Den 17-årige kvindelige tømrerlærling Sofie blev gentagne gange udsat for grov seksuel chikane på arbejdspladsen. 

Sagen blev taget op i Tvistighedsnævnet, hvor hun fik medhold.

LÆS OGSÅ: - Der gik maks. to uger, så begyndte de at kalde mig for sæk og kælling

Og først når dommeren har talt – som i Sofies sag – kan et firma risikere at få frataget retten til fremover at have lærlinge.

Det oplyser Morten Lehmann, der er formand for Det Faglige Udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse og Uddannelseskonsulent i 3F´s Byggegruppe.

- Det er svært at fratage en virksomhed godkendelsen til at have lærlinge, når der ikke er kørt nogen sag, siger han.

Det Faglige Udvalg repræsenterer arbejdsmarkedets parter, som er repræsentanter for både lønmodtagersiden (fagforeningerne, red.) og arbejdsgiversiden. De godkender oplæringsvirksomheder og kan dermed også tilbagekalde en godkendelse, hvis en læreplads ikke lever op til ordentlige oplæringsophold.

Kæmpe mørketal

Men det sker yderst sjældent, at det får de konsekvenser. 

- Der er ingen tvivl om, at der er et kæmpe mørketal, siger Morten Lehmann om antallet af firmaer, der burde få frataget retten til lærlinge. 

Tal fra Byggeriets Uddannelser viser, at det kun er sket for 21 virksomheder i de seneste ti år.

Det svarer til, at kun to virksomheder hvert år får nej til at have lærlinge. Ud af i alt cirka 10.000 virksomheder inden for byggeriet.

“Guffer-sagen” 

Fagbladet 3F har også kunnet fortælle om 19-årige Thomas, der blandt andet blev bedt om at give sin tømrermester “en guffer”.

Det resulterede i, at den unge tømrerlærling måtte opgive resten af sin praktiktid og til sidst droppe faget. 

Erhvervsskolen Uddannelsescenter Holstebro, som Thomas gik på, er derudover blevet opfordret til ikke at sende flere elever til det pågældende tømrerfirma, BJ Byg, hvor han var lærling. Men firmaet kan dog stadig tage imod elever fra andre skoler:

- “Guffer-sagen” er et klart bevis på, hvilket dilemma vi befinder os i, fordi der netop ikke ligger en dom bag, siger Morten Lehmann.

Ender i forlig

De fleste sager om lærlinge, der oplever grænseoverskridende adfærd på arbejdspladsen eller lignende, ender med, at der bliver indgået et forlig. 

Det vil sige, at de involverede parter bliver enige om en fælles løsning.

- Det ender ofte med, at der indføres en tavshedspligt. Der risikerer vi jo, at de efterfølgende elever kommer til at opleve det samme, siger Morten Lehmann.

Og det gør det svært for de forskellige faglige udvalg at samle nok beviser ind, da sagerne lander i skjul. 

Noget, som også ses i hotel- og restaurationsbranchen, hvor der på ti år kun har været et firma, der har fået frataget retten til at tage elever. 

Her bliver mere end 90 procent af sagerne forliget. 

Det, der ofte sker i stedet for, er, at de lokale udvalg, som tager stilling til, hvordan sager om lærlinge skal håndteres, tager en snak med erhvervsskolerne om, hvor de ikke burde sende elever hen – som en slags aftale under bordet. 

LÆS OGSÅ: “Guffer-sag” fører til stop af lærlinge hos byggefirma efter uofficiel aftale

En skillelinje

Morten Lehmann fastslår, at der en skillelinje mellem de grove sager som Sofies og de mindre grove sager. 

- Og det er dér, vi har brug for flere værktøjer, siger han.

Morten Lehmann understreger, at Det Faglige Udvalg er en offentlig myndighed. Derfor skal udvalget kunne fremvise beviser og ikke kun tage udgangspunkt i mavefornemmelsen, før der kan tilbagekaldes en godkendelse. 

- Det ville være rart, hvis vi bare kunne fratage godkendelsen, med det samme vi hører, at lærlinge bliver behandlet dårligt. Hvorfor skal der være gentagende tilfælde? Der kunne man justere lidt i lovgivningen, foreslår han.

Derudover skal alle i udvalget være enige om at beslutte, at en virksomhed skal have frataget sin godkendelse.

Virksomhederne kan også til enhver tid ansøge om at blive godkendt som oplæringsvirksomhed igen.