Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Søfartsstyrelsen undersøgte aldrig en arbejdsulykke på Bornholm, hvor en sømand omkom under ringe sikkerhedsforhold. Det er en katastrofe, mener 3F.

En sømand omkom, mens han var i gang med at male et fragtskib. Skibet på billedet har intet med arbejdsulykken at gøre.
FOTO: Arkivfoto: Polfoto

Hverken rederiet eller skibets kaptajn blevet straffet af de danske myndigheder, efter at en sømand omkom under arbejde i Rønne Havn. Til trods for at arbejdet blev udført under kritisable sikkerhedsforhold.

Søfartsstyrelsen undersøgte aldrig arbejdsulykken, selvom sådanne ulykker til søs hører under styrelsens kompetenceområde.

Formand for 3F Sømændene, Søren Sørensen, har gennemgået sagen og siger til Fagbladet 3F:

- Det er en katastrofe, at arbejdsgiveren ikke har fået en straf som følge af dødsulykken. Det er også en katastrofe, at Søfartsstyrelsen ikke har været om bord på skibet for at undersøge arbejdsulykken.

Stod på en tømmerflåde

Dødsulykken skete i forbindelse med, at en sømand en formiddag var i gang med at male stævnen på et fragtskib, der havde sejlet med træpiller og lå i havn i Rønne.

Besætningsmedlemmet stod på en cirka 2,1 gange 1,7 meter lille tømmerflåde, der var fastgjort med to tov til skibet. Tømmerflåden var bygget til formålet fra værftets side. På tømmerflåden stod fire malerbøtter samt malerruller og træskafter.

Ved 10-tiden sagde sømanden nej til at drikke kaffe med en kollega i en pause, da han hellere ville gøre sit arbejde færdigt.

Da kollegaen som aftalt kom forbi klokken cirka 11.45 for at hente sømanden, så de kunne gå til frokost, kunne kollegaen ikke finde ham. Men kollegaen opdagede snart, at sømandens kasket lå og flød i vandet mellem skibet og kajkanten.

Dykkere fandt senere den burmesiske sømand død på havnebunden under tømmerflåden. Ulykken skete onsdag 11. februar 2004.

Intet gelænder

Bornholms Politi undersøgte arbejdsulykken samme dag, viser Fagbladet 3F’s aktindsigt i sagen hos politikredsen.

I en rapport om ulykken skrev Bornholms Politi, at tømmerflåden ikke var forsynet med “gelænderlignende foranstaltninger, der muligvis kunne have forhindret et fald fra denne”.

“Uheldsstedsundersøgelsen kunne ikke med sikkerhed fastlægge hændelsesforløbet forud for faldet ned i vandet, men kunne konstatere flere ‘gode’ forudsætninger for, at dødsulykken meget let kunne finde sted” skrev politiet i rapporten og pegede på fem konkrete forhold.

(Artiklen fortsætter under billedet).

Her er et billede af den tømmerflåde, hvor sømanden arbejdede fra.
Her er et billede af den tømmerflåde, hvor sømanden arbejdede fra. FOTO: Bornholm Politis aktindsigt til Fagbladet 3F

Kaptajn: Medarbejderne havde ikke altid det fornødne opsyn med hinanden

Politiet afhørte fragtskibets polske kaptajn først på eftermiddagen på ulykkesdagen. I afhøringsrapporten skrev politiet:

“Mht. de nærværende manglende sikkerhedsforanstaltninger, som den manglende sikring med karabinhage fra sikkerhedsbæltet til tømmerflåden, forklarede kaptajnen, at det ikke var en ting, som de plejede at gå og påpege, bl.a. fordi der i afdødes tilfælde var tale om en erfaren sømand, der var kategoriseret som en såkaldt ‘A/B-sømand’. Dette betød, at afdøde var erfaren og uddannet til at varetage al slags dæksarbejde om bord.”

Politiet skrev videre i rapporten om kaptajnens forklaring under afhøringen:

“Foreholdt at afdøde arbejdede alene på tømmerflåden på skibets yderside oplyste afhørte, at de altid arbejder parvis ved den slags arbejde. Han var godt klar over, at folkene af og til - oftest af hensyn til arbejdsopgavernes omfang - spredte sig lidt fra hinanden, og ikke altid havde det opsyn med hinanden, som de ifølge reglerne burde.”

