Mange vil gerne undgå at stå med restskat, når årsopgørelsen kommer. Derfor vælger de på forskudsopgørelsen at sætte deres indkomst lidt højere, end den nok vil være. Men den manøvre kan faktisk i stedet føre til, at de får en restskat.

Det skyldes, at Skattestyrelsen automatisk beregner deres beskæftigelsesfradrag. Når indkomsten sættes højere, end den nok bliver, så vokser beskæftigelsesfradraget også. Og det forstørrede fradrag bliver stående, selv om indkomsten ender med at være mindre end angivet.

I virkeligheden vil mange bedre kunne undgå restskat, hvis de sætter indkomsten lidt lavere end forventet. Så bliver beskæftigelsesfradraget nemlig sat lavere.

Du kan stadig nå at rette forskudsopgørelsen, som Skattestyrelsen udsendte i midten af november. Det kan du faktisk også gøre næste år. Sker der ændringer i din indkomst eller renteudgifter eller andre steder, så kan du løbende justere forskudsopgørelsen.

Men det kan være fornuftigt at foretage de grundlæggende justeringer allerede nu. Mens du husker det.

Renter på restskat stiger

• Risikoen ved at stå med restskat er, at det koster forholdsvis meget i renter. Der er udsigt til, at de renter vil stige betydeligt næste år. De følger nemlig renteudviklingen i øvrigt i samfundet. Alle renter er gået op det seneste år og endda kraftigt.
• For 2021 var renten på restskat 1,7 procent for de borgere, som skyndte sig at betale. Ellers var procenttillægget 3,7 procent.
• De renter er vel at mærke ikke fradragsberettigede, så de slår fuldt igennem.

Indkomst i kategorier

Revisionsfirmaet BDO har opstillet i kategorier, hvordan skatteydere bedst angiver deres indkomst:

• Hvis du tjener under cirka 35.700 kroner om måneden før arbejdsmarkedsbidrag, så er det bedre at sætte din indkomst lidt for lavt, hvis du vil undgå restskat. Det er, fordi beskæftigelsesfradraget så automatisk også sættes lidt lavere.
• Skulle du være så heldig at tjene mere end cirka 51.500 kroner om måneden før arbejdsmarkedsbidrag, så er det faktisk omvendt bedre at sætte indkomsten lidt højere, end man faktisk regner med. Det skyldes, at trækprocenten for de borgere er lavere, end hvad de faktisk skal betale af den sidst tjente krone. Hvis de så kommer til at tjene mere, end de forskudsangiver, står de med restskat.
• Regner du med i gennemsnit at tjene mellem cirka 35.700 kr. og 51.500 kr. om måneden før beskæftigelsesfradrag, så er det faktisk ligegyldigt, om du sætter din indkomst for højt eller lavt inden for dette interval. Det skyldes, at du så er nået op på det højest mulige beskæftigelsesfradrag.

Har du fået alle fradrag

• Det er vigtigt, at du får alle fradrag med på forskudsopgørelsen – og senere årsopgørelsen.
• Her tilbyder Skattestyrelsen alle at bruge en fradragsfinder.
• Den er der måske ikke så mange, der hidtil har lagt mærke til.

Find dine fradrag

• Fradragsvejlederen findes her.
• Den fungerer ved, at du krydser en række punkter af. For eksempel om du er lønmodtager, om du har hus, om du har lån, om du ejer bil og så videre.
• Så samler systemet oplysninger om de fradrag, du måske kan få.

Særligt vigtigt i år

• Alle eksperter er enige om, at det er særligt vigtigt at tjekke forskudsopgørelsen i år.
• Det skyldes, at der har været så store forandringer i renterne.
• For eksempel er dit flekslån måske fornyet med en meget højere rente, og det giver et større fradrag.

Større formueindtægter

• Det kan også være, at du har lidt penge stående i banken eller ejer lidt værdipapirer.
• Indtil i år var der negativ rente på mange bankindeståender, så det faktisk gav fradrag. Men nu er der positive renter i mange pengeinstitutter, og så er der en kapitalindkomst, som det er bedst at tage med på forskudsopgørelsen.
• Obligationer og aktier har i en række år givet gode afkast, men i år er det gået den modsatte vej. Ingen ved, hvad der sker næste år, men måske skal der også ske ændringer på forskudsopgørelsen for afkast.