Forskudsopgørelsen fra Skat bliver ofte anset som den mindst vigtige af de henvendelser, vi alle sammen årligt får fra skattevæsenet. Men man skal ikke lade sig narre. Forskudsopgørelsen er på nogle måder lige så vigtig at tjekke som årsopgørelsen.

Sagen er, at der er visse tal, som skattevæsenet automatisk får – men der er andre tal, som Skat ikke har endnu. Nogle oplysninger i forskudsopgørelsen vil reelt være baseret på tal fra seneste årsopgørelse, der dækker 2021. Det vil sige, at nogle informationer i opgørelsen risikerer at være over halvandet år gamle.

Det kan være årsag til, at man risikerer at skulle betale restskat, når skatteåret 2023 bliver gjort op. Derfor lyder den officielle opfordring fra Skattestyrelsen da også, at alle borgere bør gå ind på Skats hjemmeside og give forskudsopgørelse et tjek, efter der bliver åbnet for adgang den 15. november.

- Det er god fornuft at tjekke, om oplysningerne, der står i forskudsopgørelsen, matcher de forventninger, man selv har for 2023. Ikke alene har det krone- og ørebetydning, hver gang man får løn næste år, men det er også vejen til at undgå ubehagelige overraskelser, når årsopgørelsen kommer, siger Jan Møller Mikkelsen, der er underdirektør i Skattestyrelsen, ifølge Ritzau.

Let for lønmodtagere

Hvis man er almindelig lønmodtager er man som udgangspunkt godt stillet med hensyn til forskudsopgørelsen, som bestemmer, hvordan man bliver beskattet det kommende år. Skat får automatisk indberetning om ens løn, og det udgør jo det meste af ens beregningsgrundlag.

Første skridt i at tjekke forskudsopgørelsen handler blot om at tænke sig lidt om, forklarer Henning Boye Hansen, som er chefkonsulent og skatteekspert hos revisionsfirmaet BDO. Man skal grundlæggende begynde med at spørge sig selv: Er der sket noget større jobmæssigt for mig i årets løb?

- Man skal gennemgå sin forskudsopgørelse for at gardere sig mod at få restskat. I praksis vil det dog mest være dem, hvis indkomstforhold har ændret sig væsentligt i løbet af 2022 – eller vil gøre det i 2023 – som bør kigge grundigt på forskudsopgørelsen, siger han til Fagbladet 3F og tilføjer:

- For alle dem, der ikke regner med at skifte arbejde, og som ikke forventer de store ændringer i deres privatøkonomi i 2023, skal der ganske meget til, for at det ender med en restskat. Almindeligvis får op mod 80 procent af alle borgere med enkle indkomstforhold faktisk overskydende skat hvert år.

De vigtige fradrag

Selvom man ikke har skiftet job – eller er gået markant op eller ned i løn – er der en anden ting, man også skal have i baghovedet, når man tjekker forskudsopgørelsen: Det er ens fradrag. Det vil for langt de fleste og i praksis være ensbetydende med enten renteudgifter til lån – samt kørsel mellem arbejde og hjem.

Her er det vigtigt at være vaks ved havelågen. Sagen er, at skattevæsenets beregninger her er baseret på tidligere indberetninger. Det vil reelt sige, at myndighederne beregner skat ud fra renteudgifter i 2021 og den kørsel, vi som borgere havde i 2021. Begge dele kan være ændret i 2023.

Lige nu er det ekstra vigtigt også lige at kigge på ens udgifter til bankrenter, hvis man vil ramme plet med skatten. Renterne er nemlig generelt steget. Fordi renterne er steget – og ikke faldet – vil konsekvensen dog være til den positive side, forklarer Henning Boye Hansen.

- På grund af de stigende renter, vil mange boligejere i 2023 få et højere rentefradrag, end hvad der fremgår af deres forskudsopgørelse, fordi tallet herpå for de fleste er hentet fra deres årsopgørelse for 2021. I princippet har de alle derfor grund til at rette tallet for renteudgifter på forskudsopgørelsen for 2023, siger han og tilføjer:

- Jeg tror dog, at mange vil lade det for lave beløb stå, fordi de i så fald næsten er garanteret en pæn overskydende skat i 2024. Hvis privatøkonomien er anstrengt på grund af de stigende leveomkostninger, er det dog en god idé at rette tallet.

Skattemæssigt sikkerhedsnet

Ens fradrag er reelt det vigtigste at tjekke i forskudsopgørelsen. Ændret lønindtægt er også væsentligt, men da Skat automatisk og løbende får information om den, vil myndighederne normalt tage hensyn til ændringer, forklarer Henning Boye Hansen.

- For almindelige lønmodtagere er det normalt vigtigere at have fokus på fradragene på forskudsopgørelsen end på indkomsten. Ender man med at tjene 20.000 kr. mere, end man er sat til, vil skattekortet nemlig sikre, at der også trækkes skat af merindkomsten. Det er derfor oftere for højt satte fradrag end for lavt ansat indkomst på forskudsopgørelsen, som fører til restskat, siger han.

Faktisk er det i dag sådan, at skattevæsenet i løbet af året vil sende besked til én, hvis det får indberetning om større ændringer i ens økonomi, der kan få mærkbar betydning for ens skattebetaling. Her vil Skat foreslå en ændring af ens skattebetaling. Hvis man ikke reagerer, vil ændringen træde i kraft automatisk.

Det udgør et skattemæssigt sikkerhedsnet, påpeger BDO’s skatteekspert.

- I virkeligheden er Skattestyrelsen lidt selv skyld i den beskedne interesse for forskudsopgørelsen. Styrelsen har nemlig spændt et sikkerhedsnet ud under borgerne ved at indføre en ordning, hvor styrelsen selv tre gange i løbet af året automatisk udsender nye forskudsopgørelser, hvis der er noget som tyder på, at borgeren står til enten at få en restskat eller en overskydende skat på over 5.000 kr. For pensionister og SU-modtagere dog kun 1.000 kroner, siger han.