Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

86 udenlandske madbude har registreret deres virksomhed på et hostel på Nørrebro. For et værelse betaler de op til 13.500 kroner om måneden. LLO kalder priserne grov udnyttelse og ulovlige.

Hos Rooms DK på Nørrebrogade betaler udenlandske murere, malere, kokke og Wolt-bude en tårnhøj husleje for at bo under kummerlige forhold.
Rasmus Mørck Lange

I hotellets trappeopgang er luften tyk af parfumeret rengøringsmiddel, fugt og cigaretrøg.

På hver af bygningens fem etager løber smalle gange med små værelser med køjesenge. På toiletterne er der hverken håndsæbe eller toiletpapir, men cigaretskodder i kummen. Fælleskøkkenerne er uden ovn og køkkenredskaber, men bliver video-overvåget 24 timer i døgnet.

Hos Rooms DK, et hostel på Nørrebrogade, tjener ejeren tusindvis af kroner på at leje snuskede værelser med tårnhøje priser ud til fattige arbejdsmigranter, der mangler et sted at bo.

I en måned har Fagbladet 3F’s journalist været logerende hos Rooms DK og kan derfor nu afsløre de kummerlige boligforhold, samt at beboerne betaler en leje i strid med reglerne.

Artiklen fortsætter under billedet.

En tyk luft af parfumeret rengøringsmiddel, fugt og cigaretrøg møder en, når man klatrer op ad trappen på Nørrebrogade 51.
En tyk luft af parfumeret rengøringsmiddel, fugt og cigaretrøg møder en, når man klatrer op ad trappen på Nørrebrogade 51. FOTO: Rasmus Mørck Lange

Henvender sig særligt til udlændinge

Rooms DK på Nørrebrogade blev det første hjem i Danmark for det 26-årige rumænske Wolt-bud Luchian Popescu.

- Der er meget larm og mange alkoholikere. Det er ikke et sted, man kan have et ordentligt hjem, siger Luchian Popescu, der i dag er flyttet fra hotellet og bor i Rødovre. 

En afrikansk mor og sin søn låser sig ind på et værelse. Der bor flere børnefamilier på hotellet. 

Her bor bor afrikanere, argentinere, polakker og andre arbejdsmigranter. Murere, malere, rengøringsfolk, kokke og madbude. 

- Der bor mange, der ellers ville være hjemløse, fortæller en beboer. 

På sin hjemmeside henvender Rooms DK sig mod udlændinge og lokker med “særlige priser” til argentinere og chilenere på den såkaldte Working Holiday-ordning.

Artiklen fortsætter under billedet.

Værelser som dette koster 12.000 kroner om måneden for to personer. I løbet af lejeperioden bliver der ikke gjort rent.
Værelser som dette koster 12.000 kroner om måneden for to personer. I løbet af lejeperioden bliver der ikke gjort rent. FOTO: Rasmus Mørck Lange

Der suser jævnligt blåklædte Wolt-bude af sted ud i det københavnske byliv for at levere takeaway til danskerne. I gården står flere scootere og cykler med Wolt-tasker på bagagebæret parkeret.

86 selvstændige madbude med udenlandske navne har registreret deres virksomhed på adressen, viser tal fra Fødevarestyrelsen, som Fagbladet 3F har fået aktindsigt i. Ud af dem har mange været madbude hos madleveringsplatforme.

- Der boede mange Wolt-bude. Stedet var beskidt, og der lugtede grimt. Om aftenen kom der mange suspekte personer, fortæller et tidligere argentinsk Wolt-bud, der boede på hotellet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Flere udenlandske Wolt-bude bor hos Rooms Dk. 86 selvstændige madbude er registrerede på adressen, viser et dokument fra Fødevarestyrelsen.
Flere udenlandske Wolt-bude bor hos Rooms Dk. 86 selvstændige madbude er registrerede på adressen, viser et dokument fra Fødevarestyrelsen. FOTO: Rasmus Mørck Lange

Skoene klistrer til det fedtede gul, når man går op langs gangene. På de små værelser er der tidligere blevet begåede drab og voldsomme overfald.
Skoene klistrer til det fedtede gul, når man går op langs gangene. På de små værelser er der tidligere blevet begåede drab og voldsomme overfald. FOTO: Rasmus Mørck Lange

De smalle køkkener er video-overvågede, og der er hverken køkkenredskaber eller ovn.
De smalle køkkener er video-overvågede, og der er hverken køkkenredskaber eller ovn. FOTO: Rasmus Mørck Lange

Tårnhøje priser

Tre polsktalende håndværkere ryger cigaretter og drikker Harboe-øl på gangen. En af dem åbner døren til sit værelse, hvor flere sylteglas med madvarer står på en kommode.

