For farlig til politiet: Så blev Betti bedt om at tage turen med voldsdømt mand

Artiklen er 20. maj opdateret med kommentar fra Sydtrafik kl. 14.06 samt med kommentar fra København Vestegnens Politikl. 15.01.

Flexchaufføren Betti Kristensen kørte rundt i det sønderjyske, som hun plejer, da de ringede fra trafikselskabet Sydtrafiks flexkørselskontor og spurgte, om hun kunne tage en kørsel fra Ballerup til Skejby.

– Lederen sagde, der var et lille men. Jeg skulle have politieskorte på, siger hun og fortsætter:

– Er det, fordi jeg skulle køre stærkt, spurgte jeg. Svaret var bare, at det var en person, der skulle køres fra Ballerup til Skejby, og at to betjente ville møde mig i Ballerup.

Men der var en ting, Betti Kristensen, der bor i Vojens, ikke fik at vide: At det var en kørsel med en psykiatrisk patient.

Det var først, da de nåede frem til endestationen, en retspsykiatrisk afdeling, at Betti Kristensen fik at vide, hvorfor politiet ikke ville køre med ham, mens hun gerne måtte.

Ingen sikkerhed

Betti Kristensen fortæller om episoden i kølvandet på, at en af hendes flexchauffør-kolleger i slutningen af marts mistede livet.

Den 27-årige kollega skulle køre en 41-årig mand til Roskilde Sygehus, men blev stukket med kniv i halsen af den psykisk uligevægtige passager og døde kort efter af kvæstelserne.

Drabet på flexchaufføren har fået 3F til at kræve bedre sikkerhed for chaufførerne.

Og det er der behov for, mener Betti Kristensen, der kører for Sydtrafik.

– Vi har ingen sikkerhed i bilen, intet videokamera og ingen nødknap. Jeg er ikke oplært i sikkerhed, siger 57-årige Betti Kristensen.

Tip os!

Er du flexchauffør og har haft ubehagelige oplevelser med psykiatriske patienter eller andre passagerer i bilen? Så kontakt os.

Asger Havstein Eriksen

Journalist

Katrine Rosenbæk

Journalist

Kontakt os her

Nødsporet

På vej til Ballerup undrede Betti Kristensen sig over, at hun skulle køre med politieskorte, men tænkte, at det umiddelbart ikke lød farligt og følte sig nogenlunde tryg.

Derudover havde hun et andet hensyn at tænke på: Hendes privatøkonomi.

– Vi får en bøde på minimum 1.000 kroner af trafikselskabet, hvis vi nægter at køre en passager, som er booket til bilen. Det vejer tungt, siger hun.

I Ballerup fik hun at vide, at turen gik fra Psykiatrisk Center i Ballerup til retspsykiatrisk på Skejby Sygehus ved Aarhus.

– Betjentene fortalte, at de ville køre bag mig hele vejen til Skejby, og så ville der køre en civil politibil foran. Jeg skulle bare trække ind i nødsporet, hvis der opstod problemer.

På Psykiatrisk Center i Ballerup blev Betti Kristensen og betjentene lukket ind gennem flere sluser, før de kom op til en afdeling, hvor de blev blev lukket ind på et lille kontor.

– Vi kan høre i det fjerne, at der opstår noget uro, og så kommer der en læge og siger, at politiet skal forlade lokalet, da patienten ikke kan tåle at se politi, fortæller hun og fortsætter:

– Personalet spurgte, om jeg havde nogle spørgsmål, og jeg ville først og fremmest gerne vide, om passageren var udadreagerende, men det sagde de nej til, fortæller hun.

Så kom frygten

160 centimeter høje Betti Kristensen ville alligevel gerne have ham på forsædet, så hun kunne parere, hvis han angreb hende.

– Jeg har det ikke godt med, at psykiatriske patienter sidder bag mig, for så kan de tage kvælertag bagfra, siger hun.

Afsted kørte de med politieskorte og passageren på forsædet.

Da de nåede Fyn, ville han gerne på toilet og have en smøgpause.

Politiet kastede bilen ind på p-pladsen, fordi de troede, der var noget galt. Men hun fik forklaret dem, at det var en tissepause.

Den civile politibil forlod nu kortegen med den forklaring, at når der ikke havde været nogen episoder på det tidspunkt, turde de godt køre hjem igen. Den anden politibil kørte eskorte hele vejen til Skejby Sygehus I Aarhus.

– Jeg tænkte da meget over, hvorfor jeg skulle køre med ham, når politiet ikke ville. Først i Skejby fik jeg forklaringen af betjentene. Manden havde en voldsdom mod politiet, og så måtte de ikke køre med ham, siger hun.

Der skete ikke noget, men efter køreturen var hun rystet, og tankerne kørte på højtryk.

