Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Ufaglærte og faglærte udgør 90 procent af dem, der kan få glæde af regeringens nye udspil om tidlig pension. Det handler om værdighed, ifølge statsminister Mette Frederiksen.

Regeringens udspil til tidlig pension, som præsenteres senere tirsdag i Horsens, vil komme til at omfatte 36.000-38.000 personer.
Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Hvis du har været i arbejde, siden du var 17, 18 eller 19 år, kan du få ret til at gå tidligere på pension. 

Det er essensen i regeringens længe ventede udspil “Ny ret til tidlig pension”, der tirsdag blev fremlagt på Danish Crowns slagteri i Horsens.

-  Jer, der med udspillet kan opnå retten til tidlig pension, har knoklet i mange år, så det er faktisk slet ikke tidligt for jer. I er startet som 17-, 18-, 19-årig og får nu en rettighed, som I kan være sikre på, hvis I opfylder kriterierne, sagde Mette Frederiksen på pressemødet, der blev afholdt på Danish Crowns slagteri i Horsens.

Under parolen om at Nu er det Arnes tur, var retten til tidligere pension for nedslidte ældre en hjørnesten i Mette Frederiksens kampagne for at blive statsminister i 2019.

Der har løbende været et markant pres fra fagbevægelsens side for at sætte en krog i den stigende pensionsalder.

Koster tre milliarder

Ydelsen lyder på 13.550 kroner om måneden. Personer, der har opsparet over to millioner kroner i pensionsopsparing vil dog blive trukket i ydelse.

Ordningen vil kunne omfatte 38.000 i personer i 2022 – langt de fleste ufaglærte eller faglærte - men regeringen forventer, at 22.000 vil gøre brug af den. Pris: Tre milliarder kroner.

Flere års arbejde giver tidligere pension

Det er altså dem, der er kommet i arbejde som teenagere, der nu får lov til at gå tidligere på pension. Udspillet er udformet som en trappestige:

Hvis man på sin 61 års fødselsdag har været på arbejdsmarkedet i mindst 42 år, får man ret til et års tidligere pension. Så skal man være begyndt i job som 19-årig.

Har man 43 års arbejde bag sig, giver det ret til to års tidligere pension, og 44 år i job giver ret til at gå fra tre år før den almindelige pensionsalder. 

Langt de fleste vil være faglærte eller ufaglærte.

- 9 ud af 10 af dem, der er omfattet af tidlig pension er ufaglærte eller faglærte. De har ofte haft et hårdt arbejde, og de har gennemsnitligt en kortere levetid. Det handler om værdighed, når de som 61-årig får overblik over, hvornår de kan trække sig tilbage, sagde Mette Frederiksen.

Hun understregede, at de seneste års forringelser af efterlønnen er en af de vigtigste årsager til det nye udspil.

Udspillet finansieres i første omgang af det økonomiske råderum og fra 2023 blandt andet af tilbagerulning af skattelettelser for de rigeste og et såkaldt samfundsbidrag til den finansielle sektor.

Kontanthjælp tæller ikke med

Deltidsjob og barsel, dagpenge tæller med i den anciennitet, der afgør, om man er berettiget til tidlig pension. Det sker blandt andet for at sikre kvinderne.

- Det er typisk mænd, der starter tidligt på arbejdsmarkedet. Kvinder er oftere på barsel og deltid. Derfor tæller det lige så meget som fuld tid, sagde Mette Frederiksen.

Desuden tæller fleksjob og sygedagpenge med i ordningen. Det gør kontanthjælp til gengæld ikke.

- Tid på dagpenge afspejler en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det gør kontanthjælp ikke, forklarede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Den normale pensionsalder berøres heller ikke med udspillet. Den vil fortsat stige løbende som en konsekvens af Velfærdsaftalen fra 2006. Et flertal i Folketinget ventes senere på året at hæve pensionsalderen til 69 år fra 2035.

Mette Frederiksen understregede flere gange på pressemødet, at hun ser Velfærdsaftalen som et fundament for velfærden i Danmark.