Det seneste år har næsten 42.000 søgt om Arne-pension. Men 12.000 af dem fik nej. Det svarer til, at omkring tre ud af ti får nej, når de søger om tidlig pension, som er det officielle navn på ordningen.

Dermed er der en betydeligt større andel af ansøgerne, som får nej nu, end tidligere. Da ordningen var ny, var det næsten alle, som fik deres ansøgning godkendt.

Det viser nye tal fra jobindsats.dk.

Tendensen bekymrer 3F.

- Vi ved ikke, hvad forklaringen er. Men en troværdig mulighed er, at den megen debat om at ændre på både seniorpension og tidlig pension får flere til at søge. Det er helt naturligt, at den megen snak om Arne-pension og seniorpension gør folk urolige for, hvad fremtiden bringer, vurderer næstformand i 3F Tina Christensen.

- Samtidig er det et tegn på, at mange mennesker kan have et behov for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, som de ikke kan få opfyldt. Og det er bekymrende, siger hun.

Regeringens planer om at slå Arne-pension og seniorpension sammen i en ny, fælles model, som statsminister Mette Frederiksen har kaldt en Arne Plus-ordning, har især givet ballade om seniorpensionen. Det er nemlig den, der står til at blive voldsomt forringet sammenlignet med den nuværende seniorpension.

Arne-pensionen står derimod til en forbedring af ydelsen.

Hamstring?

Alligevel kan debatten om tidlig tilbagetrækning godt have skabt en utryghed generelt, som får flere til at prøve, om de kan få tidlig pension.

Det mener professor ved Aalborg Universitet Per H. Jensen, som er ekspert i tilbagetrækning.

- Reglerne er jo ret klare, så der må være flere af dem, der søger i dag, som ikke er helt så sikre på, om de har ancienniteten på plads, siger han.

For at få Arne-pension skal man have haft en lang tilknytning til arbejdsmarkedet.

Per H. Jensen mener, at debatten om tidlig tilbagetrækning kan spille ind.

- Det er mit umiddelbare bud på en forklaring. Vi så det samme i starten af 00’erne, hvor der var uro om efterlønnen. Det betød, at i perioden fra år 2000 og nogle år frem “hamstrede” folk efterløn, så antallet af efterlønnere steg dramatisk, for folk var bange for, at den forsvandt, siger han.

- En anden forklaring kan være, at pensionsalderen stiger. Mange over 50 er bange for, at de ikke kan holde til at være på arbejdsmarkedet indtil folkepensionsalderen. Og når pensionsalderen stiger, forsøger folk at ‘exitte’ fra arbejdsmarkedet over i de muligheder, der findes – også selvom de ikke er sikre på, om de kan bruge dem, vurderer han.

Må vente

I 3F forventer næstformand Tina Christensen, at regeringen vil holde fast i de annoncerede forbedringer af Arne-pension, men også granske området i forbindelse med en ny ordning.

Bekymrede seniorer må dog vente noget tid endnu på en afklaring. For et konkret forslag er ikke på vej i det indeværende folketingsår. Det fremgår af en oversigt over lovforslag fra beskæftigelsesministeriet.

Her er Arne Plus ikke med på listen. Det betyder, at en afklaring formentlig først kommer i det nye folketingsår efter 1. oktober.

Planen om at lægge Arne- og seniorpension sammen blev præsenteret med regeringsgrundlaget før jul.