Danskerne vil i de kommende år skulle gå på pension senere og senere i livet, som reglerne er nu. Det gælder også nedslidte.

Men tirsdag vil S-regeringen fremlægge et nyt udspil om ret til tidligere pension for fysisk eller psykisk nedslidte personer, som har været mange år på arbejdsmarkedet. Udspillet vil være et supplement til de gældende regler om seniorpension.

I et debatindlæg mandag skriver statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nicolai Wammen, skatteminister Morten Bødskov og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard om det kommende udspil:

- Vi er helt enige i, at danskerne som hovedregel skal arbejde længere, når vi lever længere - altså princippet i Velfærdsaftalen fra 2006. Men det er ikke alle, der kan knokle helt til pensionsalderen. De, der har haft et langt og hårdt arbejdsliv, fortjener at kunne trække sig tilbage, før de er slidt helt ned.

Efterlønnen kraftigt forringet

Topministrene forklarer i debatindlægget, at regeringens opbakning til Velfærdsaftalen blandt andet byggede på muligheden for at gå på efterløn.

- Men siden vi indgik aftalen, er efterlønnen blevet kraftigt forringet. Det har skabt uretfærdigheder, som vi har et ansvar for at gøre noget ved, skriver ministrene.

Et flertal i Folketinget besluttede i 2006, at pensionsalderen skulle stige sammen med danskernes generelt længere levetid. På den baggrund har Folketinget afgjort, at folkepensionsalderen er 66 år i 2020, og at den i 2030 vil være 68 år. Folkepensionsalderen skønnes til at blive 73 år i 2060.

På piller

Flere undersøgelser viser dog, at det kan blive svært for mange danskere at arbejde så længe. Hver anden dansker over 50 år har smerter hver dag eller hver uge, når de går på arbejde, viste tal i 2019 fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA. Og én ud af to 3F’ere tager medicin eller går til behandling hos for eksempel en kiropraktor for at være i stand til at arbejde, fremgår det af tal fra Analyse Danmark.

3F’ere over 50 år har især ondt i lænden, armene, benene, nakken eller skuldrene. Mange 3F’ere har et hårdt fysisk, manuelt arbejde.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har tidligere oplyst til Fagbladet 3F, at mennesker topper fysisk, når de er mellem 20 og 30 år.

- Fra vi er 40-70 år, mister vi mindst 30 procent af vores muskelstyrke, sagde Lars L. Andersen, professor ved NFA, i marts 2019 til Fagbladet 3F.   

Læs også: Jesper er nedslidt, på piller og har 33 år til pensionen

Seniorpension er ikke for alle

1. januar 2020 blev ordningen seniorpension indført. Det er en helbredsbetinget ordning, hvor du kan søge om at få lov til at gå på pension op til seks år før din ellers gældende pensionsalder.

Du skal have en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet på 20-25 år for at kunne få seniorpension. Du skal også vurderes til maksimalt at kunne arbejde 15 timer om ugen. Og din arbejdsevne skal vurderes på grundlag af dine helbredsmæssige oplysninger og i forhold til dit seneste job. Seniorpension er altså baseret på et konkret skøn i den enkelte sag - og ikke en rettighed for alle.  

Fra ordningen trådte i kraft 1. januar 2020 og frem til udgangen af maj havde 1.759 personer fået tilkendt seniorpension. 74 havde fået afslag.

En ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at langt de fleste på seniorpension kommer fra andre offentlige ydelser - blandt andet 33,5 procent fra sygedagpenge, 17 procent fra fleksjob og 15 procent fra jobafklaringsforløb. Under tre procent går direkte fra et job til seniorpension. 

Det er vigtigt for regeringen, at en kommende ordning om tidlig pension bliver en rettighed, der bygger på objektive kriterier, og som ikke er afhængig af læger og sagsbehandleres vurderinger.

- Det giver en tryghed, at man ved, hvad man kan få. Det er også et udtryk for respekt over for de mennesker, som er kommet tidligt ud på arbejdsmarkedet, har betalt deres skat gennem mange år og været med til at finansiere, at andre har fået en lang uddannelse, skriver topministrene i debatindlægget.