Hvad skal der ske med seniorer, der ikke kan holde til at fortsætte på arbejdsmarkedet?

Det er blevet heftigt debatteret, efter SVM-regeringen har meddelt, at den vil sløjfe seniorpensionen og indføre en udvidet udgave af Arne-pensionen, “Arne Plus”.

Nu har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) udgivet en ny rapport, som ser på den selvoplevede nedslidning blandt personer på henholdsvis seniorpension, førtidspenson, Arne-pension og efterløn.

Over halvdelen, 57 procent, af dem, der går på seniorpension, føler sig “i høj grad” eller “i meget høj grad” fysisk nedslidt. 

For Arne-pensionisterne er samme tal 15 procent for kvinder og 21 procent for mænd. 

Dårligt helbred er hovedårsag

Personer på Arne-pension og efterløn føler sig mindre nedslidte i alvorlig grad end førtidspensionister og seniorpensionister, viser undersøgelsen.

Alligevel er et dårligt fysisk helbred en af hovedårsagerne til, at særligt mænd går på Arne-pension.

Og det er på trods af, at Arne-pension – som mere formelt hedder tidlig pension – er baseret på, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet, og altså ikke hvilken fysisk forfatning man er i.

Rapporten bygger på en stor rundspørge, hvor man har spurgt personer på efterløn, Arne-pension, seniorpension og førtidspension om deres helbred.

NFA har leveret supplerende oplysninger til 3F. Her fremgår det, at det kun er 16,5 procent af Arne-pensionisterne, som slet ikke føler sig nedslidte.

Pressede seniorer

Det billede kan Jesper Grunnet-Lauridsen, økonom i 3F, genkende.

- Vi ved blandt andet, at flere kommer fra efterløn og ledighed, og at Arne-pensionister har haft et højere sygefravær end andre. Samtidig har mange haft hårdt arbejde. Det tegner et billede af nogle seniorer, som er pressede af enten hårdt arbejde, ledighed, smerter eller sygdom. Måske er de ikke slidt ned til sokkeholderne, men mange er slidte, siger Jesper Grunnet-Lauridsen fra 3F.

Ifølge professor hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Lars L. Andersen, der står bag den nye undersøgelse, er det første gang, man har undersøgt. hvor mange Arne-pensionister der føler sig nedslidte.

- Vi vidste ikke på forhånd, hvor mange der ville føle sig nedslidte i Arne-gruppen, da det er en ny ordning. Så rapporten her giver tal på, hvor mange der føler sig nedslidte i høj eller meget høj grad, siger han.

- Der er også en stor mellemgruppe på cirka 38 procent, der “i nogen grad” føler sig nedslidte. Det tror jeg, at mange af 3F’s medlemmer kan se sig selv i, siger han.

Ikke pengene, der trækker

NFA’s rapport viser også, at cirka hver tredje på Arne-pension mener, at deres arbejdsevne var mere end halveret i det seneste arbejde, de havde, før de stoppede.

Rapporten konkluderer også, at det ikke er pengene, der lokker folk på pension, for ydelserne er ikke prangende. Særligt ikke efterløn og Arne-pension.

Det er direktør i brancheforeningen Danske A-kasser, Verner Sand Kirk, enig i.

- Det kan man næsten sige sig selv med den modregning, der er i efterlønnen i dag. Hvis du kun kan få 10-12.000 kroner før skat, så er det kun dem, der virkelig har et behov, som vælger det. Mange har ikke råd til at gå på efterløn, siger Verner Sand Kirk.

Han påpeger, at den typiske efterlønner er en, der har haft et hårdt arbejdsliv.

I takt med at efterlønsalderen er steget, er der i dag kommet langt flere ældre i arbejde. I 2008 var cirka 40 procent af de 60-64 årige i arbejde. I dag er det i runde tal 60 procent.

En tidligere analyse fra NFA har vist, at en del seniorer formentlig kunne fortsætte længere på arbejdsmarkedet, hvis de fik mulighed for nedsat arbejdstid, større fleksibilitet og et bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø.