Der skal gøres noget drastisk for at gøre det lettere at få dømt danske bagmænd for udnyttelse af udenlandske ansatte.

Sådan lyder budskabet fra både SF og Dansk Folkeparti efter dommen i sagen mod Kurt Beier Transport A/S fra Padborg, hvor 30 filippinske og srilankanske chauffører boede i en slumlejr, mens de kørte i døgndrift for selskabet til en timeløn ned til 15 kroner.

I retten var firmaet og fire direktører tiltalt for åger og udnyttelse af de ansatte, men alle blev frifundet for anklagerne. I stedet blev en direktør og firmaet dømt til at betale en bøde på 125.000 kroner i alt for ulovlig beboelse på Kurt Beier Transports grund i Padborg.

Anklageren havde ellers gået efter en bøde på 5,5 millioner kroner samt fængselsstraffe på op til tre års fængsel til flere af direktørerne i Kurt Beier Transport A/S.

- Det er helt absurd og et signal til bagmænd om, at grov udnyttelse er noget, vi accepterer i Danmark. Jeg forventer, at regeringen er klar til hurtigst muligt at stramme lovgivningen, siger Karsten Hønge, SF’s beskæftigelsesordfører.

LÆS OGSÅ: Dom: Kurt Beier Transport frifundet for udnyttelse af filippinere, men får bøde for slumlejr

Karsten Hønge havde gerne set, at Kurt Beier Transport A/S var blevet anklaget for menneskehandel til tvangsarbejde. SF har to gange tidligere stillet beslutningsforslag om at gøre det lettere at dømme bagmænd for menneskehandel, men uden held til at få flertal i Folketinget.

- Center mod Menneskehandel har konkluderet, at 102 personer har været ofre for menneskehandel til tvangsarbejde i perioden fra 2009 til og med 2019. Lige præcis nul blev dømt. Det hænger jo på ingen måde sammen, når vi kan se, at man godt kan finde ud af at dømme bagmændene i andre lande, siger han.

- Vi skal dømme langt hårdere i sager om slaveforhold på arbejdspladserne. Den grove udnyttelse, vi har set i både Kurt Beier Transport-sagen og flere andre sager, hører ingen steder hjemme på det danske arbejdsmarked, siger Karsten Hønge.

DF: Ikke retfærdigt for chaufførerne

Samme budskab lyder fra transportordfører for Dansk Folkeparti, Hans Kristian Skibby, som også undrer sig over, at ledelsen hos Kurt Beier Transport kan slippe for straf for udnyttelse af de ansatte i sagen.

- Jeg er forundret. Enkelte små bøder til firmaet og en direktør står ikke umiddelbart mål med den ublu behandling og de meget obskure forhold, som deres ansatte blev udsat for. En dom burde tage chaufførernes rettigheder med, siger han.

LÆS OGSÅ: Filippinske chauffører: Frifindelse af Kurt Beier Transport er ekstremt uretfærdig

Hans Kristian Skibby sætter ikke spørgsmålstegn ved domstolens suverænitet til at dømme efter lovens bogstav.

- Men dommen er et tegn på, at de regler og vilkår, der er gældende i dag, måske ikke er fyldestgørende i et samfund som det danske, hvor vi plejer at tage hånd om medarbejdernes velfærd. Jeg vil tillade mig at kalde behandlingen af de udenlandske ansatte for misrøgt, og derfor giver det god mening, at vi partierne imellem drøfter, om reglerne lever op til danske standarder, eller om vi skal ændre noget, siger han.

Venstre: Kurt Beier Transport-sag har ændret meget allerede

Helt så firkantet kan man dog ikke tage dommen, mener Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen. 

I stedet skal den ses i en større sammenhæng, der understreger vigtigheden af, at sagen om de filippinske chaufførers forhold kom frem i offentlighedens søgelys.

- Jeg synes, sagen er vigtig, fordi den har sat fokus på, at her i Danmark vil vi have ordentlige arbejdsforhold. Det, at vi fik indsigt i forholdene i Padborg, som de filippinske chauffører boede og arbejdede under, har haft en anden effekt end selve dommen, siger han.

- Det har sat turbo på arbejdet med at sikre ordnede forhold i dansk transport, som måske ellers ville have taget adskillige år, siger Kristian Pihl Lorentzen.

LÆS OGSÅ: Efter Fagbladets afsløringer: Politisk aftale stopper løndumping af udenlandske chauffører

Han peger på indførelsen af den såkaldte Vejpakke som en stor sejr i forholdene for udenlandske ansatte i transportbranchen og et tydeligt tegn på, at politikerne har sagt klart og tydeligt fra over for udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft.

- Jeg tror også, at selve sagen har en kraftigt afskrækkende virkning over for andre. Tænk på, hvad der skete. Vi så et enigt folketing tage dyb afstand fra den måde at behandle ansatte på. Vi har også set, at en række af Kurt Beier Transports kunder omgående valgte at finde andre transportører for at vise, at dette ikke er acceptabel adfærd. Derfor er jeg ikke bange for, at dommen er relativt mild, siger Kristian Pihl Lorentzen.

Samme budskab er Erik Østergaard, direktør DTL, Dansk Transport og Logistik, som er brancheforening for danske vognmænd, kommet med. Han forventer ikke, at der kommer en “ny Kurt Beier Transport-sag”, efter at reglerne for vejtransport er blevet skærpet betydeligt.

De Radikale: Dommen viser, at udnyttelse er ulovligt

Heller ikke Radikale Venstres transportordfører, Rasmus Helveg Petersen, ser umiddelbart et behov for at ændre lovgivning efter dommen, så bagmænd bag udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft lettere får en straf – omend han ikke vil afvise det i fremtiden.

- Firmaet får jo en dom, og det samme gør den ansvarlige direktør. Det er et tydeligt tegn på, at det er ulovligt og strafbart at behandle andre på denne måde. Og det burde være signal nok til, at sådan noget ikke kommer til at foregå igen, siger han.

LÆS OGSÅ: Uanset dom: Jysk, Arla og transportgiganter fastholder boykot af Kurt Beier Transport

- Så kan vi diskutere, om Kurt Beier Transport og ledelsen har fået straf nok. Det kan vi altid drøfte, men lige nu er det for tidligt at sige, siger Rasmus Helveg Petersen.

Fagbladet 3F har kontaktet beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) for en kommentar på dommen og behovet for en ændring af lovgrundlaget. 

Ministeriet er dog ikke vendt tilbage med svar på Fagbladets spørgsmål.

Både anklagemyndigheden og ledelsen hos Kurt Beier Transport A/S har 14 dage efter domsafsigelsen til at anke dommen.

Det håber 3F’s formand for Transportgruppen, Jan Villadsen, at anklagemyndigheden gør.