– Hold da op, hvad kunne der ikke være sket på fire timers køretur? Han kunne jo have gjort alt muligt, slået mig, rykket i rattet på en af broerne, uden jeg kunne gøre noget. Det ville jeg gerne have vidst på forhånd, siger hun og fortsætter:

– Han var for farlig til, at politiet ville køre med ham, og så kunne lille mig på en meter og tres få lov. Betjentene syntes også, det var lidt mærkeligt, at jeg skulle køre med en voldelig person, men sådan er reglerne, sagde de.

Claus Buhr, kommunikationsansvarlig, København Vestegnens Politi bekræfter, at politiet assisterede ved transporten.

– Da der er tale om en transport, som er funderet i det psykiatriske system, henviser vi til dem. Københavns Vestegns Politi har alene ydet assistance efter anmodning derfra, siger Claus Buhr.

Efter turen tænkte Betti Kristensen, at det ikke kunne blive værre. Men hun tog fejl.

For første gang frygtede jeg for livet

Hun kørte rundt i Kolding-området på en almindelig arbejdsdag, da hun fik besked på at hente en person, som skulle køres til psykiatrisk afdeling i Vejle.

Turen kom op på Betti Kristensens skærm som en almindelig tur.

– Her blev jeg heller ikke advaret på forhånd, siger hun.

Manden steg ind i bilen, og da de havde kørt lidt, blev han aggressiv og sad og råbte i en slukket mobiltelefon.

– Han råber, “Danmark er et råddent land at være i” og skælder Mette Frederiksen ud. Der mærker jeg, at der er noget helt galt, siger hun.

Han forlanger, at hun sætter farten op, samtidig med at hans overkrop kommer tættere og tættere på hende.

Kæmpestore, sorte pupiller

– Til sidst er han helt oppe i hovedet på mig, stirrer mig i øjnene og siger: “Du skulle fandeme prøve at have det ligesom mig”, siger hun og fortsætter:

– Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Men siger, at jeg er ked af, at han har det dårligt, mens mine tanker panisk kører: Hvad gør jeg, hvordan parerer jeg?, fortæller hun.

Manden blev ved med at råbe og var helt oppe under taget af vrede og havde kæmpestore, sorte pupiller, fortæller hun.

Hun er en erfaren chauffør, der har kørt flextrafik i 11 år, men her kom hun til kort.

– Hjertet hamrede, og jeg har aldrig været så bange før i mit liv. Havde jeg sagt bare ét forkert ord, er jeg sikker på, at jeg ikke havde været levende i dag, siger hun.

Ryster over hele kroppen

Nu kom hans hænder også tæt på hendes ansigt, mens han råbte.

– “Det hele er fandeme bare din skyld sammen med alle de andre”. Jeg var så angst, og denne gang troede jeg, det var min tur til at dø, siger hun.

Hun nåede helskindet frem til Vejle Sygehus efter en halv times køretur.

– Bagefter sad jeg bare og rystede over hele kroppen. Jeg kørte ind på en tankstation og købte en cola og prøvede at finde lidt ro, siger hun og fortsætter:

– Jeg føler, det var tæt på at ende helt galt. Vi har ikke nogen at gå til med de her oplevelser, så jeg ringede til min kæreste. Han skulle ikke pylre om mig, han skulle bare lytte, siger hun.

Det var hendes livs værste køretur, fortæller hun. Hun får stadig flashbacks til den i dag, flere måneder senere.

– Vi kører jævnligt med psykiatriske patienter, og jeg frygter virkelig, at det en dag ender helt galt galt igen, hvis ikke vi får meget bedre sikkerhed i bilerne, siger Betti Kristensen.

Sydtrafik kan ikke kommentere Bettis sag

Fagbladet 3F har stillet trafikselskabet Sydtrafik en række spørgsmål om sikkerheden og Betti Kristensens oplevelse.

Direktør i Sydtrafik Michael Aagaard skriver i et mailsvar, at Sydtrafik kan ikke kommentere på de konkrete sager, men har en række overordnede bemærkninger til spørgsmålene. Han skriver blandt andet følgende:

– Sydtrafik og dermed vognmand og chauffør har pligt til at udføre de bestillinger, som en visiterende myndighed har vurderet kan udføres som flextrafik. Er en chauffør usikker på noget omkring kørslen kan og skal trafikselskabernes trafikstyring kontaktes, skriver han og fortsætter:

– Er der for eksempel utryghed om en patientkørsel, vil trafikstyringen få afklaret hos afdelingen, om der er grund til bekymring og om der eventuelt er sket en fejl i valg af kørselstype.

Han skriver videre:

– Hvis det efter konsultation med den relevante afdeling vurderes, at der ikke er en risiko ved gennemførelsen af kørslen, kan en afvisning af kørslen betragtes som et brud på kontraktens bestemmelser. Brud på kontrakten mellem trafikselskaberne og vognmanden kan efter en konkret vurdering være sanktionsbelagt.