Indvandrere på kontanthjælp eller integrationsydelse skal fremover deltage i 37 timers praktik, aktivering eller kurser om ugen. Ellers modtager de ingen penge.

Det lægger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) sammen med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) op til med et nyt forslag.

Inspirationen er hentet fra Norge. Det er hvert år siden 2014 lykkedes 75-100 procent af flygtningene at komme i enten job eller uddannelse i den norske kommune Rælingen, som praktiserer 37-timers modellen, skriver DR.

Forslaget er dog langt fra problemfrit. Det påpeger danske eksperter, der har forsket i indvandreres deltagelse på arbejdsmarkedet.

- Der er meget stor risiko for, at vi – igen-igen – laver en aktiveringsfabrik, som ikke giver mening for hovedparten af hverken dem, der leverer, eller dem, der modtager, lyder advarslen fra Flemming Larsen, der er professor ved Aalborg Universitet.

Først og fremmest kræver forslaget nogle arbejdsgivere, der kan tage imod indvandrerne med åbne arme, påpeger Jonas Felbo-Kolding, post. doc. ved Copenhagen Business School, CBS:

- En af forudsætningerne for, at sådan en model overhovedet kan føre til høj beskæftigelse, er, at der er høj mangel på arbejdskraft - som i Norge. Og selvom man taler om mangel på arbejdskraft i Danmark, er det slet ikke nær så udbredt som i det norske tilfælde, siger Jonas Felbo-Kolding.

Yderst problematisk redskab

Regeringens forslag om de 37 timers aktivering bunder i, at flygtninge og indvandrere i Danmark har en meget lavere beskæftigelse end etniske danskere. Ikke mindst når det gælder kvinderne.

Så regeringen vil derfor indføre “retten til en kollega”, som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard formulerer det. Den konkrete model for hvilke krav, der skal stilles til indvandrerne, er dog ikke på plads endnu.

Forskningen peger på, at det er vigtigt at møde indvandrere med en forventning om at påtage sig arbejde og blive selvforsørgende, siger professor Flemming Larsen fra Aalborg Universitet.

- Men at bruge 37 timers aktiveringspligt som det primære redskab kan være yderst problematisk - og ligefrem kontraproduktivt, advarer han.

Ifølge professoren skyldes det især, at der er tale om en meget uensartet gruppe af indvandrere og flygtninge med vidt forskellige forudsætninger og behov.

Derfor kan indsatsen for at få indvandrerne i fast beskæftigelse ikke kun koges ind til at dreje sig om joberfaring. Faktorer som opkvalificering, sprog, kultur, sundhed og sociale hensyn vil være lige så afgørende, påpeger Flemming Larsen.

- For nogle vil der være kort vej til beskæftigelse, og incitamenter i form af 37 timers aktivering vil være virkningsfulde. Men for langt flere i gruppen vil det være nødvendigt med mere tilpassede, virksomhedsrettede forløb, hvor forløbene er skræddersyede i samarbejde med virksomheden og borgeren, siger Flemming Larsen.

Kan føre til fortrængning

I det hele taget er der mange ubekendte faktorer, som vil afgøre, om en 37-timers aktivering vil kunne lykkes, mener post. doc. Jonas Felbo-Kolding fra CBS. Hvordan er imødekommenheden for eksempel i forhold til de indvandrere, som virksomhederne skal åbne dørene for?

- Her er jeg heller ikke sikker på, at den danske case er helt sammenlignelig med Norge, siger Jonas Felbo-Kolding.

Han siger, at man i Danmark faktisk står i en situation, hvor ufaglærte danskere kan have svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet.- Og så vil nogen sige, at sådan et initiativ kan føre til fortrængning af ordinær arbejdskraft. Og så er diskussionen en helt anden, siger Jonas Felbo-Kolding.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) siger til Fagbladet 3F, at han er lidt forundret over kritikpunkterne set i lyset af, at regeringen slet ikke har præsenteret en konkret model endnu.

- Jeg noterer mig dog også, at mange - herunder KL - er enige i intentionen i forslaget. Nu tager vi fat på arbejdet med at konkretisere forslaget, så vi får en model, som kan fungere i praksis. I den sammenhæng tager vi gerne imod input til forslaget fra alle interessenter, og vi vil også drøfte udformningen af modellen med arbejdsmarkedets parter, siger Peter Hummelgaard.  

Socialdemokratiet luftede forslaget om at stille flere krav til indvandrere allerede før folketingsvalget i juni sidste år.