Flere hundrede danskere kan have ventet forgæves på erstatning i månedsvis, selvom de havde fået myndighedernes ord for, at de var berettiget til økonomisk kompensation efter at være kommet til skade på jobbet.

I løbet af det seneste år er 186 afgørelser i arbejdsskadesager havnet i et sort hul hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), der behandler sager for danskere med arbejdsskader.

Det skriver A4 Arbejdsliv.

Fejlen er sket, når de afgjorte sager er blevet sendt fra Ankestyrelsen, der blandt andet behandler klager over afgørelser i arbejdsskadesager, til AES, der i sidste ende står for at beregne, hvor stor erstatning en person er berettiget til.

Her er afgørelserne havnet i en e-mail-indbakke, som ikke er blevet overvåget af sagsbehandlerne i AES, oplyser styrelsen til A4 Arbejdsliv.

Af et brev fra AES, som A4 Arbejdsliv har set, fremgår det, at it-fejlen har stået på siden februar måned sidste år, og at styrelsen først blev opmærksom på problemet i november måned sidste år.

Dermed har de mange sager potentielt ligget i mail-indbakken i mere end ti måneder.

Ifølge Arbejdsmarkedets Erhvervssikring strandede de mange afgørelser på grund af en fejl i et såkaldt "informationssikkerhedstiltag".

Men selvom fejlen altså skyldes styrelsens it-system, mener dr.jur og forskningsleder i offentlig ret ved Syddansk Universitet Frederik Waage ikke, at det undskylder, at de mange sager endte i den uovervågede mailboks.

- Det, at man har et it-system, som låser tingene fast, fritager ikke embedsmændene fra ansvar. Det er dem og ikke maskinerne, der er ansvarlige for, at sagerne bliver behandlet rigtigt, siger Frederik Waage til A4 Arbejdsliv.

Leif Donbæk, advokat med speciale i person- og arbejdsskaderet ved firmaet Sandager Advokater, har to gange oplevet, at klienter har fået forsinket deres erstatninger på grund af it-fejlen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Han mener, at sagen med de mange forsvundne arbejdsskade-afgørelser er under al kritik.

- Det er mig fuldstændigt ubegribeligt, hvordan det kan ske. En ting er, at der kan ske fejl i et par sager, men når man 186 gange systematisk mister afgørelser i så vigtige sager, så bliver jeg rigtig, rigtig bekymret, siger Leif Donbæk.

- Man skal huske på, at de her afgørelser kan have altafgørende betydning for de mennesker, der sidder og venter. Det kan være forskellen på, om man har råd til at blive i sit hus, eller om banken smækker kassen i, fordi pengene ikke er kommet til tiden, forklarer Leif Donbæk.

A4 Arbejdsliv har bedt om et interview med direktøren for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Anne Kristine Axelsson, for at høre hendes forklaring på, at de 186 afgørelser i sager om arbejdsskader kunne havne i en uovervåget mailboks.

Direktøren har afvist at stille op til interview, men i et mailsvar til A4 Arbejdsliv oplyser hun følgende:

- Vi har desværre i en række tilfælde haft en udfordring med at modtage afgørelser fra Ankestyrelsen. Dette skyldes ikke Ankestyrelsens afsendelse af post til AES, men interne IT-tekniske udfordringer med at videreekspedere de modtagne afgørelser.

- Problemet har eksisteret siden februar i år. Så snart vi blev opmærksomme på problemet, blev de pågældende afgørelser videreekspederet fra Ankestyrelsen til vores journalsystem, så de kunne indgå i sagerne. Vi har endvidere løst det generelle problem, så afgørelser fra Ankestyrelsen fremover når frem til vores system med det samme. Vi har gennemgået alle de relevante sager og rettet op, hvor det var nødvendigt.

Ifølge Frederik Waage er det i strid med god forvaltningsskik, at AES først reagerede på it-fejlen i november i år og dermed risikerede, at de i alt 186 arbejdsskadesager lå ubehandlede hen.

Han mener også, at it-fejlen kalder på kritik fra Folketingets Ombudsmand.

- Der er så lange sagsbehandlingstider på arbejdsskadesager i forvejen, og så hjælper det jo slet ikke, at man lader flere hundrede sager havne i et hul på grund af en it-fejl, siger Frederik Waage.

- Det er et problem, fordi borgerne sidder tilbage og venter på en afgørelse, der kan have stor betydning for deres liv. Som sagsbehandler risikerer man også at miste følingen med en sag, når den bare får lov til at ligge hen i mørket, uddyber forskningslederen.