Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Mere end 100 fagligt aktive mødte onsdag op på Rødbyhavn Havn og krævede overenskomst og ordentlig arbejdstid på Femern-forbindelsen.

Fløjlshandskerne er taget af, og der bliver nu kamp til stregen med de hollandske storentreprenør på Femern-byggeriet. Det lover en række fagforeninger, som kræver, at der indgås overenskomst på Danmarks største byggeri.
Fagbladet 3F

Skriv under på en overenskomst, eller I vil få kamp til stregen af den danske fagbevægelse.

Så klart var budskabet, da en række fagforbund onsdag formiddag var mødt talstærkt op foran det hollandske konsortium Fehmarn Belt Contractors’ (FBC) lokaler i Rødbyhavn på Lolland.

FBC står for den første del af danmarkshistoriens største og dyreste anlægsprojekt: Femern-forbindelsen mellem Danmark og Tyskland.

LÆS OGSÅ: Kurs mod konflikt: Femern-entreprenør nægter at tegne overenskomst

Det er den danske stat, der har ansvaret for byggeriet, men det udenlandske konsortium har endnu ikke tegnet overenskomst og lader på tredje måned sine medarbejdere knokle i et omfang, der er uhørt på det danske arbejdsmarked – 12 timer om dagen, 28 dage i træk uden fridøgn.

- Vi står her i dag for at protestere mod, at der på et af landets allerstørste anlægsarbejder bliver arbejdet uden overenskomst. Vi kan ikke leve med, at den danske model bliver sat ud af kraft på et så vigtigt og offentligt drevet projekt, lød det fra byggeformand i 3F, Claus Von Elling, der var første mand til at gribe megafonen og tale dunder mod det hollandske konsortium.

Omkring 100 personer var mødt op med røde faner i Rødbyhavn for at bakke op om fagbevægelsens kamp mod Femern-konsortiet.

Fagforbund: Vi stopper først, når der er overenskomst

Fagbladet 3F og A4 Arbejdsliv kunne i denne uge fortælle, at den danske fagbevægelse er kommet på voldsom kollisionskurs med de byggeselskaber, der lige nu er i gang med det forberedende arbejde til Femern-tunnelen ud for Lollands kyst.

Projektet har en samlet pris på omkring 53 milliarder kroner.

Trods månedlange forhandlinger om overenskomst sprang FBC-konsortiet, der udgøres af de hollandske storentreprenører Van Oord Dredging og Boskalis International, fra før målstregen, fordi de havde nogle vidtgående krav til arbejdstid, som deres modpart i de danske fagforbund ikke ville imødekomme.

LÆS OGSÅ: 28 dage uden hvil: Myndighed godkender uhørte arbejdstider på Femern

Striden er på vej i Arbejdsretten, men FBC har i mellemtiden ladet sine ansatte arbejde i skiftehold, hvor der arbejdes i 12-timers vagter fire uger i streg – arbejdsforhold, der er uden fortilfælde i Danmark.

Et af de andre fagforbund, der er kommet i karambolage med FBC, er Dansk El-Forbund, som også var mødt op onsdag.

- Konsortiet forsøger på kynisk vis at undergrave det danske arbejdsmarked, som vi har opbygget gennem generationer. Så derfor, Fehmarn Belt Contractors – nu er fløjlshandskerne lagt til side, I har holdt de danske lønmodtagere for nar længe nok. Nu vil I møde den danske fagbevægelse for fuld kraft, og jeg kan garantere jer, at vi først stopper, når I har indgået en overenskomst på danske vilkår, lød det fra Dennis Fridthjof, der er formand for Dansk El-Forbund i Vordingborg.

Også Malerforbundet og Dansk Metal var mødt frem for at demonstrere mod FBC.