Kit LindhardtHan er født i Sydhavnen og udlært maler. Siden er han blevet lidt af en multikunstner, der har lavet satireprogrammer, skrevet om mormors kolonihavehus og instrueret snart 15 spillefilm. I dag fylder Erik Clausen 75 år.
Et af de største problemer i samfundet er, at medier og politikere behandler “jævne folk” fra Lolland og Rødovre som et problem og ikke som en mulighed eller en del af demokratiet.
Det mener Erik Clausen, som har budt på æbler og kaffe i en lejlighed på Enghaveplads i København. Her er han ved at færdiggøre sin 15. spillefilm.
- Du må ikke tro dem, der siger, at du er uønsket, at du er for tyk, for tynd, for grøn eller for blå. De må ikke problematisere dig. Og med “de” mener jeg dem i magtens korridorer, siger Erik Clausen.
- Du skal ikke finde dig i at føle dig som statist eller tilskuer til demokratiet. Vi skal være deltagere, lyder det, mens han hamrer næven i køkkenbordet, så kaffekopperne klirrer.
Bøvede pauseklovne
Den nu 75-årige instruktør, manuskriptforfatter, skuespiller, musiker og debattør er vokset op i en arbejderfamilie i Sydhavnen og er udlært maler. Han har selv været engageret i fagbevægelsen og har i årtier været en markant stemme på venstrefløjen.
I løbet af sin lange karriere som filminstruktør har han drejet kameraet hen mod arbejderklassen for at vise den på en ny måde.
- Jeg har gjort det usynlige synligt. Før i tiden, hvis der var arbejdere med i en film, så var de lidt bøvede, lidt morsomme og i alle tilfælde pauseklovne. Jeg gjorde arbejderklassen til hovedperson og viste folk med viljestyrke. Men ikke disciplinerede mennesker nødvendigvis. Ikke afrettede, siger han.
Erik Clausen læner sig frem i stolen. Med et insisterende blik og hævet stemme uddyber han, hvad han har forsøgt at vise på det hvide lærred:
- Jeg har vendt kameraet om og sagt, der er noget, der hedder Sydhavnen, hvor jeg kommer fra. Der er noget, der hedder fabrikker, der er noget, der hedder arbejdspladser, mekanikere, maskinarbejdere. Come on!
Erik Clausen spiller en improviseret vise til 3F på sin harmonika og fortæller om at blive ældre:
Tak for filmen
Erik Clausen holder jævnligt foredrag og debatter rundt omkring i hele landet. Her mærker han, at han har rykket ved noget med sine film.
- Folk kommer hen og siger tak for film, der er 20 år gamle. Jeg har mødt en arkitekt, som havde tænkt sig at tage sig af dage. Men da han havde set en af mine film, så tænkte han, at hvis de tumper på lærredet kan klare sig, så kan jeg sgu også, siger han.
Den pæne fagforening
I klippet nedenfor taler Erik Clausen om, at han hellere ser fagbevægelsen som aktivister fremfor funktionærer.
Erik Clausen skal fejre sin fødselsdag med en forlænget weekend til Paris med sin kone.