For 13.500 kroner kan man leje et lille værelse med køjesenge til tre personer. På værelserne får lejerne udleveret én rulle toiletpapir, et håndklæde og en skuresvamp. Der bliver ikke gjort rent, mens man bor der. Ønsker man et enkeltværelse, koster det 8.000 kroner om måneden.

Hotellet skiftede i 2015 navn fra Hotel Continental, men drives stadig af samme ejer, Adam Bielawski. Han har drevet stedet de sidste tredive år og ser ingen problemer i forretningen.

- Det er en lovlig forretning, og hvis der er et problem, kan du kontakte min advokat, siger han, da Fagbladet 3F ringer til ham.

Adam Bielawski bor selv under noget mere komfortable forhold i en villa i det mondæne Rungsted Kyst i Nordsjælland.

Artiklen fortsætter under billedet.

Velkommen til. På værelserne får gæsterne udleveret én rulle etlags toiletpapir og én skuresvamp. Håndsæbe og shampoo skal de selv sørge for.
Velkommen til. På værelserne får gæsterne udleveret én rulle etlags toiletpapir og én skuresvamp. Håndsæbe og shampoo skal de selv sørge for. FOTO: Rasmus Mørck Lange

‘Grov udnyttelse’

Claus Højte, direktør i Lejernes Landsorganisation Hovedstaden, kalder boligforholdene og priserne for ulovligt høje og “grov udnyttelse” af udlændinge. 

- Huslejens størrelse er fuldstændig vanvittig. Det er blevet en industri at udnytte udlændinge i København, og desværre er det noget, vi ser tit, siger Claus Højte.

Fagbladet 3F har fået adgang til en lejekontrakt fra stedet, som Claus Højte har set. Og den understreger, at Rooms DK er underlagt lejeloven, og at huslejen dermed er ulovlig, mener han.

Og det bakkes op af lejeretsekspert og advokat hos Focus Advokater Jakob Juul-Sandberg, der også har set nærmere på lejekontrakten og omstændighederne ved lejemålet. 

- Efter min opfattelse falder Rooms DK klart ind under lejeloven. Bare fordi de kalder sig hotel, skal der altså mere end et håndklæde og en skuresvamp til, før man er et hotel, siger Jakob Juul-Sandberg. 

Han forklarer, at udlejning af husrum ikke er undtaget fra lejelovgivningen, når der ikke er tale om udlejning til ferie- eller fritidsmæssige formål eller decideret hoteldrift.

Hvis beboerne klager til Huslejenævnet over lejens størrelse, mener Claus Højte, at Adam Bielawski kan ende med at skulle refundere mellem halvdelen og to tredjedele af lejen til lejerne.

Huslejen er også ifølge Jakob Juul-Sandbjergs vurdering alt for høj.

- 8.000 kr. for et enkeltværelse, vil jeg med meget stor sikkerhed vurdere, ikke er en gyldig husleje, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Der bliver røget overalt i bygningen - også på toilettet.
Der bliver røget overalt i bygningen - også på toilettet. FOTO: Rasmus Mørck Lange

‘Jeg tjener næsten ingen penge’

Fagbladet 3F har kontaktet Adam Bielawski for at få en kommentar til, hvorfor han udlejer uhumske værelser til en skyhøj leje.

- Huslejen er ikke for høj. Huslejen er meget realistisk, for jeg tjener næsten ingen penge på grund af corona. Det er et dårligt tidspunkt, I starter balladen, for jeg lægger penge ud hver måned, siger Adam Bielawski.

LLO mener, at I er omfattet af lejeloven, og at jeres husleje derfor er alt for høj?

- Vi blev fritaget for lejeloven for 20-25 år siden, fordi der var nogen ligesom dig, der prøvede at ændre det. 

Vil du sende den afgørelse til mig?

- Jeg har ikke de papirer længere. Det var en gammel ballade for 20-25 år siden. 

Vi har talt med en ekspert, som mener, at det ikke er et hotel, du driver, fordi du blandt andet har lejekontrakter.

- Jeg kan komme med andre eksperter, som siger, at det er noget vrøvl, og en lejekontrakt får kun folk, som ikke har cpr-nummer i Danmark, siger han. 

Du bor selv i et flot hus i Rungsted. Synes du, det er fair, at du lever godt på at leje snuskede værelser med høj husleje til udlændinge?

- Jeg har selv bygget mit hus, og det er en lovlig forretning, jeg har drevet i over 30 år. Loven tillader det, og jeg bruger mine penge på en fornuftig måde. 

Jeg hører om folk, der fortæller om uhumske forhold og larm og alkohol?

- Ved du hvad, det er noget pjat. Hvis der er et problem, kan du tale med min advokat, farvel.

Har du et tip om et sted, hvor der bor mange udenlandske arbejdere til skyhøj husleje, så skriv til rasmus.lange@3f.dk