folk, der startede på arbejdsmarkedet som helt unge.

Dagen efter skrev ministeren på sin Facebook-side, at han godt er klar over, at det ikke er en fuld, hel og dækkende løsning.

Men det var vigtigt, at pensionen rammer de rigtige:

- Vi har valgt at trække stregerne ved henholdsvis 42, 43 eller 44 år på arbejdsmarkedet opgjort som 61-årig. Man kan sige: Hvorfor lige der? Men et sted skal grænsen trækkes. På den måde kunne vi i videst mulige omfang målrette ordningen mod faglærte og ufaglærte, der generelt også er dem, som har det mest opslidende arbejde, generelt er kortuddannede, lavere lønnet og med færre muligheder for selv at planlægge deres arbejdsliv og styre deres tilbagetrækning, siger han.

Tillid til andre ordninger

- Men der vil afgjort være områder i mange forskellige brancher, hvor folk ikke får retten til det, selv om de er helt eller delvist nedslidte. Det er også en af grundene til, at vi som en del af aftalen – også på baggrund af et ønske fra Dansk Folkeparti – fik styrket adgangen til seniorpension markant, siger ministeren.

Aftalen betyder, at man skal kunne få seniorpension, hvis man højst kan arbejde 18 timer om ugen. Tidligere hed grænsen 15 timer ugentligt.

Hvad med psykisk nedslidning for eksempel?

- Det er meget svært. Folk kan jo blive psykisk nedslidte 20 år før pensionsalderen. Derfor må vi have tillid til, at nogen af de andre ordninger, vi har, kan samle dem op. Men vi må også erkende, at på det område har vi et arbejde foran os med at håndtere og forebygge det psykiske arbejdsmiljø, som vi har forsøgt i mange år at håndtere og forebygge fysisk nedslidning, siger Peter Hummelgaard.

Velfærdsaftalen er afgørende

I takt med, at pensionsalderen løbende stiger som følge af et forlig fra 2006 – velfærdsaftalen – skal partierne bag igen i dette efterår tage stilling til, om folkepensionsalderen skal stige til 69. Igennem længere tid har det rumlet – også i dele af fagbevægelsen – at pensionsalderen bør stoppe ved de 68.

Peter Hummelgaard forstår godt bekymringerne for, at pensionsalderen bare stiger uden at tage hensyn til, at nogle har haft lange og hårde arbejdsliv.

- Det har jeg klart fornemmet. Og det er jo derfor, at vi har lavet aftalen om tidlig pension, netop for at tage højde for, at pensionsalderen stiger, og i respekt for, at folk har forskellige arbejdsliv. Men i Socialdemokratiet står vi på mål for, at pensionsalderen stiger i takt med, at vi lever længere. Velfærdsaftalen er afgørende for, at vi har råd til et samfund, der har essentielle goder til alle, siger han.

Ifølge aftalen om Arne-pension kan det være relevant at se på de langsigtede virkninger både af at lade folkepensionsalderen stige fortsat og af at lade den fastfryse. I august blev der nedsat en pensionskommission, hvor det er en af opgaverne.

- Kommissionen skal se på den økonomiske holdbarhed, om der er behov for at lade pensionsalderen stige lige så meget i fremtiden, som vi hele tiden har troet, om vi kan gøre det mindre, eller hvordan det ser ud. Men helt grundlæggende så handler tidlig pension om, at der skal være balance i tingene i takt med, at folkepensionsalderen stiger. Der skal være ordentlige tilbagetrækningsmuligheder for folk med nedslidende arbejde. Tidligere var der efterlønnen, men den blev jo smadret, siger Peter Hummelgaard.

Flytter ikke folk

Ifølge nøgletallene fra aftalen, så vil 41.000 få retten til tidlig pension i 2022. Heraf vil cirka 22.000 bruge rettigheden. Ud af dem vil 16.000 komme fra efterløn. Kun 6.000 ventes at komme fra et arbejde.

Flytter man ikke bare folk fra én ydelse til en anden?

- Nej, der er rigtigt mange, som, vi forventer, vil gå fra arbejde til pension. Men kriterierne er skruet sammen, så det ikke er noget, man gør for sjov skyld. Det er noget, man vil gøre efter et langt arbejdsliv, og for de fleste vedkommende også et hårdt arbejdsliv. Undersøgelser viser, at har man et godt arbejde, godt helbred og en god løn, så bruger man ikke en mulighed som denne, siger beskæftigelsesministeren.

Han påpeger, at grunden til, at mange vil komme fra efterløn, er, at man får mulighed for at vælge tidlig pension i stedet for efterløn, hvis man opfylder krav til begge ordninger. Det vil kunne betale sig bedre for mange, fordi man vil kunne få sit efterlønsbidrag udbetalt.

- Vi så en mulighed for, uden det nødvendigvis kostede det hvide ud af øjnene, at skrue kriterierne sammen, så folk får mulighed for at vælge tidlig pension i stedet for efterløn og derved undgå de markante forringelser i efterlønnen, som I blandt andet selv har skrevet om. Modregning for arbejdsmarkedspension i særdeleshed, siger han.

Kravet om anciennitet og tidspunktet for, hvornår den skal gøres op, vil løbende stige i takt med, at folkepensionsalderen stiger (se faktaboks).