Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Selvom en række restaurantejere bliver taget af politiet i at snyde deres udenlandske ansatte for løn eller hyre illegal arbejdskraft, kan de kort efter hyre nye kokke på beløbsordningen med myndighedernes godkendelse.

22. januar skal integration- og udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) i samråd om udnyttelse af kinesiske kokke. Han vil nu ændre loven.
Illustration: Rasmus Meisler

En lang række restauranter over hele landet, som er blevet dømt og efterforsket af politiet for at snyde deres ansatte, har kort tid efter kunnet hente nye udenlandske kokke til Danmark – med godkendelse af myndighederne.

Det kan Fagbladet 3F nu afsløre på baggrund af aktindsigt i 15 sager.

En af restauranterne er Tatami Restaurant i Ringsted. 

I juni 2018 blev ejerne af den kinesiske restaurant tiltalt af politiet for at underbetale fem kinesiske kokke på beløbsordningen.

LÆS OGSÅ: Mistanke om menneskehandel: Kinesiske kokke bliver udnyttet på danske restauranter

Politiet afhørte ejerne af restauranten, som erkendte, at de ikke havde betalt den krævede løn på dengang 33.500 kroner om måneden – og altså brudt reglerne for beløbsordningen.

Alligevel kunne restauranten allerede få måneder senere hente nye udenlandske kokke.

Gennem 2018 og 2019 hentede restauranten i alt syv nye kokke på beløbsordningen med godkendelse af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), som ellers skal kontrollere, at kokke fra udlandet arbejder inden for lovens rammer.

Flere dømte får nye kokke på beløbsordning

Sagen om Tatami Restaurant er ikke enestående.

En række asiatiske restauranter rundt om i landet er på lignende måde blevet idømt bødestraffe for at bryde udlændingeloven, men stadig fået nye tilladelser til at hyre udenlandske kokke på beløbsordningen.

Restauranterne Ny Zi Yang i Gentofte, Min Restaurant i Hjørring, Ny Golden Palace i Holstebro, Heaven Crane i Helsinge og Djengis Khan i Sønderborg er alle tidligere idømt bøder for at bryde reglerne.

LÆS OGSÅ: Kinesisk kok søgte hjælp: Først syv måneder senere rykkede politiet ud

Samtidig har en række asiatiske restauranter i byer som Odense, Tønder, Hjørring, København, Lyngby og Charlottenlund blev idømt bøder for at hyre illegal arbejdskraft i strid med udlændingeloven, viser en række aktindsigter, som Fagbladet 3F har fået hos politiet og SIRI.

Alligevel fremgår alle på listen over restauranter, som siden har fået tilladelse til at have kokke på beløbsordningen i 2017, 2018 og 2019.

En ordning, som SIRI i årevis har mistænkt blev brugt til at svindle med opholds- og arbejdstilladelser og til at udnytte især kinesiske arbejdere til at knokle for en timeløn på ned til 20 kroner i timen.

Ekspert: Myndigheder har pligt til at reagere

Ifølge Sten Bønsing, forvaltningsekspert på Aalborg Universitet, viser sagerne, at der er noget galt med reglerne, som myndighederne arbejder med:

- Det lyder usædvanligt, at man har lavet loven sådan, at myndighederne ikke kan afvise en restaurant i at hyre nye ansatte fra udlandet, hvis man ved, at der foregår ulovligheder på samme restaurant med netop udenlandsk arbejdskraft.

Han påpeger, at myndighederne altid har pligt til at fortælle om problemer i lovgivningen.

- Som myndighed har SIRI et ansvar for at fortælle ministeren, hvis loven ikke er hensigtsmæssig, siger Sten Bønsing.

Ordfører: Fuldstændig naivt af myndighederne

Det får Karsten Hønge, SF’s beskæftigelsesordfører, til at kritisere SIRI’s indsats.

- Vi kan ikke leve med, at myndighederne helt bevidst lukker øjnene og lader stå til, når der foregår svindel og udnyttelse af mennesker her i landet. Det er fuldstændig naivt og helt hen i vejret. Hvis myndighederne kender til, at der er et hul i lovgivningen, så skal det lukkes nu, siger han.

Søren Heisel, der er forbundssekretær i 3F, kalder det “bimlende vanvid”, når virksomheder kan få lov til at blive ved med at importere arbejdskraft uden for EU, selvom de bevidst bryder udlændingeloven.

