Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Arbejdet på fynsk giftgrund giver betonarbejderne Kent, Peter og Martin hovedpine. Overlæge vurderer, at de ansatte på pladsen kan være i sundhedsfare.

Betonarbejderne på pladsen oplever, at de får ondt i hovedet af at arbejde på den forgiftede byggegrund 'Lynfrosten' i Nyborg.
Carsten Bundgaard

På en gammel giftgrund i Nyborg lyser vandpytterne op i regnbuens farver, og når det regner, danser hvidt skum på toppen.

Sådan fortæller flere bekymrede betonarbejdere om deres arbejde på den gamle ‘Lynfrost’-grund i centrum af den fynske kystby, hvor de lige nu er ved at støbe fundamentet til et nyt indkøbscenter.

- Jeg har ondt i hovedet, når jeg kommer hjem fra arbejde, siger Kent Andersen, betonarbejder ved Struktørfirmaet R&T.

Fagbladet 3F møder ham og resten af betonsjakket foran byggepladsen. 

Kent Andersen, betonarbejder
Kent Andersen, betonarbejder

Lugten af hengemte kemikalier står fra flere af de jordbunker, som ligger langs mobilhegnet, der omkranser byggegrunden.

- Det er den søde lugt, som giver hovedpine. Sådan har jeg haft det, siden vi for et par måneder siden begyndte arbejdet her på pladsen, siger sjakbajs Peter Vang.

Han har aldrig tidligere prøvet, at hovedpine var en fast del af at holde fyraften som betonarbejder.

- Vi går i frisk luft. Så selvom jeg kan komme hjem og kan være træt i kroppen, er jeg normalt klar i hovedet, siger han.

Kent Andersen fortæller, at han oplever at sove længere og tungere, efter de er startet med arbejdet på Lynfrosten.

Kemisk jord

At jorden under det kommende storcenter er voldsomt forurenet, bestrider end ikke ejeren af grunden, firmaet Innovater A/S, der også er ansvarlig for byggeriet.

I henved 50 år drev Tjærekompagniet A/S en fabrik på grunden, som blandt andet fremstillede ukrudtsgiften kresone og de kemiske stoffer kresol og fenol.

Da fabrikken nedbrændte i slutningen af 1960'erne, skete ingen synderlig oprydning på området, hvilket ifølge Fyens Stiftstidende efterlod en “kemikalie-losseplads”.

- Jeg er bekymret. Jeg har nogle børn, som jeg gerne vil være der for, når de bliver voksne, siger Peter Vang.

Han henviser til, at jorden blandt andet indeholder det kræftfremkaldende stof trikloretylen.

Overlæge: Stærkt kritisabelt

Jakob Hjort Bønløkke, ledende overlæge og forskningsansvarlig ved Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital, siger, at lugten fra kemikalier kan give hovedpine, uden at de behøver være sundhedsfarlige.

Alligevel mener han, at forholdene på pladsen er ‘stærkt kritisable’, da virksomhederne ikke ser ud til at have lavet en skriftlig vurdering af risikoen for de ansatte.

- Selskaberne bringer potentielt de ansatte i fare, når de ikke laver en vurdering, selvom jorden er fyldt med farlige kemikalier, siger han. 

De ansatte føler heller ikke, at der har været tilstrækkeligt med sikkerhed på byggepladsen.

- I stedet for at alle på pladsen får en gasmåler, som vi kan gå med på tøjet, så hænger der en på en pind ude på pladsen, siger Martin Thygesen, arbejdsmiljørepræsentant for betonarbejderne.   

Martin Thygesen, betonarbejder og arbejdsmiljørepræsentant
Martin Thygesen, betonarbejder og arbejdsmiljørepræsentant

Han forklarer, at de har fået udleveret nogle masker, som de skal gå med, ‘når det lugter’.

- Men det er jo ikke en ret god måde at sikre, at vi ikke indånder noget farligt, siger han.

Mangler beskyttelse

Overlæge Jakob Hjort Bønløkke understreger, at når der er farlig kemi i jorden, så skal virksomhederne lave en vurdering, oplære de ansatte og for eksempel give dem friskluftsværn og andre værnemidler, hvis der er behov.

- I det konkrete tilfælde ved de ansatte ikke, hvornår de skal anvende masker og andre værnemidler. Det er kritisabelt, siger han.

Han mener, at medarbejderne burde have målere på tøjet, som kunne vurdere luften omkring, “så de ansattes sundhed kan garanteres”.

- I det lys er det ikke tilstrækkeligt med målere enkelte steder på pladsen.

De tre direktører for virksomhederne på byggepladsen siger til Fagbladet 3F, at de har accepteret, at Arbejdstilsynet 8. november gav dem et strakspåbud for ikke at have skriftlige risikovurderinger og mangle at oplære de ansatte i, hvordan de skal forholde sig til “mulig afdampning af gasser fra jordforureningen”.

Bo Paaske, direktør i Struktørfirmaet R&T, hvor betonarbejderne på pladsen er ansat, siger, at de tager kritikken fra Arbejdstilsynet alvorligt.

- Vi havde svært ved at lave vores egen handlingsplan, så vi brugte en plan, som Innovater, der ejer byggegrunden, havde udarbejdet. Det er ikke tilstrækkeligt, og så er det fair nok, at vi får et strakspåbud, siger han.  

Direktørerne i de øvrige firmaer på pladsen, som har fået et strakspåbud, siger ligesom Bo Paaske, at de har videregivet informationer om risikoen ved arbejdet på grunden fra Innovater – ejeren af byggegrunden – til de ansatte. 

'Sjakket'. Fra venstre Malik, Peter, Kent og Martin
'Sjakket'. Fra venstre Malik, Peter, Kent og Martin

Af strakspåbuddene fremgår, at jorden er forurenet med det kræftfremkaldende stof trikloretylen, men også fenoler og totalkulbrinter.

“De kemiske stoffer, der er påvist i jorden, er alle sundhedsskadelige,” skriver Arbejdstilsynet.

Her skriver de også, at arbejdsgiveren har en særlig forpligtigelse “ved arbejde, der indebærer en risiko af alvorlig eller særlig karakter for den ansatte”.

“Rigtig ærgerligt”

Morten Lykke, direktør i Innovater, siger til Fagbladet 3F, at han har fuld tillid til virksomhederne på byggepladsen.

- Vi har også gasdetektorer hængende på pladsen, som måler på afdampningen. Vi vurderer, at det er tilstrækkeligt, siger Morten Lykke.  

Han afviser, at der er tale om en farlig byggeplads, hvor de ansatte ikke ved, hvornår de skal bruge hvilke værnemidler. 

- Der bliver talt rigtig meget om sikkerhed på byggepladsen, så det er noget, de ansatte har god viden om, siger Morten Lykke.

Han erkender dog “at have hørt om”, at der har været problemer med at få leveret åndedrætsværn til i hvert fald nogle af de ansatte.

- Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt. Og selvom det formelt ikke er vores ansvar, så bør vi også lægge mærke til den slags og påpege det overfor selskabet på pladsen, siger Morten Lykke.