Det er slut med at betale renter for at have penge stående i bankerne. I år er renterne på både indlån og udlån steget kraftigt og hurtigt. Det er prisstigningerne på varer også. I løbet af få måneder står vi danskere i en helt anden finansiel situation.

Det er huskøberne nogle af de første, som mærker til. Bankerne vil ikke give dem lov til at købe for det samme beløb som for bare et år siden. Det hører Peter Kurth Jensen jævnligt om. Han er finansiel rådgiver i det uafhængige firma Bankcoach.dk i Give.

- Jeg har oplevet tilfælde, hvor jeg troede, at det lå lige til højrebenet, at et par kunne låne til at købe et hus, men hvor banken eller kreditforeningen alligevel siger nej, fortæller Peter Kurth Jensen.

Han ser, at bankerne forlanger, at huskøberne kommer med en større egen opsparing. Pengeinstitutterne stiller også krav om, at deres budget viser et større rådighedsbeløb.

Brug pengene nu?

Udviklingen i renterne gør, at mange danskere skal ændre syn på deres økonomi. Der kommer stramninger nogle steder, men også åbninger andre steder.

Inflationen skal tænkes med. Nu tilbyder nogle banker pludselig en til to procent i plusrente på opsparing. Men hvis priserne stiger med op mod ti procent, så udhules kontoen.

Så er det måske bedre for nogle at købe noget her og nu. For eksempel en ferie med familien.

- Jeg vil helst ikke opleves som en rådgiver, der opfordrer til at brænde formuen af på stedet. Men penge har ingen værdi i sig selv. Det er, hvad man kan få for dem, der betyder noget. For eksempel en familieferie kan give varige minder, siger Peter Kurth Jensen.

Opsparing

• Banker har pludselig fået travlt med at komme med tilbud om gode plus-renter på opsparing. For eksempel Kompasbank tilbyder nu op til to procent, hvis man binder pengene i tre år og 0,5 procent helt uden binding. Santander Bank tilbyder 0,8 procent uden binding.
• Det ændrer sig hele tiden, hvilke banker der tilbyder mest, så hold øje med tilbuddene.
• Men Peter Kurth Jensen opfordrer til kun at benytte de banker, der er dækket af Garantiformuen på op til cirka 750.000 kr. i tilfælde af pengeinstituttets krak.

Køb obligationer i stedet

• Et alternativ til at sætte penge i banken er at købe kortvarige obligationer – de giver en bedre forretning, og de er sikre.
• For eksempel giver en obligation, der udløber i sommeren 2024 i øjeblikket en effektiv rente på omkring 2,5 procent.
• Peter Kurth Jensen siger, at der er lidt omkostninger ved at købe sådan en obligation, men hvis man køber for et ikke helt begrænset beløb, kan det godt betale sig.

Fornuftig børneopsparing

• Bankerne har hævet renterne på konti til børneopsparing, og pengene kan i stedet også sættes i værdipapirer som passive investeringsforeninger, obligationer og/eller aktier.
• Forældre – og bedsteforældre – kan opspare op til 6.000 kr. om året i op til 12 år = samlet 72.000 kr. pr barn.
• Renter og afkast er skattefrit for barnet, og hvis man har penge, så er det et af de bedre steder at anbringe dem, mener Peter Kurth Jensen.

Juster ydelsen på lån

• Mange har lån til bolig eller bil i bank eller finansieringsinstitut, og en stor del vil opleve, at rentesatsen stiger.
• Hvis ikke banken eller finansieringsinstituttet hæver ydelsen, så vil en større del af betalingen gå til rente og mindre til afdrag, og så kommer lånet til at løbe længere, end det var meningen.
• Peter Kurth Jensen siger, at det kan være træls og hårdt at bede om at få sat ydelsen op, men det kan være en af de hårde prioriteringer, som der må tages i disse nye tider.

Fast forrentede lån – trods høj rente

• Et fastforrentet lån til bolig over 30 år med afdrag koster nu over fem procent i effektiv rente mod omkring en procent for et år siden.
• Alligevel holder Peter Kurth Jensen fast i generelt at rådgive sine kunder til at tage fast forrentede lån.
• Et tilpasningslån på fem år har måske kun en rente på lidt over tre procent de næste fem år, men ingen kender renten derefter, og den kan sagtens være højere end fem procent, advarer Peter Kurth Jensen.

Behold heldige, gode lån

• Mange tusinde boligejere med fastforrentede lån på måske en procent kan i dag skære mange tusinde kroner af deres gæld ved at konvertere deres lån til et nyt med højere rente.
• Men det fraråder Peter Kurth Jensen som regel. Gevinsten kan blive ædt op i omkostninger og højere ydelser på det nye lån.
• Der kan være boligejere, som kan have gavn af transaktionen ved, at de så kan få indfriet dyrere gæld for eksempel i banken.