Efter drab på chauffør: Ny sikkerhed for flex-chauffører på vej – men kun et skridt på vejen

I kølvandet på tragisk dødsfald kommer der nødknap og videoovervågning hos flextrafik-chauffører. Men ordningen gælder kun for Sjælland, og branchen efterlyser mere lovgivning.
- Movia, der er landet største trafikselskab inden for flextrafik, indfører nødknap og videoovervågning.
- Initiativet kommer dagen efter, at der blev afsagt dom i tragisk sag om drab på en flex-chauffør.
- Nordjyllands Trafikselskab overvejer lignende tiltag.
- Dansk PersonTransport og 3F ønsker mere lovgivning på området.
I årevis har en samlet branche råbt og skreget om nye regler for at sikre chauffører i flextrafikken mod at blive overfaldet og i værste fald dræbt.
Tirsdag fik den hidtil mest tragiske sag på området sin foreløbige kulmination. En 41-årig mand fik ved Retten i Roskilde en anbringelsesdom for at have dræbt en 27-årig flex-chauffør i marts 2025.
Den dybt tragiske hændelse var naturligvis en anledning til at se på, om vi kan gøre det endnu bedre.
Per Gellert
Det fik onsdag Movia, der er landets største trafikselskab, til at indføre krav om nødknap og videoovervågning i kommende udbud af flextrafikkørsel fra 1. april 2026.
Nødknappen skal give chaufføren adgang til hjælp hos et bemandet vagtselskab eller lignende.
– Den dybt tragiske hændelse var naturligvis en anledning til at se på, om vi kan gøre det endnu bedre. Flere chauffører har ønsket videoovervågning og nødknap i vognene, og derfor indfører vi krav om det, siger Per Gellert, der er mobilitetsdirektør hos Movia til Sjællandske.
Et skridt på vejen
Vognmændenes organisation, Dansk PersonTransport, er godt tilfreds med Movias initiativ:
– Det er skridt på vejen til at øge tryghed og sikkerhed for chaufførerne. Vi har kendt det fra taxi-området i årevis med gode erfaringer, siger Trine Wollenberg, vicedirektør i Dansk PersonTransport.
Vores folk efterspørger mere sikkerhed nu og her. Så vi bliver nødt til at have lovgivning.
Jørn Hedengran
Hun så dog helst, at der kom fælles regler:
– Som det er nu, er der kun tale om krav i konkrete udbud. Hvis der kom lovgivning på området, ville det stille alle ens, siger Trine Wollenberg til Fagbladet 3F.
Hun ønsker også en anden visitering fra regionernes side, så psykisk ustabile borgere ikke skal transporteres med flex-trafik samt krav om bedre uddannelse af chaufførerne, så de er bedre rustet til at håndtere konflikter.
Lytter og overvejer
Movia dækker kun Sjælland. Nordjyllands Trafikselskab overvejer også at indføre lignende tiltag, når de igen skal sende flextrafik i udbud i 2027, men vil dog ikke lægge hovedet på blokken:
– Vi kigger selvfølgelig på Movias nye tiltag. Det er helt sikkert noget, som vi lytter til og vil overveje i forhold til at forbedre sikkerheden i lyset af den vanvittige, tragiske hændelse, hvor en chauffør blev dræbt, siger Erik Frederiksen, driftschef i Nordjyllands Trafikselskab.
Brug for lovgivning
Forhandlingssekretær i 3F Transport, Jørn Hedengran, er glad for Movias initiativ, men ønsker lovgivning på området.
– Det er klart et positivt skridt fra Movia. Men problemet er, at de nuværende udbud hos de andre selskaber løber til 2027 og kan blive forlænget. Vores folk efterspørger mere sikkerhed nu og her. Så vi bliver nødt til at have lovgivning, så der kommer overfaldsalarmer og overvågning i alle transportmidler i vores branche, siger Jørn Hedengran.
Fagbladet har rakt ud til landets øvrige trafikselskaber, som står for flextrafik – Sydtrafik, Midttrafik og Fynbus – for at høre, om de også vil indføre nødknap og videoovervågning. Men de er ikke vendt tilbage inden deadline.
Transportminister Thomas Danielsen (V) har tidligere afvist øget central regulering for at forbedre sikkerheden for flex-chauffører.