Under afhøringen fik den polske kaptajn ifølge politirapporten besked om, at skibet ikke måtte forlade havnen, før sagens eventuelle strafferetslige konsekvenser var afgjort.   

Søfartsstyrelsen ville ikke foretage sig noget

Af politiets rapport fremgår det også, at Arbejdstilsynet ankom til stedet klokken cirka 14.00 på dagen for ulykken. Tilsynet fungerede i denne sag som Søfartsstyrelsens “forlængede arm” - og var rekvireret af politiet, da Søfartsstyrelsen ikke havde en repræsentant på Bornholm.

Ifølge politirapporten oplyste Søfartsstyrelsen klokken 15.18 på ulykkesdagen, at styrelsen på det foreliggende grundlag ikke ønskede at foretage sig yderligere i sagen. Dagen efter fastholdt Søfartsstyrelsen vurderingen om, at styrelsen ikke ønskede “at foretage sig noget”, fremgår det af politirapporten.  

Efterfølgende blev den polske kaptajn orienteret om, at hverken Søfartsstyrelsen, Arbejdstilsynet eller politiet ville forfølge sagen yderligere. Dermed kunne skibet som planlagt sejle videre om aftenen mod Rostock med skrotmetal.

Synschef: Rigtig beslutning

Synschef hos Søfartsstyrelsen, Lars Gerhard Nielsen, oplyser, at han kun kender til dødsulykken ud fra det, som Fagbladet 3F har oplyst ham om. Trods omfattende søgninger har Søfartsstyrelsen ikke kunnet finde en sag hos styrelsen om arbejdsulykken, oplyser han.

Om malerarbejdet på fragtskibet i Rønne Havn siger Lars Gerhard Nielsen:

- Arbejdet er efter min mening ikke udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Alligevel mener synschefen, at Søfartsstyrelsen traf den rigtige beslutning dengang.

Styrelse: Flagstatens regler gælder

Til kritikken fra 3F siger synschef hos Søfartsstyrelsen, Lars Gerhard Nielsen:

- Politiet har undersøgt ulykken, så de danske myndigheder har været der. Der har trods alt været nogen om bord.

- Søfartsstyrelsen undersøger ikke arbejdsulykker på udenlandske skibe med henblik på straf, siger synschef Lars Gerhard Nielsen og oplyser, at det er den såkaldte flagstat, der har myndigheden om bord.

- Det er flagstatens regler, der gælder på skibet. Og det er flagstaten, der normalt foretager strafforfølgelse, siger Lars Gerhard Nielsen og vurderer, at det er vigtigt, at dette princip bliver fastholdt.

Ifølge politiets rapport om ulykken var fragtskibet indregistreret i Myanmar, der tidligere hed Burma. 

Har de danske myndigheder kontaktet myndighederne i Myanmar?

- Vi har nogle regler om, at hvis der sker dødsfald på et dansk skib, så skal myndighederne underrettes uanset, hvor det er sket i verden. Jeg ved ikke, hvad der er sket i denne her sag. Jeg har ikke fundet noget på den her sag overhovedet, siger Lars Gerhard Nielsen.

- Så skulle politiet lave en anmeldelse til flagstaten. Det kunne man gøre, men det tror jeg ikke, de gør i de her arbejdsulykkessager, siger han.

Politiet har ikke fokus på det strafferetlige 

Chefanklager ved Bornholms Politi, Benthe Pedersen Lund, oplyser til Fagbladet 3F, at sagen nu er i Rigsarkivet, og at det derfor ikke er muligt for hende at udtale sig om den konkrete sag.

Chefanklageren oplyser, at hun således ikke kan svare på, hvorvidt Bornholms Politi har underrettet myndighederne i Myanmar om dødsulykken og de arbejdsmiljømæssige problemer hos arbejdsgiveren i forbindelse med ulykken.

Men hun fortæller, at Bornholms Politi normalt orienterer andre lande, hvis en af deres statsborgere dør på øen eller i farvandet ud for.

- Det er med henblik på, at det pågældende land kan underrette pårørende om dødsfaldet. Det er ikke med henblik på at orientere om eventuelle strafferetlige konsekvenser ved dødsfaldet, med mindre der er brug for bistand til efterforskning eller andet i sagen, siger Benthe Pedersen Lund.