Finansministeriet bruger omvendt bevisbyrde i udregning om sløjfet helligdag, siger økonomer til Berlingske.
Det er en mærkværdig metode, Finansministeriet bruger til at udregne den økonomiske effekt af at afskaffe en helligdag.
Det siger flere topøkonomer til Berlingske.
Regeringen har foreslået at afskaffe en helligdag – formentlig store bededag – for at øge arbejdsudbuddet med 8.500 fuldtidspersoner.
Ifølge Finansministeriet er effekten varig, men det er der ifølge kritikerne ikke bevis for.
En af dem er økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen:
- Hvis der ikke er empirisk belæg for en effekt, bør man ikke regne med, at der er en effekt. Og man bør slet ikke bruge det modsatte argument og sige, at hvis der ikke er nogen empiri imod en effekt, er der nok en effekt, siger han til avisen.
Regeringen vil bruge pengene fra det øgede arbejdsudbud på at styrke Danmarks sikkerhed og forsvar.
Finansministeriet erkender i en skriftlig kommentar, at regnestykket er forbundet med usikkerhed, men at usikkerheden i udgangspunktet vender begge veje.
- Finansministeriet er dog ikke bekendt med empiri, der illustrerer, om, og hvor hurtigt, arbejdsudbudsvirkningen eventuelt aftager, og det lægges derfor beregningsteknisk til grund, at effekten er varig, lyder det.
Ifølge ministeriets beregninger vil afskaffelsen styrke de offentlige finanser med omkring tre milliarder kroner årligt.
Beregningen følger Finansministeriets sædvanlige beregningstekniske principper, som for eksempel blev anvendt i forbindelse med vurderingen af et tidligere forslag om afskaffelse af helligdage i 2012.
Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den borgerlig-liberale tænketank Cepos, mener, at Finansministeriets budgettering normalt bygger på evidens og empiri.
- Men her skriver Finansministeriet, at de ingen empiri har. Det vil normalt sige, at så indbudgetteres nul effekt. Men her gør de det modsatte. De bygger reelt budgetteringen på håb, når de indbudgetterer en varig effekt. Jeg er meget forundret og helt uforstående, siger han.
Overvismanden i Det Økonomiske Råd, Carl-Johan Dalgaard, mener ikke, at afskaffelsen af en bededag vil have så stor en effekt.
- Det er klart, at her og nu kan det godt have en effekt. Men gradvist vil man se, at vi hver især tilpasser os, så man får den arbejdstid, man ønsker, har han tidligere sagt til Jyllands-Posten.
