Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har sat Kammeradvokaten i gang med at finde juridisk grundlag for at tage kampen op med ISS, hvis service i forsvaret sejler.

Forsvaret skal sikre sig, at det får tilstrækkeligt med penge hjem, hvis det skal komme på tale at opsige kontrakten med ISS, siger Trine Bramsen.
Arkiv / Emil Helms / Ritzau Scanpix

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) er ved at samle juridisk skyts til at tage et opgør med rengøringsgiganten ISS.

Det kom frem på et samråd i Forsvarsudvalget fredag, som ministeren var indkaldt til på baggrund af stærk utilfredshed i forsvaret med den service, som ISS leverer til forsvaret i Danmarks største offentlige udbud.

Forsvarets ansatte har højlydt protesteret over kvaliteten af rengøring, bygningsvedligehold og mad, som ISS leverer, samtidig med at ISS-ansatte til Fagbladet 3F har fortalt om, at de er pressede og går på arbejde med ondt i maven.

LÆS MERE: Frustrede ISS-ansatte i forsvaret: Vi kan slet ikke levere det vi vil

Derfor har Trine Bramsen (S) nu bedt Kammeradvokaten om at undersøge, hvordan forsvaret eksempelvis kan komme ud af kontrakten på tre milliarder kroner, som er indgået mellem ISS og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

- Jeg kan oplyse, at jeg i denne uge har givet Ejendomsstyrelsen et indledende mandat til sammen med Kammeradvokaten at undersøge de juridiske og økonomiske forhold ved forskellige mulige løsningsscenarier.

- Og jeg vil i den forbindelse understrege, at det selvsagt er afgørende, at sådan nogle drøftelser ikke foregår i offentligheden.

Indledningsvis understregede hun dog, at forsvaret er underlagt en række kontraktuelle forpligtelser i aftalen, som blev indgået af daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i 2017.

- Det kan jeg ikke bare afvige fra, heller ikke som minister. Kontrakten binder, understregede hun indledningsvist til samrådet og tilføjede, at kontrakten ikke kan opsiges, medmindre der er en gensidig aftale om det.

“En svær kontrakt med løse formuleringer”

Efterfølgende understregede hun flere gange, at der er behov for “hardcore-jura” for at afklare, hvorvidt ISS har misligholdt kontrakten. 

Hun afviste at gå i detaljer med, hvilke tanker hun havde gjort sig om en opsigelse af kontrakten, da det ville være “ufatteligt dumt” af hende forud for en forhandlingssituation, pointerede hun.

Hun kunne heller ikke efter spørgsmål fra forsvarsordfører Eva Flyvholm (EL) svare på, om det “straight out” er en dårlig kontrakt med for mange uklarheder, der er blevet indgået.

- Det er begrænset, hvad jeg kan sige om kontrakten her, men jeg kan sige, at det er afgørende, at der er sat en stor projektør på de definitioner, der ligger af, hvad ISS skal levere, og hvad de så leverer, i forhold til det juridiske spor, sagde minister Trine Bramsen (S) og gentog sig selv:

- Det er hardcore-jura: Leverer de det, der står i kontrakten, eller gør de ikke?

Kontrakt hyldet for “partnerskabet”

Den kontrakt, der i sin tid blev indgået mellem ISS og forsvaret i 2017, må ikke udleveres til Forsvarsudvalgets medlemmer på grund af “kommerciel fortrolighed”, oplyste ministeren.

Men da kontrakten til tre milliarder kroner i sin tid blev indgået, blev den netop fremhævet for at være en “partnerskabsaftale”. Den var, ifølge daværende direktør i Forsvarets Ejendomsstyrelse, Hans J. Høyer, “markant billigere” end konkurrentens, og vil over en seksårig periode kunne spare 30 procent af udgifterne – blandt andet ved at gøre op med de “meget rigide servicebeskrivelser”.

- I stedet vil vi måle på, hvor tilfreds kunden – det vil sige Forsvarets 20.000 ansatte – er med den måde, opgaven er løst på, ligesom vi måler medarbejdertilfredshed, sagde Hans J. Høyer ved kontraktens indgåelse i 2017.

Fagbladet 3F har senere afdækket, at forsvarets ansatte alene i 2019 sendte 6.289 klager over servicen fra ISS.

K: ISS minder om gullaschbaroner

Til samrådet sagde det konservative folketingsmedlem Marcus Knuth, at han fik flashback til gullaschbaroner fra 1. verdenskrig, hvor “store industrielle virksomheder solgte ubrugelige varer til fronten”.

- Der må være en juridisk grænse, sagde han.

Men kontrakten er “meget løst formuleret på en række områder”, svarede Trine Bramsen.

- Derfor er det ikke sort-hvidt, hvad der skal leveres, og det har krævet den her nøjere juridiske granskning.

Ingen penge til opsigelse af kontrakt

I forsvarsforliget er der ikke sat penge af til, at andre leverandører skal løfte opgaverne i stedet for ISS.

Derfor må pengene til en ændring af kontrakten nødvendigvis hentes fra løn til soldater og ansatte eller udstyr til forsvaret, pointerer hun:

- Det er scenariet, hvis vi fra den ene dag til den anden opsiger en kontrakt, hvis der ikke er nogen kompensation fra ISS’ side, for der er ikke nogen buffer eller penge afsat til at gå ind og dække det.

Blev opmærksom på kritik på første kaserne-besøg

Men siden Trine Bramsen som forsvarsminister besøgte sin første kaserne, er hun fra soldater og forsvarets ansatte selv blevet gjort opmærksom på utilfredsheden, fortalte hun, og understregede de initiativer, hun allerede har i sat værk for at løse de ting, der ikke fungerer:

24 “pedeller” fra Forsvarets Ejendomsstyrelse er flyttet ud på lokale garnisoner, for at de kan prioritere opgaver og kontrollere, at de ydelser, der bliver bestilt, også bliver modtaget. Samtidig har garnisonskommandenten fået mandat til at administrere, hvad ISS’ budget skal bruges på lokalt.

Der er også nedsat en task force i ministeriet, og hver morgen mødes Forsvarets Ejendomsstyrelse med ISS for at diskutere dagens opgaveløsning i et særligt “klage-kontor”.

DF: Hvorfor har du ikke reageret tidligere?

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt stillede sig under samrådet kritisk over for, at Trine Bramsen ikke noget før har iværksat en advokatundersøgelse for at afklare det juridiske grundlag tidligere.

Det afviste forsvarsminister Trine Bramsen dog.

- Jeg synes sådan set, at det er rigtigt, at man forsøger at løse samarbejdsproblemerne og får leverandøren til at levere først.

Kontrakten med ISS gælder frem til 31. januar 2024 med mulighed for tre års forlængelse.