- I 3F vil vi derfor på det kraftigste opfordre regeringen til at lukke det hul i loven. Når virksomheder, der importerer højtuddannede via fast track-ordningen laver fejl, så mister de muligheden for at importere arbejdskraft via fast track. Jeg er helt sikker på, at SIRI kan findes tilsvarende løsninger, så virksomheder, der snyder, både bliver straffet og mister muligheden for at fortsætte deres ulovligheder, siger han.

Fagbladet 3F har kontaktet alle restaurantejerne, som ikke ønsker at udtale sig.

Flere bekræfter, at de har fået domme for at bryde reglerne i beløbsordningen, men stadig fået lov til at hyre nye kokke på samme ordning kort efter af SIRI.

Dømt for at hyre illegale arbejdere: Sushi-kæde får 23 nye kokke

På listen står også landets største sushi-kæde, Sushimania.

I 2018 og 2019 modtog sushikæden ikke færre end 23 nye kokke på beløbsordningen til sine 27 afdelinger spredt over hele Danmark.

Dermed topper Sushimania listen over danske restauranter, der har fået nye tilladelser til at få kokke på beløbsordningen til landet i de seneste to år.

I 2015 var Sushimania i problemer med myndighederne og det danske politi, viser en række aktindsigter i domme for at benytte illegal arbejdskraft.

I afgørelserne fremgår det, at fire filippinske statsborgere arbejdede som sushi-kokke i flere af Sushimanias restauranter i Herning og Aarhus, selvom de opholdt sig ulovligt i landet og ikke havde tilladelse til at arbejde for sushi-kæden.

I alt fik restaurantejerne bøder for 130.000 kroner.

Sheriff El Maati, som er en af ejerne bag kæden, indrømmer, at han har modtaget bøder for at bryde reglerne i beløbsordningen.

- Det står jeg ved, men det var ikke et forsøg på at snyde med ordningen. Jeg ansøgte om arbejdstilladelse på beløbsordningen for alle kokkene hos Udlændingestyrelsen. Men vi åbnede tre butikker på ni måneder, og vi var ærligt talt ikke helt inde i reglerne dengang, fortæller han.

Udlændingestyrelse indrømmer: Vi kan intet gøre

Det er Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), der står for at udstede og kontrollere, at tilladelser til at arbejde i Danmark er korrekte, og at loven overholdes.

Fagbladet 3F har forsøgt at få SIRI til at stille op til interview om sagerne, men det ønsker myndigheden ikke.

I et mailsvar erkender SIRI, at myndighederne giver tilladelser til at hyre nye kokke på beløbsordningen til restauranter, som både kan være dømt eller under mistanke for at snyde med beløbsordningen eller har haft illegale arbejdere ansat.

- I de tilfælde, hvor styrelsen har kendskab til bøder, eller hvis styrelsen selv har mistanke i forhold til en bestemt arbejdsgiver, har styrelsen skærpet opmærksomhed i både sagsbehandling og kontrolarbejde. Efter de gældende regler er det imidlertid ikke muligt at meddele afslag på opholdstilladelse på nye ansøgninger med henvisning til, at arbejdsgiveren tidligere har fået en bøde for overtrædelse af reglerne i udlændingeloven, skriver kontorchef i SIRI Frederik Gammeltoft til Fagbladet 3F.

Minister: Hul i loven skal lukkes nu

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriet, der er øverste myndighed, når det kommer til udenlandsk arbejdskraft i Danmark.

Her er minister Mattias Tesfaye (S) allerede blevet kaldt i samråd om Fagbladet 3F’s afsløringer om de kinesiske kokke i Danmark.

22. januar skal han svare på, hvordan han vil forhindre, at flere kokke bliver udnyttet på danske restauranter.

Men allerede nu lover ministeren handling på området.

- Det ser ud til, at der er virksomheder, der spekulerer i at udnytte disse ordninger ved bare at få nye kokke til landet, hvis de bliver taget i at snyde med dem, de har. Det er selvfølgelig slet ikke holdbart, siger han.

Derfor vil ministeren efter Fagbladet 3F’s afsløringer nu indføre en lovændring, der giver Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) mulighed for at stoppe strømmen af udenlandske kokke til restauranter, som er straffet før.

- Vi skal have sat en prop i hullet, så de restauranter, der allerede har brudt loven én gang og søger om at få nye kokke herop, skal kunne få afslag alene på formodningen om, at de vil bryde loven igen. Det kræver, at loven bliver ændret, og det skal vi have på plads hurtigst muligt. Det skal vedtages i Folketinget i år, siger Mattias Tesfaye.