Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

En række dødsulykker på dansk territorium vil Søfartsstyrelsen ikke se på, selvom styrelsen har erkendt, at den ikke har gjort sit arbejde ordentligt.

Søfartsstyrelsen har blandt andet ikke foretaget en vurdering af den dødsulykke, som en 45-årig bådsmand blev udsat for 3. oktober 2013 i Aarhus Havn om bord på containerskibet ’Atair J’
FOTO: Fotoet er fra søulykkesrapporten lavet af Søfartsstyrelsens opklaringsenhed.

Søfartsstyrelsen har erkendt, at styrelsens sagsbehandling af dødsulykker på udenlandske skibe i Danmark ikke har været god nok i flere år. Men alligevel vil Søfartsstyrelsen ikke lave vurderinger af, hvorvidt internationale regler om arbejdsmiljø til søs er blevet overtrådt i forbindelse med en række dødsulykker.

Den type vurderinger fra Søfartsstyrelsen bruges af politiets anklagemyndighed til at beslutte, om de enkelte dødsulykker skal føre til strafferetlig forfølgelse af eventuelt ansvarlige i sagen.

- Jeg vil ikke gå baglæns og vurdere, siger synschef hos Søfartsstyrelsen Lars Gerhard Nielsen til Fagbladet 3F.  

Hvorfor ikke?

- Du skal lave en samlet vurdering af det hele. Så det er ikke lige at gå om bord og sige: Det er ulovligt det dér. Du er nødt til at lave en samlet vurdering, siger Lars Gerhard Nielsen.

Han oplyser, at man godt kan lave en samlet vurdering. Men at han ikke har så meget materiale om flere af dødsulykkerne.

Har ikke fulgt bekendtgørelse

20. august 2013 trådte Maritime Labour Convention, MLC, i kraft. Konventionen indeholder nogle internationale arbejdsmiljøregler til søs, som Danmark har tiltrådt.

Det betyder, at Søfartsstyrelsen ved alvorlige ulykker på et udenlandsk skib i dansk havn må gå om bord og lave et såkaldt havnestatskontrolsyn. Ved sådanne syn kan styrelsen udstede påbud og forbud eller tilbageholde skibet, hvis arbejdet om bord ikke bliver udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Søfartsstyrelsen er efter bekendtgørelsen pålagt at anvende lov om sikkerhed til søs på udenlandske skibe på dansk søterritorium svarende til det, der gælder for danske skibe. Ifølge bekendtgørelsen kan Søfartsstyrelsen også anmelde overtrædelser af MLC-reglerne til dansk politi. Bekendtgørelsen giver desuden hjemmel til at straffe de ansvarlige.  

Men hidtil har Søfartsstyrelsen ikke spurgt sig selv, om MLC-reglerne var overtrådt ved de enkelte dødsulykker. Og styrelsen har ikke forfulgt sagerne strafferetligt.

Ifølge Søfartsstyrelsen er der sket otte dødsulykker på udenlandske skibe på dansk søterritorium siden 20. august 2013. Styrelsen har vurderet én af dødsulykkerne, men ikke fulgt op på det strafferetlige spørgsmål i sagen.

Ramt af trosse

Søfartsstyrelsen har blandt andet ikke foretaget en vurdering af den dødsulykke, som en 45-årig bådsmand blev udsat for 3. oktober 2013 i Aarhus Havn. Den filippinske bådsmand var om bord på containerskibet ’Atair J’, som skulle lægge til kaj. Han blev ramt i brystregionen af en trosse, der sprang, og døde på skibet. 

Ifølge en ulykkesrapport fra Den Maritime Havarikommission var der forud for ulykken høje friktionslyde, så flere besætningsmedlemmer var bange for, at trossen skulle springe. Derfor havde bådsmanden placeret sig bag ved en søjle, fordi han betragtede stedet som sikkert.

Havarikommissionen konkluderede i rapporten, at en afgørende faktor for dødsulykken var det faktum, at besætningsmedlemmerne blev udfordret af måden, som fortøjningen foregik på. Det vil sige manglende overblik, lille arbejdsområde og eksponering for tovværk under spænding, skriver havarikommissionen.  

Den Maritime Havarikommission bemærkede i sin rapport, at skibets kaptajn - trods en stærk brise i havnen - ikke havde anmodet om hjælp fra en slæbebåd.

Styrelse fik ulykkesrapport

Fagbladet 3F’s aktindsigt i sagen hos Søfartsstyrelsen viser, at styrelsen dagen efter bådsmandens dødsulykke var på havnestatskontrolsyn. Ved sådanne syn kan styrelsen udstede påbud og forbud eller tilbageholde skibet, hvis arbejdet om bord ikke bliver udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Søfartsstyrelsen stillede ikke krav til containerskibet.  

Aktindsigten afslører også, at Den Maritime Havarikommission 27. juni 2014 sendte sin rapport om ulykken til blandt andet Søfartsstyrelsen.

Aktindsigten viser til gengæld ingen kontakt mellem styrelsen og den caribiske østat Antigua og Barbuda, hvor fragtskibet ’Atair J’ var indregistreret. 

Vil vurdere seneste dødsulykke

Synschef hos Søfartsstyrelsen Lars Gerhard Nielsen oplyser, at styrelsen dog vil vurdere den seneste dødsulykke i dansk farvand og kontakte de hollandske myndigheder.

Ulykken skete 17. marts 2017 i nærheden af Esbjerg, da et besætningsmedlem på et hollandsk sandsuger-skib blev skyllet ned i lastrummet med ballastvand.

De hollandske myndigheder undersøger fortsat dødsulykken, oplyser Søfartsstyrelsen, som har afvist at give Fagbladet 3F aktindsigt i sagen.